Stigende efterspørgsel fra udlandet på småsvin fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af levende danske svin, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig er antallet af svin på de danske fabrikker faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende småsvin

Historisk set har svinebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik svinebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af svin indtil 1956, hvor antallet igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere svin end mennesker i Danmark.

Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor svinebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad.

Bestanden af svin er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest.

PÅ EU-plan overgår den danske svinetæthed alle andre nationer med en faktor 3, når det gælder forholdet mellem borgere og svin. Kilde Eurostat

En tredjedel så mange fabrikker

Ligesom med mange andre landbrugsvirksomheder, bliver bedrifterne med svin større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med svin som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. svin, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. svin.

De danske bedrifter med svin er altså blevet større men færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 svin mod 5.200 i 2022.

De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med svin i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007.

Greenpeace placerer et 66 meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved opførelsen af et nyt kæmpe svinestald ved Fåborg i december 2019. Lokale borgere og naboer til gården tilslutter sig protesten. Danmark har fået en ny klimalov med et historisk stærkt drivhusgasreduktionsmål. Alligevel skal dansk landbrug for at nå dette mål bevæge sig væk fra industrielle svinefabrikker, der muliggør en stigning frem for en reduktion af dyr. Stalden er stadig under opførelse og siges af Landbrugsavisen at være Danmarks snart største svinestald med en kapacitet på 10.500 grise, som skal leve på 9.500 m2

Stigende eksport af levende svin påvirker den danske bestand

Svinebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. svin i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 svin siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtesvin, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtesvin skyldes en stor eksport af svin til opfedning i udlandet.

Tidligere var eksporten af småsvin meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. småsvin til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal.

Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for svineproducenterne gør det mere rentabelt at sælge småsvin videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for svin til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske svin er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi svinene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske svin i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på svinekød i aftagerlandene.

Salgsværdien af eksporten af levende svin er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser.

Svinekødsproduktionen er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for svin er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets samlede produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og svin udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, mens det tal i 2007 lød på 28 pct.

Mindre økologisk kød

Siden 2020, hvor de økologiske svin var på forsiden af lobbyorganisationens årsberetning, er produktionen gået stærkt tilbage

Af de 2.400 virksomheder med svin, der var tilbage i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 svin til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 svin. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske svin.

Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket det økologiske detailsalg i det hele taget.

Generelt bliver der stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand.

Færre beskæftigede inden for svinebranchen

I takt med at der bliver færre og større bedrifter, bliver der også færre personer, der beskæftiger sig med svin. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtesvin, hvilket også hænger godt sammen med, at flere svin eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021.

For avl af småsvin er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche.

Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med svin i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500.

Den meget store tæthed af svin i visse danske kommuner giver anledning til stadig mere heftige sammenstød med de lokale beboere, der får deres livskvalitet forringet af støj, møg og stank fra de store fabrikker. Foto: Greenpeace

Udlændinge dominerer

Svinebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser en analyse fra Danmarks Statistik. I 2020 var lige over halvdelen (51%) udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine.

I 2020 var landmændene på bedrifter med svin i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik.

Denne artikel er en bearbejdet version af nyhedsartiklen ”Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand”, som Danmarks Statistik offentliggjorde 3. november 2023.

Bannerbillede: Svinet skal på slagteriet. Foto: Jo Anne Mcarthur/Unsplash

Visited 62 times, 10 visit(s) today

One Comment

  1. Torben Evald

    Landbruget bruger altid som argument mod CO2 afgift at det vil koste arbejdspladser.
    Her tydeliggøres det at deres egne effektiviseringer har kostet 10 % af jobbene i svinefabrikationen. Ikke at det gør noget, de kan nok bruges bedre andetsteds, men som kuriosum tankevækkende

Skriv en kommentar