Du kommer til at betale for landbrugets udslip

Når et rent havmiljø skal genoprettes, håber regeringen at kunne lade landbruget slippe billigt ved til gengæld at kræve bedre rensning af byernes spildevand. Det skriver Altinget.dk den 8. november 2024 på baggrund af et lækket notat fra de politiske forhandlinger om den grønne treparts aftale

Ifølge notatet er det hensigten at lade borgerne bidrage markant til målet om mindre kvælstof allerede i 2027, selvom alle ved, at forureningen helt overvejende skyldes landbruget.

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har fastslået, at landbruget står for 69,6 pct. af kvælstofudledningerne, mens renseanlæg, overløbskloakker, industri og spredte bebyggelse tegner sig for 7,3 pct. Alligevel agter regeringen at pine yderligere rensning ud af kommunerne til trods for at de øgede rensekrav vil koste millionudgifter for kommunerne, der kun kan sende regningen videre til borgerne. Derfor er det dig og mig, der kommer til at betale for en gratis omgang til landbruget.

En dråbe i havet
Hvis man skærper kravene til rensningen af spildevand fra husholdninger og industri, kan det allerede om få år give markante positive miljøeffekter til gavn for det nødlidende danske havmiljø, påstås det i et lækket beregningsnotat fra regeringen, som er udarbejdet i forbindelse med de politiske forhandlinger om den grønne trepart.

I notatet regner regeringen helt konkret med at kunne nedbringe de årlige udledninger af næringsstoffer fra spildevand med 860 ton kvælstofækvivalenter fra 2027. Det tal skal ses i forhold til et besluttet rensekrav på 13.780 tons kvælstof, altså 6 pct.

Men ifølge både aktører og eksperter på området er det tvivlsomt, om det overhovedet er realistisk.
“Noget af det kan nok godt lade sig gøre, men mange steder skal der formentlig helt nye anlæg til for at løse opgaven. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, så det bliver nok svært at nå det,” siger Claus Vangsgaard, der er chefkonsulent i spildevandsselskabernes interesseorganisation Danva til Altinget.dk.

Professor Peter Steen Mikkelsen fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved DTU Sustain er på samme linje.
“Det svarer til knap en tredjedel af de samlede kvælstofudledninger fra renseanlæggene, så det er rigtig meget, man skal hente på et område, hvor man allerede har gjort rigtig meget. Det vil mange steder kræve kæmpestore anlægsinvesteringer, og det er ikke noget, man bare lige gør,” siger han ifølge Altinget.dk.

Den styrkede spildevandsindsats kan betyde, at landbruget slipper billigere, mens skatteborgerne skal betale mere.

Helt umuligt
Potentialet på de 860 ton stammer fra den grønne trepartsaftale, der blev indgået før sommerferien. Her står der, at regeringen skal forsøge at realisere potentialet ved at indgå aftaler med relevante kommuner om forbedret spildevandsrensning.

Ifølge Altingets oplysninger er regeringens plan blandt andet at stille skærpede krav til rensningsanlæggenes udledninger af næringsstoffet fosfor, der har endnu større skadevirkning på miljøet end kvælstof, i områder med særligt følsomme fjorde. På den måde kan behovet for at reducere udledningerne af kvælstof fra landbruget blive mindre.

Den korte tidshorisont gør dog opgaven meget svær, lyder det fra eksperterne.

“Hvis der skal nye anlæg til, kan det ikke nås inden 2027 med normale planprocesser. Det er ikke bare byggeriet af renseanlæg og tilpasning af kloaksystemet, der tager tid, det er i høj grad også processen med at få tilladelser til det hele,” vurderer Peter Steen Mikkelsen.

Han henviser til, at Aarhus Kommune siden 2017 har arbejdet med at planlægge et nyt stort renseanlæg, der skal erstatte flere mindre renseanlæg og stå færdigt i 2032.

“Det er stadig undervejs og er ikke bygget endnu, fordi man blandt andet stadig afventer tilladelser. I det perspektiv er 2027 for nye anlæg helt umuligt,” siger DTU-professoren.

Spildevandsselskaber: Skal følge penge med
I Danva opfordrer man politikerne til at give en klar melding om ambitionerne.

“Hvis man skal nå det på den tid, skal det meldes meget hurtigt ud. På nuværende tidspunkt ved selskaberne jo ikke engang, hvem der i givet fald skal levere,” siger chefkonsulent Claus Vangsgaard og fortsætter:

“Og så skal det selvfølgelig også være sådan, at vi har mulighed for at få omkostningerne dækket, så Forsyningssekretariatet ikke siger nej til initiativerne.”

Netop omkostningerne ved den yderligere spildevandsrensning kan være forklaringen på, hvorfor man tidligere har haft fokus på andre indsatser, påpeger han.

“Hvis det bedst kan betale sig at forbedre vores anlæg, er vi selvfølgelig med på den. Men vi har lidt sværere ved at forstå, hvis der findes billigere tiltag for samfundsøkonomien, som man ikke benytter sig af først,” siger Claus Vangsgaard.

Regeringen er tavs
Altinget har forsøgt at få svar fra regeringen på, hvordan den konkret har tænkt sig at hente de 860 ton kvælstofreduktioner fra spildevandsrensning, hvad der betrygger den i, at det er realistisk allerede fra 2027, hvad prisen bliver for indsatsen, og om finansieringen allerede er indregnet i den økonomiske ramme for den grønne trepart.
Det har dog ikke været muligt at få svar på nogen af spørgsmålene.

Ministeriet for Grøn Trepart henviser til Miljøministeriet, som i en mail nøjes med at henvise til indholdet af trepartsaftalen.

Fakta

• Der blev i 2022 udledt cirka 52.000 ton kvælstof til havet i Danmark. Både kvælstof og fosfor er næringsstoffer, der øger algevæksten i vandmiljøet og derfor bidrager til iltsvind og fiskedød i de danske farvande.
• Spildevandet fra de danske renseanlæg leverede i 2022 et bidrag til de samlede udledninger på 2.865 ton kvælstof.
• Tilbage i 1989 udledte anlæggene helt op til 20.000 ton kvælstof, men takket være årlige reduktioner på cirka 1.600 ton hvert år frem mod 1997, er niveauet i dag meget lavere.
• Siden 00’erne har udledningerne fra rensningsanlæggene derfor også være relativt stabile, og siden 2012 er niveauet blot faldet med gennemsnitligt cirka 72 ton hvert år.
• Landbruget står til sammenligning i dag for cirka 70 procent af de samlede udledninger af kvælstof.
• Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal de danske vandområder være i god økologisk tilstand i 2027. Det er der i dag blot 5 ud af 109 områder, der er. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet og de danske myndigheder kræver det, at de årlige kvælstofudledninger bringes ned til cirka 38.000 ton.
  Kilde: Miljøstyrelsen

Bannerfoto: Havet. Privatfoto