Drømmebilleder

Jeg drømmer om, at vi i Danmark udvikler fødevareproduktionssystemer, hvor der er flere positive økologiske samspil og hvor komponenterne (dyr, afgrøder, træer, jorden og vandet) supplerer hinanden

Jeg drømmer om, at vi bliver i stand til at bevare mangfoldigheden af vilde planter, dyr og mikroorganismer i landbrugsøkosystemerne, og at vi øger den planlagte mangfoldighed og de genetiske resurser af dyrkede plantearter og husdyr

 Og jeg drømmer om, at vi kan udvikle retfærdige, værdige og robuste levevilkår for alle aktører i fødevaresystemet, især de mindre landbrugere, baseret på at de får retfærdige priser for deres produkter, samt at ansatte i fødevaresystemet får ordentlige løn og arbejdsvilkår

Den franske forfatter Virginie Despentes sagde i 2024: ”Vi gamle skal drømme om, hvordan tingene kan blive bedre, mens de unge er klar til at gå i krig mod alt det, der er forkert”.

Forfatteren Knud Sørensen, kender af livet hos små bønder, især på Mors, samlede i 1980 noveller og digte i bogen ”Bondeslutspil”. Bogen gjorde et stærkt indtryk på mig, samtidigt med at jeg i de dage afsluttede min uddannelse som agronom på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hans digt, ”Drømmen” med den ambivalens som landbrugeren lever med i form af stoltheden i sit erhverv, jorden og traditionerne, og det samtidig pres forårsaget af økonomi, isolation og krav om modernisering, afspejler nogle grundlæggende værdier, som jeg har oplevet erfarne landbrugere blive bevægede over.

Jeg drømmer om, at hele vores fødevaresystem, fra landbruger til forbruger og alle aktører der imellem, bliver mere bæredygtigt. Det kræver politiske, sociale, kulturelle, økonomiske, miljømæssige, og tekniske ændringer af regler, praksis, institutioner og måske vigtigst af alt, en samtale om værdier blandt alle aktører. Det fødevaresystem vi kender skal forandres – og det tager tid.

I et kort øjeblik i 2022 drømte jeg om, at den nye regering havde modet til at formulere en visionsplan for en ambitiøs omstilling og udvikling af det dansk landbrug, som beskrevet i deres regeringsgrundlag. Men nej, det punkt blev udsat, indtil det blev taget af dagsordenen. Formentligt fordi det blev betragtet som for svært og kunne lede til forslag om store forandringer. I stedet fik vi Den Grønne Trepart.

Treparten har desværre kun fokus på landbrugets arealanvendelse og mangler aktører i fødevaresystemet, dvs. grovvarekoncerner, fødevareindustri (slagterier, mejerier, mfl.), detailhandel og os forbrugere. Vi skal alle være involveret i trepartsarbejdet og tage medansvar for en ambitiøs omstilling, også alle os der bor på landet. Ikke alene Landbrug & Fødevarer, Kommuner og Danmarks Naturfredningsforening.

Derfor fortsætter jeg med at drømme om, at vores fødevaresystem organiseres på en sådan måde, at flere aktører engageres i beslutningsprocesser omkring lokal udvikling af fødevaresystemet.

Jeg drømmer om, at landbrugere og andre aktører, især detailhandel og forbrugere, engagerer sig mere i et ligeværdigt samarbejde, om at samskabe nye løsninger og dele viden om den bæredygtige udvikling af fødevaresystemet i deres lokalområdet. Fødevarefællesskaber, hvor grupper af forbrugere indkøber direkte fra landbrugere, er et konkret eksempel.

