Er Danmark den grønne heltenation, der sikrer færre evighedsstoffer i vores drikkevand?

Trods gentagne henvendelser til Miljøstyrelsen har jeg endnu ikke fået bekræftet, at PFAS-pesticiderne reelt er fortid. Så hvad indebærer forbuddet mod de 23 midler egentlig?

Af Nicoline Noe, freelance journalist

Blodtrykket steg mærkbart, da en mail fra Miljøstyrelsen landede i indbakken i begyndelsen af juli. I pressemeddelelsen stod, at 23 pesticider, der kan danne TFA – en kortkædet PFAS – ville blive forbudt. Det lød godt. Meget godt. Overraskende godt.

Baggrunden er det danske forskningsprojekt TriFluPest, som har undersøgt, om fem aktivstoffer i pesticider kan danne PFAS. Desuden blev der indsamlet viden om et sjette stof. Resultatet, offentliggjort i 2024, er entydigt: Ja. Over hele landet, på utallige marker, har vi gennem længere tid brugt sprøjtemidler, der nedbrydes til PFAS i jorden og finder vej til grundvandet.

Pressemeddelelsen nævnte dog også, at Miljøstyrelsen endnu mangler at tage stilling til ti andre pesticider med samme seks problematiske stoffer. Og helt fraværende var informationen om yderligere syv pesticidstoffer, der har en kemisk struktur, som også kan danne PFAS. At udelade dem giver unægteligt et mere overbevisende præg til pressemeddelelsens optimistiske underrubrik: ”Pesticider, som er godkendt til anvendelse i Danmark, må ikke udgøre en risiko for vores grundvand.”

Midt i teksten var et ord, der let kunne overses: proportionalitetsbetragtning. Men ordet er det springende punkt. Det betyder, at Miljøstyrelsen i sin vurdering også vil tage højde for de økonomiske konsekvenser for landbruget og for virksomheder, der anvender produkter som kartoffelstivelse. Hvis der ikke findes alternativer, og et forbud vurderes at skade økonomien for meget, kan enkelte af de ti midler fortsat blive tilladt. Blandt dem finder vi DFF – et af Danmarks mest anvendte pesticider.

Trods gentagne henvendelser til Miljøstyrelsen har jeg endnu ikke fået bekræftet, at PFAS-pesticiderne reelt er fortid. Så hvad indebærer forbuddet mod de 23 midler egentlig?

I efteråret understregede miljøminister Magnus Heunicke, at Danmark har en moralsk forpligtelse til at beskytte mennesker og miljø, også ved eksport af forbudte sprøjtemidler. Alligevel afviste han, at Danmark kunne gå foran EU med et eksportforbud. Faktisk gives der hvert år i Danmark dispensation til at bruge pesticider, som EU ellers har forbudt. Ansøgningerne, ofte fra Landbrug & Fødevarer, begrundes typisk med, at et forbud vil få store økonomiske konsekvenser for landmændene.

Denne gang er situationen anderledes. Rapporten fra TriFluPest dokumenterer, at PFAS fra pesticider ender i vores grundvand. Og Danmark har overraskende hurtigt indført et forbud mod 23 sprøjtemidler – uden at afvente EU. Ingen andre EU-lande har gjort noget tilsvarende. Det er et markant brud med tidligere praksis.

Med hensyn til de syv øvrige pesticidstoffer med potentiel PFAS-dannelse, forbliver de under mistanke for at forurene med PFAS. Miljøstyrelsen har oplyst i en mail, at to af dem er forbudte i Danmark, ét er ikke blevet solgt de seneste år, ét bruges til bejdsning af frø, og de sidste tre findes fortsat i godkendte sprøjtemidler. Danmark har dog bedt EU om at undersøge alle pesticidstoffer, der kan danne PFAS – også de syv, som ikke blev nævnt i pressemeddelelsen.

Pesticider er i øvrigt slet ikke medtaget som kilde i EU’s kommende PFAS-udfasningsplan, som Danmark har taget initiativ til sammen med fire andre lande. Derfor er forbuddet mod de 23 midler et vigtigt skridt, men ikke et endeligt opgør. Vi må holde øje med, om dette er begyndelsen på en reel udfasning af PFAS-pesticider eller blot en skinmanøvre, der ser godt ud på papiret, mens andre problematiske midler fortsat anvendes.

Bannerbillede: Er der guld for enden af regnbuen – eller står der en dunk med PFAS-sprøjtegifte. Foto: Nicoline Noe.