Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.
Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:
Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.
Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.
Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.
Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.
Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning
Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.
Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?
Når Aarhus Universitet i sit arbejde når tilbage til 2015, vil man for eksempel finde en rapport lavet i samme projekt under fuldstændigt enslydende rammer: Rapporten fra 2015 er støttet af Kvægafgiftsfonden – som skal »styrke oksekødssektoren« – og er lavet sammen med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der varetager danske landmænds interesser.
Helt, som det er tilfældet med rapporten fra 2019.
Flere af de samme folk sidder endda i styregruppen i begge projekter – og i begge rapporter opgiver forskerne, at de står inde for konklusionerne.
Umiddelbart lader det til, at eneste forskel på de to rapporter er, at du formentlig aldrig har hørt om rapporten fra 2015, for den fik ikke særlig stor medieomtale. (Konklusionen i rapporten lød ifølge en pressemeddelelse, at ikke alle bøffer er lige dårlige for klimaet.)
Ingen overraskelse blandt danske forskere
Den nye rapport fra 2019 fik vind i sejlene, da DR skrev, at den viste, at slik, vin og kaffe var mindst lige så slemme mod klimaet som oksekød.
Den konklusion fik andre forskere op af stolen. Pludselig var der journalister, der rent faktisk læste rapportens side 3, hvor det tydeligt står, hvem der har betalt for arbejdet, og hvem der styrede projektet. Derfra rullede historien, blandt andet hos DR’s Detektor.
Siden har Information via aktindsigt afdækket, at landbruget har skrevet konkrete passager, påvirket billedvalg og valgt titlen til den endelige rapport.
Påvirkning af forskning fra en betalende sponsor kommer dog langt fra bag på en række forskere, Videnskab.dk har talt med. Flere slår endda op i et stille grin, da de får spørgsmålet, om historien fra Aarhus Universitet overrasker dem.
Vi har nemlig set tilsvarende tilfælde mange gange før.
Mange tilfælde på danske universiteter
Et helt oplagt eksempel stammer også fra Aarhus Universitet.
I 1999 kom det frem, at forskere tilbageholdt forskningsresultater, der viste, at tyggegummiproducenten Dandys V6-tyggegummi ikke gav dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne, som reklamerne ellers påstod. Forskningen var betalt af Dandy.
Siden har vi været vidne til flere tilfælde, hvor forskere lader til at have været påvirket af deres samarbejde med industrien.
Fortsættes…
Læs hele artiklen på videnskab.dk.
Pingback: Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav | Gylle.dk
Pingback: Myndigheder og politikere presser forskere til at ændre videnskabelige resultater | Gylle.dk
Pingback: Wermelin vildleder Folketinget om EU-forbudt sprøjtegift | Gylle.dk