Landbrugets enorme forbrug af antibiotika stopper ikke: Indsats er gammel vin på nye flasker

Det kommer ikke til at sætte en stopper for det voldsomme forbrug af antibiotika og dermed løse Etisk råds bekymring for resistens, at fødevareministeren sænker grænseværdien en smule. Det skrev Andreas Roesen for Dyrenes Beskyttelse 8. januar 2026

Behandling af lungebetændelse eller en kæmpe svineproduktion?

Man skulle måske ikke lige tro, at de to ting havde så meget med hinanden at gøre, men de to ting kan være hinandens modsætninger. For to måneder siden kom Etisk Råd nemlig med en rapport, der pegede på, at en omlægning af industrilandbruget er nødvendigt, hvis vi i fremtiden også skal kunne behandle mennesker med antibiotika.

I Danmark blev der i 2024 brugt 137 ton antibiotika, hvor 87 ton var til dyrene i landbruget, hvilket altså svarer til omkring 64 procent af det samlede forbrug. Og det er særligt svineproduktionen, der får hevet medikamenterne ned af hylden. Grisene fik nemlig 73 ton i 2024, og de står altså alene for over halvdelen af Danmarks totale forbrug.

En industri afhængig af antibiotika

Problemet med et stort antibiotikaforbrug er, at det øger risikoen for, at der udvikles resistente bakterier i en sådan grad, at det i fremtiden ikke vil være muligt at behandle infektioner, hvilket altså får Etisk Råd til at slå alarm.

Forbedringspotentialet er ellers stort i den industrielle svineproduktion, hvor grisene får antibiotika præventivt, når de fjernes fra deres mor, før deres tarmsystem er færdigudviklet.

– Antibiotika er blevet et af de afgørende produktionsmidler i landbruget, fordi man bruger det til at kompensere for alt for lidt plads, alt for lidt tid til at passe dyrene, ekstrem avl, og at de små grise tages meget tidligt fra moderen, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d. hos Dyrenes Beskyttelse.

“Antibiotika er blevet et af de afgørende produktionsmidler i landbruget, fordi man bruger det til at kompensere for alt for lidt plads, alt for lidt tid til at passe dyrene, ekstrem avl, og at de små grise tages meget tidligt fra moren”

Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d.

Politikerne har ikke kunnet sænke forbruget siden 2018

Fra politisk hold har der ellers været et ønske om, at forbruget skulle nedsættes i landbruget. Således blev der i 2018 vedtaget en reduktionsmålsætning på otte procent, men ved udgangen af 2023 måtte man erkende, at det mål ikke var realiseret.

Faktisk er forbruget mere eller mindre stagneret i svineproduktionen, for i 2018 lå det på 74,6 ton i 2018, mens den nyeste opgørelse fra 2024 lyder på 73,4 ton.

Ministeriets værktøj til at nå reduktionerne er den såkaldte ”Gult kort”-ordning, der blev indført i 2010.

Siden 2010 er der ingen, der har modtaget et rødt kort for deres antibiotikaforbrug, mens antallet af gule kort højst har været 93 i løbet af et år. I 2024 var antallet af gule kort faktisk helt nede på 32, selvom forbruget steg det år.

– Det er svært at forstå, hvordan det blot har medført få gule kort og slet ingen røde kort i en periode på seks år, hvor man samtidigt fra myndighedernes side har måtte erkende, at det er blevet ved de gode intentioner, når kommer til at sænke antibiotikaforbruget, siger Birgitte Iversen Damm.

Fødevareminister Jacob Jensen meddelte i slutningen af 2025, at man frem mod 2027 vil arbejde efter at nå en reduktion på otte procent i forhold til 2018-niveauet – altså en kopi af det mål, man tidligere glippede. Det skal gøres ved at sænke grænseværdien med 20 procent, men det er slet ikke tilstrækkeligt, når udgangspunktet har været alt for lempeligt, hvilket de få sanktioner viser.

– En betydelig del af landbrugets samlede antibiotikaforbrug går til at forebygge og behandle sygdom, der opstår som konsekvens af de dårlige forhold for dyrene. Syge dyr skal selvfølgelig behandles, men det er både oplagt og helt nødvendigt at mindske antibiotikaforbruget ved en omlægning af landbruget så langt færre dyr bliver syge, og hvor man tager fat om roden på problemet i stedet for at fortsætte med at symptombehandle på et sygt system, siger Birgitte Iversen Damm

Sverige og økologien kan godt

Det er ikke grebet ud af den blå luft, når både Etisk Råd og Dyrenes Beskyttelse peger på en omlægning af landbruget for at komme faren for antibiotikaresistens i møde.

“Etisk Råd peger også på den økologiske produktion som løsningen. Det er ikke bare en gevinst for menneskers fremtidige mulighed for behandling. Det er også et langt bedre liv for grisene, der ikke præventivt skal medicineres for at overleve i et alt for presset system.”

Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d.

I den økologiske produktion, hvor grisene kommer ud på markerne, har mere plads, får lov at blive længere hos deres mor og ikke får klippet halen af, er antibiotikaforbruget cirka en fjerdedel pr. dyr i forhold til det konventionelle ifølge de seneste opgørelser.

Samme mønster ser vi hos vores nordiske naboer, hvor forbruget alle steder er lavere. I Sverige er forbruget også omkring en fjerdedel af det danske og fælles for svenskerne og de økologiske producenter i Danmark er nemlig, at forholdene for dyrene er langt bedre.

”Løsningen ligger lige for øjnene af os. Vi skal ikke engang spejde langt for at finde produktioner med grise, hvor forbruget af antibiotika ikke er et problem. Etisk Råd peger også på den økologiske produktion som løsningen. Det er ikke bare en gevinst for menneskers fremtidige mulighed for behandling. Det er også et langt bedre liv for grisene, der ikke præventivt skal medicineres for at overleve i et alt for presset system”, siger Birgitte Iversen.

Læs mere om det dræbende samspil mellem antibiotika og pesticider i den netop udsendte bog ”Fra Mirakel til Mareridt” på Gads Forlag.

Bannerfoto: Svinet. Foto: Kristian Brasen, Dyrenes Beskyttelse.