Sådan bliver den danske byggebranche mere socialt bæredygtig

Bæredygtighedsspecialist hos NIRAS Mia Heide har, i forbindelse med sit Ph.d. projekt om Absolut Bæredygtighed, udarbejdet Den sociale Materialepyramide, som et værktøj der i fremtiden skal hjælpe byggebranchen med at blive mere socialt bæredygtig. Det skriver Niras i en pressemeddelelse 4. september 2023.

Bæredygtighedsspecialist hos NIRAS Mia Heide. Pressefoto

Da Mia for godt og vel tre år siden gik i gang med de indledende faser af hendes Ph.d. projekt, fandt hun ud af, at eksempelvis tvangsarbejde stadigvæk den dag i dag har sin gang på jorden – og det på trods af, at ingen efter sigende støtter det.

”Det kan ikke passe, at alle fraskriver sig ansvaret. Der er ingen, der tjekker, og så bliver man ikke klandret for det. Jeg tror på, vi kan gøre noget, der er bedre end det.” Sådan siger Mia selv om hendes indledende motivation for at skabe Den Sociale Materialepyramide.

Med inspiration i Det Kongelige Akademis Materialepyramide, har Mia nu opbygget et lignende værktøj, der kan starte dialogen omkring de sociale aftryk af byggeriet, ligesom Materialepyramiden sætter fokus på materialers klimaaftryk. Mia mener derfor, at branchen med fordel kan anvende Den Sociale Materialepyramide og Materialepyramiden i samspil med hinanden, for at tilnærme sig et mere holistisk blik på bæredygtighed i byggeriet.

Download Den Sociale Materialepyramide her.

Læs også mere uddybende information om Den Sociale Materialepyramide her.

Lyt også til Mia fortælle om hendes arbejde i podcasten Den Grønne Sofa på: Itunes: eller Spotify.

Bannerbillede: Fremtidens bæredygtige byggeri som NIRAS ser det

Visited 6 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar