Der er langt op til det største politiske svigt i mands minde, hvis politikerne hopper op på den limpind, landbrugets vækstteam præsenterede 16. november 2026. Kravet om nye støttemillioner til flere svinestalde er blandt de mest kontroversielle forslag fra vækstteamet, der udelukkende består af trofaste ”hjælperyttere” fra det landbrug, der har kørt den danske natur og især havmiljøet i sænk

Dagbladet Information konstaterer 16. november, at ”for landbrugets vækstteam findes økologien ikke”. Avisen påpeger, at med et års forsinkelse har det regeringsudpegede vækstteam afleveret sin ønskeliste for fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vækstteamets anbefalinger henviser flere gange til politiske aftaler, men bruger ikke én stavelse på anbefalinger af økologien.

Forslaget indeholder 36 konkrete tiltag samlet om otte anbefalinger, der stort set alle har det til fælles, at regeringen skal gå ind med millioner af kroner i støtte til øget vækst. Eller som de stærkt kritiske grønne organisationer siger det: De forlænger bare det eksisterende landbrug med brædder.

Køber regeringen denne ønskeliste og skaffer de nødvendige støttemillioner er der lagt op til det største politiske svigt i mands minde. Med svinevalget i marts i år har befolkningen klart manifesteret sin holdning til en yderligere udbygning af det ekstreme landbrug, og især svinekødsproduktionen er blevet erklæret for uacceptabel stor og grum.

Anbefalingerne 

I anbefalingerne taler vækstteamet om at satse bredt på ny effektiv teknologi og gå efter datadrevne produktionsmetoder, støtte til nye svinestalde, raffinering af dansk biomasse til biogas, gødning, protein og biosolutions. Man anbefaler at »fjerne unødigt tunge regulatoriske barrierer og processer«, men ønsker samtidig flere økonomiske midler.

Vækstteamet er ekstremt inhabilt, og består udelukkende af det konventionelle landbrugs hjælperyttere.

Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, er begejstret for udsigten til nye støttemidler. Han opfordrer i en pressemeddelelse politikerne på Christiansborg til at handle hurtigt, så planens elementer kan omsættes til handling.

-Politikerne bør tage tankerne i planen og gøre dem til virkelighed hurtigt. Der er virkelig brug for sikkerhed og vished i landbruget, når det kommer til fremtidens investeringer. Sikkerhed giver ro om investeringer i dyrevelfærd, klima og produktivitet, mens usikkerhed bremser udviklingen. Vi har de senere år haft alt for meget usikkerhed, siger Søren Søndergaard.

Vækstplanen er angiveligt en central del af den oprindelige grønne trepartsaftale og afgørende for at fastholde de balancer, som oprindeligt blev aftalt i treparten. Planen favner på tværs af hele fødevarekæden og peger på, hvordan landbruget kan udvikle sig i fremtiden. Samlet vil planen styrke konkurrenceevnen for både landmænd og fødevarevirksomheder, hvis den gennemføres.

»For landbruget er planteforædling, droner, kunstig intelligens, moderne staldsystemer, biosolutions og regenerativt landbrug en del af løsningen,« hedder det i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer, der ellers har vendt ryggen til den grønne trepart.

Kølig politisk modtagelse

Flere af regeringens ministre kommenterer anbefalingerne i, hvad der forekommer at være ret afmålte vendinger, skriver Information.

Ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), synes, anbefalingerne peger i retning af den nye griseproduktion med dyrevelfærd højt prioriteret, som regeringen prioriterer. Erhvervsministeren, Martin Lidegaard (R), tager flere af anbefalingerne med sig i arbejdet med en national fødevarestrategi, miljøministeren, Maria Reumert Gjerding (SF), nævner slet ikke anbefalingerne i sin korte kommentar på ministeriernes hjemmesider.

Sybille Kyed, Økologisk Landsforening

Til gengæld bliver anbefalingerne mødt med stærk kritik og stor skuffelse hos en række organisationer.

»Anbefalingerne ignorerer totalt behovet for en systemomlægning af landbruget og fødevareproduktionen til fordel for mere af det samme,« siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

»Det er ikke til at spore noget ønske blandt teamets medlemmer om at ændre dansk landbrug. Man anbefaler blot at forlænge det eksisterende med brædder,« mener hun og henviser til vækstteamets sammensætning.

For regenerativt landbrug anbefaler man »fem flerårige stor- og småskala demonstrationslandbrug, der afprøver regenerative dyrkningstiltag«.

»De ignorerer fuldstændig, at økologien reelt er skabt ud fra de regenerative principper. Økologien har vi mange års erfaring med, så det burde man trække på frem for at introducere det regenerative som noget helt nyt,« siger Sybille Kyed.

Det regenerative landbrug, som nu breder sig, praktiseres både af landmænd, der dyrker økologisk uden brug af pesticider og kunstgødning, men også af andre, som fortsat bruger de kemiske hjælpestoffer. På det punkt skelner vækstteamet ikke, men taler blandt andet om at satse på biopesticider og præcisionssprøjtning samt planteforædling med nye genomteknikker.

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Også hos Dyrenes Beskyttelse mødes anbefalingerne med skuffelse.

»Det nytter ikke at nøjes med det, der er politisk bekvemt her og nu. Vi skal turde ændre fødevaresystemet, som det ser ud i dag, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland,« siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

»Det kan vække undren, at økologi slet ikke nævnes i vækstteamets anbefalinger,« siger Riis og henviser til det mål om fordobling af det økologiske areal, som er ved at fortone sig.

Dyrenes Beskyttelse har sammen med 13 grønne organisationer og virksomheder udarbejdet egne anbefalinger til regeringen med større vægt på økologi, dyrevelfærd, plantebaserede fødevarer med mere.

Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening siger, at vækstteamets anbefalinger på en række punkter er »helt uforeneligt med regeringens grønne visioner«.

Foreningens direktør Lars Midtiby forstår således ikke, hvordan teamet kan anbefale regeringen at bruge mindst 250 millioner kroner om året på nye stalde på et tidspunkt, hvor regeringen netop har indført et svinestop.

»En stald står i årtier, så vi låser os fast i en produktion, vi ved, vi skal have mindre af. Fortidens svar løser ikke fremtidens problemer,« siger Lars Midtiby.

Bannerfoto: Det konventionelle landbrug har præsenteret sin ønskeliste. Foto: Plovmand

Visited 37 times, 37 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

One Comment

  1. kim houmøller

    Dansk Landbrug må klare sig selv med de krav, der gælder for alle andre erhverv. Sutteklude er No go!

Leave a Comment