Forbrugere, understøttet af aktive ansvarlige detailkæder, bør engagere sig mere i hvordan og hvor deres fødevarer produceres. Det er svært for de svagest stillede samfundet, men næppe for de fleste, når fødevarepriserne stiger, blandt andet på grund af de voksende konsekvenser af klimaforandringerne. Gennem mange år er vi blevet vant til alt for billige fødevarer. Det er medvirkende til, at en stor del af landbruget må producere med mange negative konsekvenser for dyrevelfærd, miljø, natur og livsvilkårene i landdistrikterne. Vi står på skuldrene af en epoke, hvor værdierne var at producere mere og billigere fødevarer. I dag kræver tiden noget andet: vi skal skabe et fødevaresystem, der prioriterer klima, natur og kvalitet.

Jeg drømmer om, at vi kan omdesigne vores fødevaresystem på ny, baseret på dansk madkultur, tradition og de opdaterede kostråd. Samtidigt med at vi får en sund, mangfoldig samt sæsonmæssigt tilpasset kost. Det vil kræve en indsats på alle niveauer i samfundet. I skolerne skal børn engageres i selv at producere og tilberede deres mad. Som barn havde jeg ikke mulighed for at deltage i projekter som ”Haver til Maver”, men jeg havde en morfar, som lærte mig at dyrke grøntsager, passe frugttræer og holde høns, der havde et godt liv.

Jeg drømmer om flere initiativer til at ambitiøse, unge landbrugere kan drive økologisk landbrug på jord og gårde opkøbt af fonde med fokus på bæredygtig udvikling. Må nye former for ejerskab og fællesskab om jorden og produktion af fødevarer i økologisk eller økologisk regenerativt certificeret landbrug vinde frem.

Jeg drømmer om, at vi i fødevaresystemet primært gør brug af fornybare resurser, f.eks. kvælstof fra luften, som bælgplanter (ært, bønne, kløver mfl.) kan udnytte og at vi gør os større anstrengelser for at forhindre udslip fra næringsstofkredsløbene i fødevare¬syste¬met. Næringsstoffer i affald fra husholdningerne skal vende tilbage til jorden med minimale eller ingen rester af forurenende stoffer. Landbrugets plantedyrknings- og husdyrholdssy-stemer må gendesignes, med udgangspunkt i de lokale naturgivne betingelser, så udslippet af drivhusgasser, nitrat og ammoniak minimeres.

Jeg drømmer om, at fødevaresystemet helt eller næsten kan eliminere anvendelsen af indkøbte resurser, f.eks. foderstoffer, fossile brændstoffer, handelsgødning, sprøjtemidler mod ukrudt, svampe og insekter, antibiotika ud over de nødvendige til syge dyr, plast, mm.

Hele fødevareproduktionen må gerne lægges om til certificeret økologisk landbrug. Fødevareproduktionen skal så vidt muligt være selvforsynende med nødvendige resurser, som f.eks. foder til dyrene. Nogle landbrugere mener, at lukkede næringsstofkredsløb og selvforsyning med resurser er essensen af, at have en bæredygtig produktion. At tage dette videre i et større perspektiv, vil også bidrage til, hvordan vi i en alvorlig krisesituation over længere tid, kan blive mere selvforsynende med de vigtigste fødevarer i Danmark. Vi kan ikke leve alene af svinekød og vi kan håbe at vore beredskabsmyndighed har en plan, da vi lige nu importerer 3/4 af vores grøntsager og ca. 90% af vores frugt.

Jeg drømmer om, at vi alle tænker på at sikre og forbedre jordens sundhed; grundlaget for vores eksistens. Det er især vigtigt at bevare/øge indholdet af organiske stof (humus) og at passe på jordens organismer ved at undgå forurening med miljøfremmede stoffer og at formindske unødig markant jordbehandling, f.eks. pløjning. Den økologisk regenerative jordbrugsbevægelse, som i høj grad er befolket at ambitiøse unge jordbrugere lægger især vægt på jordens sundhed. De nøjes ikke med at drømme, men tager aktion for at forbedre jordens sundhed.

Jeg drømmer om, at vi sikrer husdyrenes sundhed og velfærd. Da jeg var 22 arbejdede jeg på en konventionelt drevet gård med 80 Jersey malkekøer inkl. kalve og 250 ha mark. Efter ét år var jeg stolt i stand egenhændigt at passe besætningen. Men ét år var nok. Jerseykalvene døde som fluer primært på grund af diarré, da de blev taget væk fra moderkoen og dens mælk efter få døgn.

