I begyndelsen af 2016 havde den daværende Venstre-regering begået et mindre tryllenummer. Med en ny landbrugspakke var det lykkedes at tillade markant mere gødning på landmænds marker, samtidig med at man fra dag ét forbedrede vandmiljøet.

For godt til at være sandt?

I en artikelserie påviste Berlingske, at der var tale om et manipuleret miljøregnskab bag landbrugspakken baseret på regnemetoder, som ingen forskere eller eksperter kunne forsvare.

Både Folketinget og EU pålagde regeringen markante miljøforbedringer for at tillade landbrugspakken. Et folketingsflertal mistede undervejs tilliden til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som måtte forlade posten.

Som fødevareminister lagde Eva Kjer Hansen sig ud med stort set alle medier, men det blev Berlingske, der fældede den utroværdige minister med en stribe afsløringer

Senere afslørede Berlingske, at en inderkreds af Venstre-ministre i et såkaldt kvælstofcover var blevet orienteret om de alvorlige risici ved landbrugspakken, men aldrig viderebragte denne viden til Folketingets partier. Uden omsvøb: Venstre-toppen kendte til problemerne med landbrugspakken, men fortalte det ikke til de øvrige partier i blå blok, som ellers lagde stemmer til den politiske pakke. Afsløringen medførte hård kritik i form af en markant næse til regeringstoppen fra et bredt flertal i Folketinget.

Under Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsledelse blev der givet otte næser af Folketinget, halvdelen efter journalistik fra Berlingskes gravegruppe.

Holdet bag dækningen af landbrugspakken fik Cavlingprisen og blev nomineret til FUJs Graverpris.

Læs om sagskomplekset her.

Visited 46 times, 7 visit(s) today

Skriv en kommentar