Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Den danske svinekødsproduktion er noget nær totalt inficerede med resistente CC398 MRSA-stafylokokker, der skaber alvorlige infektioner, der kun kan bekæmpes med få, udvalgte antibiotika. Denne tilstand er resultatet af branchens afvisning af en sanering af de smittebærende virksomheder.
Den udbredte smitte i 91 pct. af besætningerne betyder, at den årlige eksport af op mod 16 mio. levende svin fra Danmark til en række europæiske lande medfører en betydelig eksport af CC398 MRSA-bakterier. Sådan er det bare, og myndighederne kan intet stille op overfor svineeksporten af de farlige stafylokokker.
Med EU i ryggen spreder de smitten
Danske svineproducenter kan takke et 61 år gammelt EU-direktiv for retten til uhindret at eksportere millioner af MRSACC398-inficerede svin til stort set samtlige EU-lande. Til trods for at alle eksperter peger på behovet for rene handelsveje, hvis MRSA-epidemien skal begrænses, behøver svineindustrien ikke at frygte krav om obligatorisk MRSA-screening før eksport. Med et EU-direktiv i ryggen kan de bare nægte at lade svinene testet. Modtagerlandene kan heller ikke nægte at modtage de inficerede svin.
Det er direktivet 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin, der beskytter eksporten. Direktivet er blevet opdateret et utal af gange siden 1964, senest i 2015, men teksten lyder stadig:
”Medlemsstaterne skal kunne nægte indførsel på deres område af kvæg og svin, når det konstateres, at de er angrebet af eller mistænkes for at være angrebet af en smitsom sygdom, når de uden selv at være syge kan overføre en sådan sygdom, eller endelig, hvis de ikke opfylder Fællesskabets bestemmelser på det veterinærpolitimæssige område; det er ikke rimeligt at give medlemsstaterne ret til at nægte indførsel på deres område af kvæg og svin af andre grunde end veterinærpolitimæssige.”
Det er den sidste sætning, der blokerer for en obligatorisk screening for CC398 før eksport. Ganske vist opremser direktivet 11 sygdomme, som levende eksportsvin skal være fri for, men de er alle svinesygdomme. Da svin er stumme bærere af MRSACC398, som kun rammer mennesker, er bakterien ikke med på listen.
Svinesygdommene, der skal testes for: rabies, brucellose, klassisk svinepest, afrikansk svinepest, mund- og klovesyge, blæreudslæt, miltbrand, Aujeszkys syge, infektion med bovin herpesvirus, Brucella suis, overførbar gastroenteritis.
Eksporterer smitte til den halve verden
Eksporten af levende danske svin går helt overvejende til Tyskland og Polen og med mindre antal til Holland og Italien. Alligevel spreder de danske svinekødsproducenter deres resistente bakterier over mindst fire kontinenter. Det skyldes rekrutteringen af et stigende antal fabriksarbejdere fra stadig fjernere himmelstrøg.
Før den russiske krig mod Ukraine arbejdede mere end 1000 landbrugspraktikanter fra Ukraine årligt i den danske kødindustri, skriver landbrugsavisen. Antallet er styrtdykket til bare 35 i 2023, skriver landbrugsavisen.dk. Det har angiveligt betydet, at de danske kødproducenter nu henter en større del af deres ’praktikanter’ i Asien og Afrika.
Ukraine-tallene virker dog ikke overbevisende, når SSI oplyser, at alene i 2024 er der konstateret 118 CC398-bærere med ukrainsk nationalitet (se tabellen nedenfor).
Antallet af landbrugspraktikanter fra f.eks. Vietnam er tredoblet fra 149 i 2021 til de 484 i 2023. Det samme gælder antallet af praktikanter fra Uganda, der er gået fra 80 i 2021 til 255. Ligeledes er antallet af praktikanter fra Indien steget fra 97 til 227.
De spreder svinestafylokokker over fire kontinenter
Men hvad med disse udlændinge, der er potentielle smittespredere til deres hjemland, hvis ikke de ’renses’ for CC398 MRSA-bakterier, før de sendes hjem? Vi har spurgt Statens Serum Institut (SSI) om, hvad SSI kan oplyse om de CC398-smittedes nationalitet, og om screeningsresultater af CC398-smittede udlændinge før hjemrejse.
Fagchef Anders Rhod Larsen fra Stafylokoklaboratoriet hos SSI svarer i en mail 17. 2.2025, at man kun overvåger førstegangstilfælde af MRSA, og at overvågningen baserer sig på, hvad lægerne indberetter og ikke på screeningsprogrammer af særlige befolkningsgrupper, som f.eks. staldarbejdere der kommer til eller forlader landet.
Informationer om nationalitet af personer med MRSA har ikke været en del af SSI’s almindelige overvågning, men fra 2024 kan SSI oplyse, at nationaliteten for første gang er registreret for 368 personer med husdyrkontakt og CC398 MRSA.
De smittebærende personer fordeler sig som i nedenstående tabel på 23 nationaliteter:
Der var en gang jeg var glad for landbruget, det er ikke længere tilfældet. Det er på tide at danske politikere vågner op og erkender fakta.
Vær venlig ikke at sende mig flere mails.
Vh jan staal andersen
Du skal selv melde dig fra. Vh Redaktøren
Tak for at holde fast i kritikken af urimelige forhold i dele af det danske landbrug. Det er det gylle.dk dagligt gør – om man bryder sig om det det eller ej.
Det betyder jo ikke alle landbrugere er nogle slyngler, der er stadig landbrugere, der driver ordentligt, naturvenligt landbrug.
Så er det altså tilladt at eksportere MRSA ? Forstår det ikke, har modtagelandene ikke lovhjemmel til at forhindre det ?
Svaret er nej – ikke i EU i det mindste, da MRSA ikke er opført som en sygdom, der skal testes for ved eksport. Venlig hilsen Kjeld Hansen, redaktør.