Hovedparten af den industrialiserede produktion af kød, mælk og æg må omlægges til i højere grad at respekterer dyrenes naturlige rytmer og behov. Vi må indse, at uden radikale forandringer vil vores klode bryde sammen, hvis alle gør krav på, at spise den mængde kød, som vi gør i Danmark; og de deraf følgende negative klima-, miljø, og sundheds¬mæssige konsekvenser. Det skyldes først og fremmest, at alt for mange foder og vandresurser bliver brugt alt for ineffektivt i produktion af husdyrprodukter og med store udledninger af de meget skadelige drivhusgasser lattergas og metan. Vi må vænne os til at f.eks. kød bliver et luksusprodukt, som vi sagtens kan klare os uden i hverdagen.

Jeg forundres, når jeg i medier ser voldsomt tragiske billeder fra levevilkårene i danske svinestalde, uden at det tilsyneladende har nogen indflydelse på detailhandlens og forbrugernes krav til dyrevelfærd eller beredvillighed til at betale for produkter fremstillet med hensyn til dyrenes velfærd.

Bælgfrugter som bønner, linser og ærter indeholder ligeså meget protein som kød, og kostrådene anbefaler at vi alle bør indtage 100 g bælgfrugter om dagen. Indtaget i dag er omkring 5 g! Det nytter heller ikke, at når danske landbrugere forsøger at producere animalske produkter med større respekt for dyrene, så im¬porterer detailhandlen billigere produkter uden indsigt i den faktiske dyrevelfærd. Det afgørende nødvendigt, at få alle aktører til at forpligtige sig til en bæredygtig omstilling af fødevaresystemet.

Jeg drømmer om, at vi bliver i stand til at bevare mangfoldigheden af vilde planter, dyr og mikroorganismer i landbrugsøkosystemerne, og at vi øger den planlagte mangfoldighed og de genetiske resurser af dyrkede plantearter og husdyr.

Planlagt mangfoldighed betyder, at vi i stigende grad dyrker forskellige plantearter samtidigt på en mark, samdyrkning, hvor der kan være synergi mellem arterne mht. at udnytte næring, lys og vand. Korn og bælgplanter sammen giver det en større proteinproduktion og mindre udvaskning af kvælstof end afgrøderne dyrket på hver sin mark.

Mangfoldighed kan også være, at et landbrug har flere marker, som har forskellige afgrøder, fremfor en stor mark med den samme afgrøde. Mangfoldighed vil skabe mere modstandsdygtige landbrugsøkosystemer, især i forhold til de store udfordringer vi står overfor mht. klimaforandringer og ekstremt vejr.

Jeg drømmer om, at vi i Danmark udvikler fødevareproduktionssystemer, hvor der er flere positive økologiske samspil og hvor komponenterne (dyr, afgrøder, træer, jorden og vandet) supplerer hinanden. Et eksempel på dette er skovlandbrug, hvor samspillet mellem afgrøder, frugt/nøddetræer og måske græssende dyr integreres. Hvis vi kan tilpasse disse samspil, kan vi reducere behovet for indkøbte resurser.

Jeg drømmer om, at det bliver muligt at udvikle landbrugets fødevareproduktion med en større mangfoldighed af gårdens indtægter via produktion af forskellige produkter. Herved kan der skabes større økonomisk stabilitet, og uafhængighed, og større mulighed for at respondere på forbrugernes efterspørgsel. Samtidig kan bedriften også blive mere robust i relation til effekterne af klimaforandring, hvis f.eks. ekstremt vejr ødelægger en afgrøde.

