Fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V). Pressefoto

Hvis dyrevelfærd virkeligt ligger fødevareministeren så stærkt på sinde, så fremsæt det helt nødvendige lovforslag om udfasning af intensiv husdyrproduktion til uvurderlig gavn og glæde for både dyr og menneskehed

”Dyrevelfærd er for mig én af de vigtigste dagsordner som minister”, har fødevareminister Jacob Jensen proklameret. Derfor har han fremsat et lovforslag om skærpede straffe til dyremishandlere.

Al respekt for dette tiltag, men ikke desto mindre afslører ministerens udtalelse en afgrundsdyb mangel på (vilje til?) erkendelse af de produktionsbetingede lidelser, dyr dagligt udsættes for i den intensive husdyrproduktion.

Læs hele rapporten fra Det Dyreetiske Råd.

Det Dyreetiske Råd er nyligt fremkommet med en udtalelse, som sagligt dokumenterer de voldsomme problemer i konventionel svineproduktion: fiksering af søer, sammenstuvede grise med hver 0,65 m2 at ”færdes” på, systematisk halekupering og en pattegrisdødelighed på omkring 25 %.

Fokus på hastighed og ”effektivitet” og ligegyldighed over for dyrenes fysiske, følelsesmæssige og sociale behov giver anledning til de gennem årtier kendte, mange helbredsproblemer såsom skuldersår, ledbetændelse, udposet endetarm og mavesår – sidstnævnte udvikler 40 % af søerne.

Ikke blot svinene udsættes rutinemæssigt for omfattende lidelser, det gør kyllinger også, som er menneskeligt manipuleret til vanskabninger med vækst fra 50 g til 2 kg på 5 uger – en vægtøgning der for langt de flestes vedkommende medfører, at benene ikke kan bære dem. 85 % af æglæggende høns brækker brystbenet, fordi man i avlen har lagt vægt på store og mange æg.

Ligeledes lider køer kronisk på det industrielle samlebånd, eksempelvis af yver- og klovbetændelse og af det savn, som såvel ko som kalv påføres, når de adskilles kort efter fødslen.

Ulovlig halekupering og blødende bidsår er hverdag i stort set alle konventionelle svinekødsproduktioner, men fødevareministeren vender det blinde øje til.

Produktionsformen er et brud med helt basale, dyreetiske principper – første punkt i Dyrevelfærdsloven som påpeger, at dyr er levende, sansende væsener, ignoreres fuldstændigt.

Masseproduktion af dyr er ifølge den israelske professor i historie og Ph.D fra Oxford University, Yuval Noah Harari, muligvis historiens største forbrydelse. Den australske professor i filosofi, Peter Singer, istemmer, idet han påpeger, at det industrielle landbrug er ansvarligt for mere smerte og lidelse end samtlige krige i verdenshistorien til sammen.

Menneskets udpining af dyr gennem generationer for at få så billige og mange, animalske produkter som muligt, rammer os som en boomerang, idet den er hovedårsagen til overskridelse af de planetære grænser og dermed undergravning af vort livsgrundlag.

Det systematiske overforbrug af antibiotika til landbrugsdyr er et særskilt problem, som forskere har advaret om gennem årtier. Etisk Råd er netop kommet med en indtrængende opfordring til, at dyreproduktionen ændres i økologisk retning for at imødegå truslen om antibiotikaresistens – én af fremtidens største, globale sundhedsrisici.

Artiklens forfatter er Jette Rosenkvist.

Stigende erkendelse af ovennævnte fatale problemer har medført en tydelig, strukturel nedgang i animalsk produktion i EU. Problemet er blot, at reduktionen går alt, alt for langsomt.

Sammenlagt står landbruget for 1/3 af CO2-udledningen og husdyrenes metanudledning for 80 procent deraf. Derfor vil en accelereret reduktion af husdyrbestanden have hurtig effekt og afgørende betydning i kapløbet med tiden om undgåelse af klimakollaps og diverse andre miljø- og sundhedskatastrofer.

