Frugt og grønt er blevet svinelobbyens figenblad

At bruge økologiske gulerødder som forsvar for svineproduktionen er politisk hykleri

Det grænser til det komiske, når flere Venstre-politikere advarer om, at strammere kvælstofkrav vil gøre det af med de danske jordbær og gulerødder og pludselig udråber landets gartnere til partiets hjertebarn. For mon det reelt handler om kærlighed til dansk frugt og grønt – eller bruges de blot som et politisk påskud for at beskytte den tunge kød- og foderproduktion?

Af Rikke Munk Zacho, biolog, ph.d. og gymnasielærer i Silkeborg

Gennem de seneste årtier har netop Venstre brolagt vejen for en landbrugsmodel, hvor svinebønder og foderdyrkning har fået al opmærksomhed, lempelser og økonomisk støtte, mens gartneriernes rammevilkår er blevet nedprioriteret på partiets egen vagt. Resultatet taler sit tydelige sprog: Vores selvforsyningsgrad er dykket til historisk lave niveauer.

”I stedet for at hjælpe frugt- og grøntsektoren med målrettet forskning og en tilpasset regulering bruger man dem nu i et forsvar for svineindustrien”

I dag er det under ti procent af den frugt og blot en fjerdedel af de grøntsager, vi spiser, der er dyrket i Danmark. Man fristes til at spørge, hvor de bekymrede borgerlige stemmer har været, da gartnerierne lukkede på stribe. Men dengang som nu er det stordrift, svinestalde og produktion af foder, det drejer sig om.

Årtiers intensivt animalsk landbrug har ført til katastrofalt iltsvind i vores fjorde og indre farvande – godt hjulpet på vej af den landbrugspakke, som Venstre var arkitekten bag – og når der så endelig kræves handling og oprydning, trækker man belejligt grøntsagsproducenten op af hatten.

Gartnerierne står for en forsvindende lille del af den samlede kvælstofudledning, men rammes af generelle regler, fordi afgrøderne kræver præcis gødning for at leve op til supermarkedernes standarder. I stedet for at hjælpe frugt- og grøntsektoren med målrettet forskning og en tilpasset regulering bruger man dem nu i et forsvar for svineindustrien.

Det kan ikke være rigtigt, at det er nemmere at vække sympati for det truede danske jordbær end for et havmiljø, der dør, blot for at vi kan fortsætte med en massiv kødproduktion.

Hvis man fra politisk hold oprigtigt ønskede flere danske grøntsager på middagstallerkenerne og frugt i madpakkerne, ville man adskille tingene og skabe konkrete, bæredygtige rammer for frugt- og grøntsagsproducenterne og dernæst stille de egentlige kvælstofsyndere til ansvar.

At bruge jordbær og gulerødder som undskyldning for at fortsætte den enorme animalske produktion er og bliver politisk hykleri. Vi skal have livet tilbage i havet. Det er en bunden opgave. Og det skylder vi fremtidige generationer.

Bannerfoto: I dag er det under 10 procent af den frugt og blot en fjerdedel af de grøntsager, vi spiser, der er dyrket i Danmark. Det gælder også jordbær. Kilde: Madkulturen