Jeg drømmer om, at der bliver mere nærhed og tillid mellem producenter og forbrugere gennem fremme af retfærdige og korte distributionsnetværk ved at fødevaresystemer igen i højere grad bliver indlejret i lokale økonomier. Vi kan ikke alle køre ud til Jens Hansens landbrug, købe vores bønner og æg og se hvordan han arbejder. Derfor må vi gøre også brug af certificering. Certificering er et redskab, som kompenserer for at vi ikke behøver at have viden om de mange elementer i fødevaresystemet når vi ikke kan have direkte kontakt med vores fødevareproducenter. Certificering skaber tillid.

I Danmark har vi Ø-mærket for økologiske landbrugsprodukter. At fødevarer produceret i et certificeret økologisk landbrug er så almindelige i detailhandlen er et stort skridt fremad for et bæredygtigt fødevare-system, men det har taget mere end 50 år.

Det kan til tider virke, som om den bæredygtige udvikling i økologisk landbrug går for langsomt. De yngre økologiske/regenerative landbrugere vil videre, f.eks. i relation til jordens sundhed, biodiversitet og reduceret klimapåvirkning. Lad os ikke kaste det vi har vundet over bord. Den økologiske certificering må udvikles baseret på erfaringsbaseret viden, forskningsresultater og innovation. Her har alle aktører i fødevaresystemet et stort ansvar, og Fødevareministeriet og Regeringen en central rolle for, at den europæiske certificering (EU’s økologimærke) fortsat udvikles og afspejler den nye viden og erfaring.

I min drøm har vi et Ø-mærke, der som minimum lever op til de kravene for EU’s økologimærke og dertil den viden økologiske fødevareproducenter og forskning i Danmark er nået frem til. Dét er bæredygtig udvikling. Vi kan ikke være afhængige af, at EU ikke magter at implementere ny viden i EU’s økologimærke, fordi 27 lande har svært ved at blive enige.

Jeg drømmer om, at mindre landbrug i stigende grad får roller, som forvaltere af naturresurser og landskab via etablering og styrkelse af institutioner, som kan støtte denne udvikling. De Grønne Treparter kan måske understøtte mere naturnære landbrug, f.eks. skovlandbrug, hvor landbrugere kan videreudvikle deres produktionssystemer, samtidigt med at de påtager sig opgaver med forvaltning af natur og landskab.

Og jeg drømmer om, at vi kan udvikle retfærdige, værdige og robuste levevilkår for alle aktører i fødevaresystemet, især de mindre landbrugere, baseret på at de får retfærdige priser for deres produkter, samt at ansatte i fødevaresystemet får ordentlige løn og arbejdsvilkår.

Læseren har måske bemærket, at mine drømme i høj grad er inspireret af de 13 principper for agroøkologi: den integrerede videnskab, som omhandler hele fødevaresystemet og alle bæredygtighedens elementer: miljø, økonomi og sociale forhold. Agroøkologi har desværre ikke fundet fodfæste i Danmark. Både i og udenfor Europa, er der aktive undervisnings- og forskningsmiljøer og et voksende antal praktikere, som arbejder ud fra de agroøkologiske principper og metoder. Agroøkologiens metoder, f.eks. mangfoldighed i dyrkningssystemer, er allerede inkorporeret i EU’s fælles landbrugspolitik.

Men drømmen f.eks. om større mangfoldighed i fødevaresystemet er ikke ny. Knud Sørensen skrev i ”Bondeslutspil”:

”Vi får brug for en ny specialisering i Danmark: Specialisering i mangfoldighed”.

Erik Steen Jensen, er agronom, PhD og professor emeritus i jordbrugsvidenskab fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. I sin aktive karriere har han arbejdet med forskning og uddannelse i agroøkologi, bl.a. i dyrkning af bælgplanter (bønner, linser og kløver) og mangfoldigheden i landbrugets dyrkningssystemer. Erik har arbejdet på Forskningscenter Risø og som professor i økologisk planteproduktion på både den danske og svenske landbohøjskole. Han er medstifter af Agroecology Europe. Desuden bestyrer Erik bloggen https://agrookologi.dk/

Bannerbillede: Samdyrkede hestebønner og vårhvede. Foto: Erik Steen Jensen