Hækkerup kræver økonomisk ”Ruslandspakke”, men med manipulerede tal

Blot to måneder efter sit overraskende skifte fra posten som justitsminister til cheflobbyist i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer kræver direktør Karen Hækkerup nu økonomisk hjælp til sine medlemmer, og hun henviser til påståede milliardtab for landbruget som konsekvens af handelskrigen mellem Rusland og EU.

En kritisk gennemgang af dokumentationen bag Hækkerups krav afslører imidlertid store uoverensstemmelser mellem lobbyistens påstande og de faktiske forhold.

csm_Karen-Haekkerup-2-hres_6d988463a3

Karen Hækkerup har søsat sin første store støttekampagne, men indtil videre uden politiske resultater.

Ikke uventet har de danske svineproducenters eksportselskab fundet nye markeder til afsætning af den beskedne Ruslands-eksport, og den vigtigste aktør, Danish Crown, har præsteret både en eksportfremgang, et forbedret årsregnskab og et øget overskud til sine andelshavere, de danske svineproducenter, på trods af den påståede negative effekt af blokaden.

Dertil kommer, at en række danske svineproducenter rent faktisk tjener styrtende på handelskrigen, fordi de havde etableret virksomheder i Rusland før handelskrigen brød ud. Desuden har prisudviklingen ikke har været nær så dramatisk i nedadgående retning, som direktør Hækkerup påstår.

LøkkeJohansenDC

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen bejler til svineindustrien med gyldne løfter om mere gødning og flere svin. Her sammen med direktør Kjeld Johannesen hos Danish Crown. Det er parterede svin, der hænger i baggrunden.

Koordineret med Venstre
Landbrug & Fødevarers forslag om en ”Ruslandspakke” blev præsenteret 16. december 2014, og pakkens 10 krav om økonomiske forbedringer lagde sig tæt op af de 16 krav, som oppositionen – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – tre uger tidligere havde fremlagt med krav om en ny vækstpakke.

Oppositionens pakke blev præsenteret 25. november 2014 af bl.a. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, begge Venstre. Ved den lejlighed kom de to politikere galt af sted med usande påstande om en stærkt forringet kornkvalitet, der bl.a. skulle umuliggøre ølbrygning og brødbagning på grundlag af dansk korn.

orlaHav

Orla Hav (S) er ikke begejstret for Ruslandspakken.

Både oppositionens og Landbrug & Fødevarers forslag afvises dog af Socialdemokraterne, hvor fødevareordfører Orla Hav har udtalt til Berlingske Nyhedsbureau 16. december 2014:

»Der er rigtig mange af de her elementer, der indgår i den plan, som Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti fremlagde i sidste uge. Og så er der en række forslag, som ikke er spiselige for os, fordi det kommer i konflikt med vores hensyn til natur og miljø«.

Orla Hav erkender, at der ligger en udfordring i det russiske importforbud, men vurderer, at der allerede er taget hånd om det.

»Regeringen har allerede været med til at imødegå de virkninger. Det sker igennem EU, og så sker det ved, at vi prøver at finde nye markeder for de produkter, der ikke længere kan sælges til Rusland,« siger han.

Truslerne
Vælger man at tro på cheflobbyist Hækkerup, så nærmer situationen sig noget nær total nedsmeltning af dansk landbrug.

1000 danske agrovirksomheder må dreje nøglen om, 4500 jobs vil forsvinde og eksporttabet vil løbe op i otte mia. kr. Det er de påståede konsekvenser, hvis regeringen ikke griber ind, hævder Hækkerup, som den truende baggrund for kravet om en Ruslandspakke.

Hækkerup får fuld opbakning fra formanden for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer Erik Larsen, der selv er svineproducent. Han kræver også økonomisk hjælp fra regeringen.

Erik-Larsen_DanishCrown

Svineproducent Erik Larsen.

I sin nytårsudtalelse 1. januar 2015 fastslog Erik Larsen som en kendsgerning, at ”den russiske boykot af varer fra EU har medført, at svineproducenternes indtægter på smågrise og slagtesvin er styrtdykket. Mange er faretruende tæt på at dreje nøglen om og gå fra hus og hjem. Slagtningerne falder, og arbejdspladser går tabt. Det er normalt ikke vores stil at bede om støtte i svinesektoren, men det her er en helt ekstraordinær situation, hvor vi bærer en uforholdsmæssig stor del af Ruslandskrisen på vores skuldre. Vi har brug for akut hjælp fra politisk side.”

Hverken Hækkerup eller Larsen dokumenterer dog, at det rent faktisk skulle være korrekt, at de økonomiske forhold i den danske svineindustri dikteres fra Rusland. Det kan der være en enkelt god grund til – påstanden er ikke korrekt.

1-svineeksport

Eksporten af svinekød. Kilde: Landbrug & Fødevarer.

Ser man på den danske eksport af svinekød, så har Rusland aldrig fyldt mere end knap syv procent, mens Tyskland, Polen og Storbritannien tilsammen står for 54 procent. Alene derfor er det helt usandsynligt, at en nedlukning af Ruslandseksporten skulle kunne få de påståede konsekvenser.

