Fødevaredata er håbløst forældede

pattegris-open-by-night-dscn1978

I Fødevaredata findes der ikke data om hverken patte- eller smågrise! Men alligevel spises disse. Gad vide, hvad indholdet af zink og kobber var i de pattegrise, der blev spist den 2.09? Det fortaber sig i tågerne på grund af landbrugets og de offentlige styrelsers manglende information til forbrugerne. Billedet er taget ved en vestjysk brugsforening for 10 dage siden.

Er du interesseret i, hvad du spiser, og hvad der findes af mineraler i din mad, så har du sikkert været inde på databasen Fødevaredata? Det er en hjemmeside oprettet af DTU Fødevareinstituttet, som skal give borgerne adgang til information om indholdet i de fødevarer, vi spiser. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen 12. september 2016 i et indlæg med titlen “DTU distribuerer forældede fødevaredata”.

Oplysningerne i databasen er på nogle områder pinligt forældede. For eksempel stammer oplysningerne om indholdet af kobber og zink i svinelever fra data, der blev indsamlet mellem 1972-82! De er derfor ikke anvendelige, dersom man ønsker at tage stilling til, hvad der findes af kobber og zink i den mad, der spises i dag.

Jeg finder det skuffende, at DTU ikke fremlægger reelle fødevaredata i dagens debat. Ikke mindst set i lyset af, at prorektor Henrik C. Wegener ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Frederiksborg Amts Avis den 27.08. skrev, ”…at forskerne (skal) …forsøge at bringe fakta ind i debatten”. Et stærkt og klart udsagn, jeg kun kan være enig i.

wegener

Prorektor H.C. Wegener markedsfører forældede data om fødevarer.

Men prorektorens udsagn er rent spin. DTU Fødevareinstitutet oplyser på sin hjemmeside: ”I Fødevaredata …tilstræbes (det)… at data fremstår så korrekt og ajourført som muligt.” Dette på trods af, at oplysninger i DTU’s Fødevaredata er klart forældede.

Oplysningerne om kobber og zinkindholdet i knækkede hvedekerner stammer fra en publikation, der udkom i 1984! DTU’s viden på området bør derfor fremlægges med en varedeklaration, som jeg vil foreslå kan lyde: ”Den viden, der findes i Fødevaredata er efter DTU’s opfattelse forældet, hvad angår tungmetallerne i en række af vore basisfødevarer. Det skyldes, at over 200.000 hektar landbrugsjord i dag indeholder bekymrende mængder af kobber og zink. Da vi ved, at jordens indhold af disse tungmetaller afspejles i basisfødevarernes indhold, skal vi oplyse, at nogle af vore data er mere end 44 år gamle, hvorfor de kun har historisk interesse.”

Derfor vil jeg opfordre Wegener til at oplyse: Hvornår fremlægger DTU på dette område fakta, der følger de kriterier, prorektoren selv har opstillet for DTU’s formidling af viden? Efterfølgende kan der så tages beslutninger om svineindustriens forbrug af tungmetaller på et ernæringsmæssigt oplyst grundlag

Svin_på_tallerken

Det er især smågrise, der fodres med store mængder zink, fordi produktionsforholdene fremkalder hyppige marv-tarmsygdomme hos dyrene.

Er DTUs oplysninger misvisende?

Nej, det vil jeg ikke hævde. Men de oplysninger DTU stiller til rådighed er ikke retvisende, og de er ikke egnede til at være grundlaget for dagens politiske diskussion om fødevaresikkerhed.

For før 1984 blev der ikke anvendt fx zink i noget større omfang i svineindustrien. Det sker nu, hvor det årlige forbrug af zink er på omkring 1250 tons. Det er baggrunden for, at jeg finder, at der mangler en varedeklaration på DTUs hjemmeside.

Portugisiske undersøgelser fra 2015 har således vist, at der i smågrise findes op til 721 mg zink per kilo lever, hvor normal niveauet i rå svinelever i 1986 var på 68 mg. Jeg vil opfordre Miljø- og Fødevareministeren til at stille krav om, at opdaterede oplysninger på disse område snarest kommer med i en revideret udgave af den kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening, som ligger til grund for hjemmesiden Fødevaredata.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.