Olieselskaber tjener penge som aldrig før på den såkaldte “energikrise”. Foto: Zbynek Burival/Unsplash

Mens de skyhøje brændstofpriser truer med at skubbe en ud af tre mennesker i Storbritannien ud i energifattigdom dette efterår, oplever de store olieselskaber rekordstore overskud

Anna Fleck

Den 1. august meddelte BP, at dets overskud mellem april og juni var tredoblet siden samme periode sidste år og nåede op på 9,3 milliarder dollars – selskabets højeste kvartalsoverskud i 14 år. Og de er ikke alene.

Det skriver Anna Fleck, den 1. august 2022, for statista.com.

Den britiske energigigant Shell afslørede i deres seneste rapport, at den justerede indtjening i andet kvartal landede på 11,5 milliarder dollars – mere end det dobbelte af profitten fra 2. kvartal i 2021. Frankrigs TotalEnergies og Spaniens Repsol oplevede også stigninger i deres nettooverskud med gevinster på 2,2 milliarder dollars og 2 dollars. mia.

Som vores diagram viser, har de amerikanske energiselskaber Exxon og Chevron oplevet de største spring i deres overskud. Sammenlignet med sidste års andet kvartal steg Exxons indtjening fra 4,7 milliarder dollars til 17,9 milliarder dollars, mens Chevrons voksede fra 3,1 milliarder til $11,6 milliarder dollars.

Gaspriserne i USA er steget med mere end 1 dollar pr. gallon i gennemsnit siden 2021. Det er en samme historie i Europa, hvor energipriserne truer med at presse de største økonomier ud i recession. Dette koster ikke kun forbrugerne mere ved benzinpumpen, men også i form af opvarmning og leveringer, og britiske medier rapporterer, at folk allerede er nødt til at vælge mellem varme og mad.

En mulig modforanstaltning indført i lande som Grækenland, Spanien og Italien – og i øjeblikket overvejet i flere andre – er at indføre en uventet skat på store olieselskaber for at lette byrden på husholdninger med lav indkomst og mellemindkomst.

Herhjemme har SF og Enhedslisten netop krævet en ekstraskat på elselskaberne, som også høster store overskud på krisen. Foto: Dawn Mcdonald/Unsplash.

Selvom disse virksomheder er blevet kritiseret for at udnytte brændstofkrisen efter Ruslands invasion af Ukraine og for at give næring til forsyningskrisen, er det værd at bemærke her, at BP opgav sin aktiepost i den russiske oliegigant Rosneft i februar til en pris på omkring 25 mia. dollars. Som Reuters skriver er det “mest betydningsfulde træk endnu fra et vestligt firma som svar på Moskvas invasion af Ukraine.”

Bannerfoto: Bilister over hele verden har mærket de voldsomme prisstigninger på brændstof, som har givet olieselskaberne enorme profitter. Foto: Jay Skyler/Unsplash.

Kommentarer

  1. Ja, det er utroligt som nogle mennesker koldt og uempatisk skal profitere på andres ulykke. Mere vil ha’ mere.
    Men det er jo nok også grunden til at der er krig i verden 😥

  2. Steen Ole Rasmussen

    Olieindustrien tjener styrtende på menneskehedens selvdestruktion, den dødssyge jagt på forbrug, det gigantiske overforbrug, som vi ser især her i vor del af verden.

    Problemet er fundamentalt og eksistentielt, fordi industriens gigantiske profitter stort set ikke bruges til at gøre det moderne samfund uafhængigt af de fossile brændsler, og at de derfor heller ikke bruges til at løse det største problem af alle, nemlig problemet menneskeskabt global opvarmning.

    Det er da ikke rart at se energi-regningen stige, som det sker nu i hele EU. Men i forhold til den gigantiske forbrydelse, som forbruget er mod vore livsbetingelser, tager forargelsen sig noget latterlig ud, når forbrugeren råber op om fossilkæmpernes profit.

    Medier, politikere, erhvervsliv, livsstilseksperter står sammen om at forsvare forbrugerens ret til at forbruge, koste hvad det vil.

    Den kommende vinter kommer til at gøre ondt. Det gør allerede rigtigt ondt, takket være den menneskeskabte globale opvarmning, ødelagte livsbetingelser, orkaner, hedebølge, skovbrande, ørkendannelse, oversvømmelser, forsvindende biodiversitet, forsvindende bestande af proteinholdige fisk fra verdenshavene, forsvindende givende landbrugsjord, tiltagende trusselsniveau mod folkesundheden fra sygdomme, krig om knappe ressourcer mellem EU og Rusland i Ukraine, mellem Vest og Kina i og omkring egne domæner, folkevandringer takket være krig og forsvindende livsbetingelser især i Afrika og Mellemøsten men også i Ukraine.

    Men de vestlige demokratier kan ikke tage sig sammen til at nationalisere de ekstreme profitter, som fossilindustrien har, heller ikke selv om vi befinder os umiddelbart over for et afgørende kollaps for fortællingen om det globaliserede fri marked, dvs. over for selve udviklingens sammenbrud.

    Man har ikke de kognitive kompetencer til at se udfordringens sande karakter.

    Fx formår man ikke at skelne mellem evolutionen og udviklingen, dvs. mellem den videnskabeligt beskrevne evolution og den sociale konstruktion af en fortælling om menneskets fornuftige natur og kamp for udviklingen.

    Søg på “Evolution vs udvikling”

    Set i det store perspektiv er individets øjeblikkelige nød ligegyldigt. I øjenhøjde tager det sig anderledes ud. Men i øjenhøjde kunne man også lige komme med den lille stikpille, der går på, at der sådan set ikke er grund til at have ondt af nogen, så længe tyskerne tillader sig at pisse ud af motorvejen uden fartbegrænsninger, så længe danskerne valfarter syd over i 12 kilometers højde for at blive stegt i sydens historisk høje temperaturer, så længe de vil have kød på bordet og er bedøvende ligeglade med, hvor meget korn og soja et svin konsumerer lige for næsen af de millioner af fattige, der sulter lige nu. Hyklerriet er gigantisk, og der er grundlæggende ingen grund til at ynke den vestlige forbruger. Man ligger, som man har redt. Ingen uret er sket, hvis det hele ramler.

    Det, der er lidt ærgerligt, er, at det skal gå ud over alt andet liv også. Mennesket skal man ikke ynke.

Skriv en kommentar