Så hr. fødevareminister, hvis dyrevelfærd virkeligt ligger dig så stærkt på sinde, så gå foran med det gode eksempel: fremsæt det helt nødvendige lovforslag om udfasning af intensiv husdyrproduktion til uvurderlig gavn og glæde for både dyr og menneskehed.

“Frivillige aftaler” og egne “visioner” har i årevis været svineindustriens svar på enhver form for kritik, og rapporten fra Dyreetisk Råd har fået den sædvanlige højstemte modtagelse. Resultatet er det kendte – tiden går , og intet forandres. Skærmbillede fra L&F hjemmeside.

Bannerbillede: Svinene stuves som sild i en tønde, når de skal afsted til slagteriet. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Visited 1.767 times, 1.767 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Susanne Svendsen

    Jeg er tilbøjelig til at give de to professorer ret, og vurderer samtidig, at menneskehedens storforbrug af, og overgreb mod dyr, i sig selv medfører betydelige sundheds risici.
    Med det kendskab jeg har jeg dybdepsykologi og fysiologi og fysisk og mentalt helbred, mener jeg ikke, at det er utænkeligt at der er en sammenhæng. Vi bærer, så længe vi er personlige forbrugere af landbrugets ” varer” et medansvar for dyrenes lidelse. Så længe vi ikke reagerer på den viden vi får og vores samvittigheds stemme, skaber vi ubalance mellem os selv og virkeligheden – et ord som dissonans falder mig ind..
    Var ikke klar over at den ansvarlige minister selv er gårdejer, det forklarer jo en masse…
    Vh Susanne.

  2. Jan Henningsen

    Jacob Jensen er en del af systemet og tjener mange penge på at systemet fungerer uden alt for megen opmærksomhed. Han skal bare sige lidt pænt en gang i mellem for at dæmpe kritikken. Han sidder i toppen af Danmark og bevilger penge til sig selv. Der er kun èt at gøre og det er at fjerne landbrugsstøtten totalt som den er nu og så starte forfra på en løsning hvor man kun støtter et landbrug der tager hensyn til sine omgivelser.

  3. Her i Danmark bør der indføres en slags ‘kørekort’ til dem der vil holde husdyr til produktion af fødevarer, og det skal også fungere som en tilladelse til husdyrhold.

    Og så bør der hver måned være en uvildig og uanmeldt kontrol af alle svinefabrikkerne, og hvis der bare konstateres en overtrædelse af dyreværnsloven, så skal det gi’ et klip i tilladelsen til at holde husdyr, og efter tre klip, så skal tilladelsen inddrages.

  4. Gælder det også for havdambrug , det dyreplageri er mindst lige så slemt samt ødelæggende for vilde fisk og miljø ?

  5. Jette Rosenkvist

    Efter min mening skal havdambrug også udfases. Jeg har lavet en underskriftsindsamling, som er tænkt som en forløber for et borgerforslag. Skriv meget gerne under her:

    https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13831713/transformer-landbruget-udfas-intensiv-husdyrproduktion-skriv-under?lang=da

    Når vi når 5000 underskrifter, gør jeg underskriftsindsamlingen til et borgerforslag.

  6. Eigil Thomassen

    Problemet er vel også at svineproduktionen er så gennemautomatisert. Ejeren eller ministeren ser ikke ind i staldene. Man har en underbetalt ukrainsk arbejder (vi har jo ikke mindsteløn) til at samle de døde dyr op et par gange om dagen og det er så det. Nej hvis der skal vises noget om hvordan dyrene har det, må man få dyreværnsorganisationer til at bryde ind og filme.

    Eigil Thomassen

  7. Bettina Spangenberg

    Hvor er det fantastisk velskrevet. Det burde i New York Times, X, Reuters Bureu og alle internationale medier, jeg slet ikke har overblik over. Danmark, det største dyre-sadistiske land i verden. Føj.

