NorskLaks_edit
Knap 60 kr. per halvkilo sælger Costco de medicinfrie laks for.

Den amerikanske varehuskæde Costco har påbegyndt et testsalg af laks med mærket “opdrættet uden antibiotika”. Fra juni 2015 skal norske laksefarme levere hele 60 pct. af laksen til Costcos butikker til forbrugerpriser på 8,99 dollars (59,35 kr.) per halvkilo laks.

Det skriver undercurrentnews.com 6. maj 2015.

Den store varehuskæde har bekræftet, at man fremover vil hente helt op til 60 pct. af sine laks fra Norge i stedet for Chile, som ellers hidtil har leveret 90 pct. af koncernens laks.

Bag markedsføringen af den antibiotikafri laks ligger angiveligt bekymring for udviklingen af resistente bakterier, der kan skader forbrugerne. Talsmænd for Costco har tidligere annonceret, at man også ønsker at stoppe salg af kyllingekød og andre former for kød fra dyr, der traditionelt opdrættes med human antibiotika.

Imidlertid er de amerikanske forbrugere ved at tabe tålmodigheden med Costcos fine hensigter. En undersøgende journalist har netop afsløret, at æggene i Costco-butikker stammer fra burhøns, der holdes under helt uacceptable forhold. Det skriver Ecowatch, 26. juni 2015. Samme sted vises en video med skjulte optagelser fra Costco-leverandørerne.

Visited 25 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.