Enhver landmand, der anvender de fire “beskidte” sprøjtegifte, bidrager til kræftrisici for børn, ifølge de foreløbige resultater af den opsigtsvækkende undersøgelse.

Danske landmænd, der anvender sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, risikerer at medvirke til, at børn pådrager sig den alvorlige kræftsygdom leukæmi. Det fremgår af en pressemeddelelse, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udsendte 31. august 2018.

Det er foreløbige resultater i en ny igangværende international undersøgelse, der viser, at der kan være en sammenhæng mellem visse pesticider og børneleukæmi.

Jakob Ellemann-Jensen (V) vil have sikkerhed for, at de fire “beskidte” sprøjtegifte har givet børn kræft, før han vil skride ind.

Alligevel vil Jakob Ellemann-Jensen ikke stoppe anvendelsen af de mistænkte sprøjtegifte, før det er bevist, at de har forårsaget leukæmi hos børn. Ministeren vil nøjes med et nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge de fortsatte undersøgelser.

Ikke fortidens synder

De fire ”beskidte” aktivstoffer, pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, indgår bl.a. i Stomp (pendimethalin) fra Bayer A/S til behandling af grøntsager, kartofler, majs, vinterraps, vintersæd, vårsæd og ærter.

Bromoxynil er aktivstoffet i bl.a. Buctril EC 225, der anvendes mod ukrudt i majs, vintersæd og vårsæd; også denne sprøjtegift fabrikeres og markedsføres af Bayer A/S. Aktivstoffet er i forvejen under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre,

Aktivstoffet ioxynil blev forbudt så sent som i 2016 i Danmark som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009, der gav maksimalt 18 måneder til afvikling af restlagre. Det var altså ikke den danske Miljøstyrelsen, men EU der forbød sprøjtegiften.

Aktivstoffet fluroxypyr har været tilladt helt frem til 1. juli 2017, hvor EU gennemførte et anvendelses- og besiddelsesforbud (EU-forordning 1107/2009), der giver maksimalt 18 måneder til afvikling af restlagre efter udløb af godkendelse. Det vil sige, at sprøjtegiften, der bl.a. indgår i produktet Starane fra Dow AgroSciences Danmark A/S, fortsat kan anvendes lovligt resten af 2018.

Skader ufødte børn

I pressemeddelelsen fra Jakob Ellemann-Jensen understreges det, at ”foreløbige resultater i en ufærdig undersøgelse med udgangspunkt i danske data tyder på, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der formodentlig er sprøjtet med visse pesticider. Undersøgelsens resultater er foreløbige, og forskerne understreger, at resultaterne kan ændre sig.”

Ministeren selv er klar over, hvor sprængfarligt et emne, der er tale om. Han begrunder sin beslutning:

– Det er et usædvanligt skridt at informere om en undersøgelse, der endnu ikke er færdig. Når jeg alligevel vælger at orientere Folketinget om den aktuelle viden, så er det fordi undersøgelsen er den første af sin art og baserer sig på danske data. Jeg ser med stor alvor på indikationerne, og jeg vil have, at myndighederne er klar til at handle, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Gravide kvinder, der bor i nærheden af sprøjtede marker, risikerer fosterskader, ifølge de foreløbige resultater af den opsigtsvækkende undersøgelse.

Men der skal altså ikke handles, før det er bevist, at børn udvikler kræft på grund af de nævnte sprøjtegifte. Jakob Ellemann-Jensen vil blot nedsætte en arbejdsgruppe, der skal ”følge” undersøgelserne.

Usikkerheden kommer sprøjtegiftene til gode

Undersøgelsen fra National Cancer Institute er udført i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health. Den drejer sig om mulige sammenhænge mellem børneleukæmi og visse pesticider og er baseret på data fra danske kvinder og børn.

De foreløbige resultater blev præsenteret ved en kongres i Ottawa, Canada, onsdag den 29. august 2018. Forskerne bag undersøgelsen har oplyst til Miljø- og Fødevareministeriet, at det er meget foreløbige resultater behæftet med usikkerhed. Forskerne er i gang med yderligere analyser, der kan ændre resultaterne.

De foreløbige resultater lægger en bombe under Miljøstyrelsens godkendelser af sprøjtegifte som “ufarlige”, samtidig med at de dementerer den hyppigt fremførte påstand om “fortidens synder” som bortforklaring. Citatet er fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

Forskerne oplyser, at deres videnskabelige artikel bliver færdig i efteråret 2018, så de endelige resultater vil være kendt inden næste års vækstsæson. Indtil da kan de ”beskidte” sprøjtegifte fortsat anvendes lovligt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens godkendelse.

Ministerens arbejdsgruppe skal følge undersøgelsen tæt og komme med anbefalinger til, hvordan befolkningsundersøgelser af denne slags skal indgå i vurderingen af sprøjtegifte fremadrettet. Arbejdsgruppen skal også i forhold til de konkrete stoffer se på, hvilke yderligere undersøgelser og testmetoder, der skal udvikles med henblik på at få mere viden, før man skrider til forbud.

I forvejen er de mistænkte sprøjtegifte i søgelyset for bl.a kræftrisici og miljøskader, men alligevel har den danske Miljøstyrelsen godkendt dem som ufarlige. Godkendelserne er udarbejdet for få år siden, så der er altså ikke tale om “fortidens synder”.

Her er salgstallene for danske landmænds køb af de 4 “beskidte” sprøjtegifte

Kilde: Miljøstyrelsen. Research: Klaus Flemløse.

Comments are closed.