  8. Signe Moesby

    Tak til skribenten for at fastholde fokus på menneskets udnyttelse af produktionsdyr. Det er ubegribeligt hvad vi som danskere er med til at acceptere. En flæskesteg fra et dyr i lidelse kan umuligt smage godt. Glædelig jul.

  9. Nette Svensson

    En ven skrev dette:
    Sådanne kan det også skrives:
    Ja …. her er faktasiden om dansk landbrug:

    Dansk landbrug brødføder ikke verden, men udsulter verden. Nogle vilde tal
    Klimarådet har regnet sig frem til at, at dansk landbrug brødføder *minus* 7 millioner mennesker med protein.
    Vi tager kort sagt mere mad fra verden og laver det om til mindre mad – og bruger 60 % af Danmarks areal på det.

    Årsagen? Vi har skabt verdens mest dyreintensive landbrug, som er afhængig af at importere enorme mængder soja til foder. Alt det foder kunne brødføde 23 millioner mennesker med protein. Men dansk landbrug producerer samlet set kun nok til at brødføde 16 millioner mennesker.

    Vi skal nemlig fodre en ko med 10 kg foder for kun at få energien fra 1 kg korn og soja tilbage i den anden ende.

    Og regeringen vil gøre det værre.
    I den grønne trepartsaftale vil regeringen reducere landbrugsarealet, men den gør samtidig alt for at fastholde verdens mest intensive dyreproduktion: Klimaafgiften tilgodeser dyreproduktion. Millioner af støttekroner gives til teknologi til dyreproduktion. Og nu i kompensation for kvælstofregulering.

    Hvis regeringen lykkes, vil vi skulle importere endnu mere regnskovssoja til vores køer og svin, når landbrugsarealet herhjemme mindskes. Samtidig vil dansk landbrug blive en endnu større underskudsforretning for verdens fødevareforsyning.

    Det er ikke bare dumt, det er også helt unødvendigt. Klimarådet har regnet sig frem til, at vi kan slå alle fluer med ét smæk ved at omlægge til et langt mere plantebaseret landbrug, hvor dyreproduktionen i fremtiden er en femtedel af, hvad den er i dag:

    1. Vi kan stoppe foderimport og vores naturødelæggelse uden for Danmark.
    2. Vi kan frigive 42 % af landbrugsarealet til natur og skov.
    3. Vi kan brødføde 15 mio. mennesker med protein – hvor vi i dag brødføder 7 mio. færre.

    Og så kan vi også spare en masse CO2, døde fjorde og forurenet drikkevand.
    Det er bare præcis det værktøj regeringen undgår.

    Det er for vildt, at vi ikke er nået længere. Faktisk mener regeringen ikke rigtig, at det er dens problem. For som Lars Aagaard sagde til Børsen, er han “klima- og energiminister og ikke sojaminister.”

    Hvor svært kan det være ….

  10. Poul Køhler

    Den manglende dyrevelfærd i svineindustrien er, som jeg ser det, en konsekvens af meget dårlig økonomi. Verdensmarkedet er fuldstændig overmættet med billigt svinekød, og derfor er svinenoteringen ekstremt meget lav. Men svineproducenterne insisterer alligevel på at operere i dette meget konkurrenceprægede marked og kan kun overleve, fordi skatteborgerne holder hånden under dem med milliardsubsidier og ved at betale for oprydningen – seneste eksempel er Den Grønne Trepart.

    Der er simpelt hen ikke økonomi til at producere svin anderledes. Man bliver nødt til at spare, hvor man kan, og det må så gå ud over svinene. Så længe politikerne accepterer dette og insisterer på, at vi skal have en gigantisk svineindustri – koste hvad det vil, bliver det desværre ikke anderledes – med mindre skatteborgerne for alvor begynder at sige fra.

Skriv en kommentar