DOF Birdlife siger: Flere mejser er i bekymrende tilbagegang

Musvitten, sortmejsen, sumpmejsen, halemejsen og topmejsen viser nedadgående tendenser i den danske fuglefauna. Færre insekter er en mulig forklaring på nedgangen

DOF BirdLife | Pressemeddelelse 23.10.2025 |

De seneste årtier har flere arter af mejser, der yngler i Danmark, været i tilbagegang. Det viser de mange fugletællinger, som frivillige i DOF BirdLife foretager året igennem, og som danner grundlag for den rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-kommissionen.

Rapporteringen har netop fundet sted i form af den obligatoriske Artikel 12-rapportering til EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv udarbejdet af DCE, Aarhus med DOF BirdLife som medforfatter og leverandør af aktuelle og historiske data om Danmarks fuglearter.

– Det bør vække bekymring, når en talrig og vidt udbredt mejseart som musvitten, som de fleste danskere kender fra deres haver eller nære nabolag, viser tendenser til at gå tilbage i antal som ynglefugl. Det kan være et signal om problemer i miljøet og på fuglenes levesteder, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

– Også mindre talrige arter som sortmejse, sumpmejse, halemejse og topmejse er gået tilbage i antal de senere årtier. Særligt topmejsen viser en nedadgående tendens i sin danske bestand sammenlignet med situationen i 2013 og 2019, der er de to seneste år for rapporteringer af fuglefaunaens status til EU-kommissionen, siger biologen, der påpeger, at en mulig forklaring på tilbagegangen ligger lige for.

– I yngletiden lever mejserne primært af små insekter, larver og orme, altså animalsk føde. Da netop insekterne har været i dramatisk tilbagegang over det meste af Europa de senere årtier, er det nærliggende at kæde mejsernes nedtur sammen med færre insekter og dermed mangel på føde, siger Knud Flensted.

At flere arter af danske mejser er i tilbagegang kan dokumenteres på både kort og langt sigt i kraft af DOF BirdLife’s punkttællinger.

Disse tællinger har været gennemført to gange hvert år siden 1976, en om vinteren og en i fuglenes yngletid.

Læs hele afrapporteringen om fuglefaunaens status her (mejserne er omtalt side 36-37).

Her kommer et uddrag af Artikel 12-rapporteringen til Fuglebeskyttelsesdirektivet om bestandsudvikling, yngleudbredelse og påvirkningsfaktorer hos en gruppe af småfugle

For otte ud af gruppens 15 arter har bestandsudviklingen efter 1980 været negativ (Tabel 12.2). I den korte periode er der konstateret tilbagegang hos hele 11 arter. Nogle af de hårdest ramte arter er stær, topmejse, pungmejse og pirol, men også musvit, sortmejse, sumpmejse og halemejse udviser en bekymrende bestandsudvikling.

Kun gærdesmutte, skægmejse og korttået træløber viser fremgange, som er en fortsættelse af langvarig bestandstilvækst. Gærdesmutte og skægmejse har draget fordel af det generelt mildere vinterklima.

Fyrremejse, som ellers også har været i kraftig vækst og nordlig ekspansion i Jylland siden indvandringen i Sønderjylland i 1980erne, har i de seneste år været i tilbagegang.

For langt de fleste arter i gruppen, har yngleudbredelsesområdet holdt sig stabilt eller i fremgang, både på lang sigt, som på kort sigt, på trods af udbredte bestandstilbagegange i perioden. Det skyldes, at arterne er så udbredte i Danmark, at der skal ske meget store ændringer i bestandene, før det giver sig udslag i udbredelsesmønstret.

Intensivt skovbrug og mangel på insekter til føde kan påvirke bestandstørrelserne. Ingen af arterne er jagtbare, så derfor er der ikke rapporteret trusler til EU for nogen af arterne.

Vil du vide mere, så kontakt:

Knud N. Flensted, biolog

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark

Mobil 21 24 22 75  knud.flensted@dof.dk

Bannerbillede: Blåmejsen er også på nedtur. Foto: Keld Skytte Petersen.