Hertil kommer, at eksporten til Rusland i høj grad (40 procent) handlede om ”biprodukter”, så det var aldrig de helt store penge, der blev tjent. Den samlede danske eksport af svinekød havde en værdi af 32 mia.kr. i 2013, og heraf kom blot de to mia. kr. fra Rusland.

Der er altså tale om en nedgang på seks procent som følge af EU-boykotten af Rusland, men der er ikke tale om et tab i samme størrelsesorden. Eksporten til Rusland er med succes blevet omdirigeret til andre lande, så den samlede eksport af svinekød fra 2012/13 til 2013/14 ikke er faldet – men vokset – med 37.000 tons.

ErikBredholt

Bestyrelsesformand Erik Bredholt, Danish Crown, mener, at man har kompenseret for tabet af eksporten til Rusland. Foto: Danish Crown.

Eller som bestyrelsesformand Erik Bredholt, Danish Crown, fastslog i en kommentar til årsregnskabet i november 2014:

”Til trods for de store udfordringer, som Ruslands lukning for først svinekød og senere stort set alle europæiske fødevarer har givet Danish Crown, har vi evnet at fastholde indtjeningen i koncernen. Samtidig er det lykkedes at holde omkostningerne under kontrol, så derfor synes jeg, vi bør være tilfredse med resultatet.”

Tabet på Ruslandseksporten er hurtigt blevet opvejet af forbedringer andetsteds. Hos Danish Crown i Tyskland, hvor man driver tre slagterier, har faldende indkøbspriser kombineret med betydelige driftsmæssige forbedringer kompenseret for dette tab og ført til en stigende indtjening på trods af de markedsmæssige udfordringer.

I forbindelse med regnskabet indstillede Danish Crowns bestyrelse til repræsentantskabet, at selskabets ejere får udbetalt en samlet restbetaling på 1,218 milliarder kroner. Selskabet er ejet af de danske svineproducenter.

Talmanipulation
Men denne virkelighed som beskrevet af Danish Crowns bestyrelsesformand, ser man bort fra hos Landbrug & Fødevarer.

Klaus Kaiser

Økonom Klaus Kaiser fra VFL.

Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra det såkaldte Videncenter for Landbrug, der ejes af Landbrug & Fødevarer, har produceret den økonomiske analyse, der skal understøtte kravet om en særlig Ruslandspakke.

På første side i analysen bringer Kaiser en figur, der skal dokumentere svineprisernes nedtur, og der konkluderes, at der siden januar 2014 er sket et fald på mere end 10 procent.

Imidlertid viser figuren, der er ikke er baseret på reelle tal men indeksværdier, at prisfaldet først indtraf efter en periode med rekordhøje priser, der kulminerede i juli måned 2014. Juli-priserne var de højeste siden 2009, men dette fremgår overhovedet ikke af Klaus Kaisers analyse.

Og sammenligner man med prisudviklingen over de seneste år, så er der blot tale om små justeringer op og ned. Der er stadig langt ned til de egentlige katastrofepriser som i 2009, hvor kiloprisen var den halve af november 2014-prisen på svinekød.

Som det fremgår af den internationale statistik fra International Monetary Fund (se nedenfor), har svinekødspriserne været rekordhøje i det meste af 2014, og faldet i de seneste efterårsmåneder har ikke tilnærmelsesvis ”normaliseret” situationen. Der betales stadig gode priser i sammenligning med de foregående fire år.

1-Indspilning-i-fuld-skærm-20-12-2014-131500

Prisudviklingen for svinekød på det internationale marked siden efteråret 2009. Den røde kurve er lagt ind for at understrege bundniveauet. Kilde: International Monetary Fund.

Danske svinebaroner tjener styrtende
Et andet forhold, der stiller Hækkerups krav om økonomisk hjælp i et mindre flatterende lys, er det forhold, at en stribe store danske svineproducenter tjener enorme profitter på svinekød som et direkte resultat af EU-boykotten.

Ifølge landbrugsbladet Maskinbladet.dk tjener de ”styrtende” med penge midt i krisetiden. En gruppe af danske svineproducenter har valgt at investere i store svinefarme i Rusland, og nu har handelskrigen afstedkommet store prisstigninger på svinekød, som koster 50 procent mere end i Danmark. Det giver angiveligt de danskejede bedrifter en indtjening på 50 procent af omsætningen.

Danske agroproducenter i udlandet er organiseret i Danish Farmers Abroad, der er et netværk af 130 investorer, selskaber og landmænd. Medlemmerne har investeret i mere end 30 lande. Det er bl.a. Rumænien, Ungarn, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Letland, Lithauen, Rusland, England, Frankrig, Canada, USA, Argentina, Venezuela og Kina samt flere lande i Afrika.

De danske producenter har investeret ca. 24 mia. kr. i udlandet i landbrug og industri, bl.a. slagterier, foderfabrikker og biogasanlæg til energiproduktion, estimerede Danish Farmers Abroad sidste år (2013).

PoldanorPolen

Den danskejede Poldanor-svineindustri i Polen er blandt de virksomheder, der klarer sig godt trods Putin.

Manglende fodslag
Trods den dommedagslydende retorik fra Landbrug & Fødevarers direktør er der ikke fodslag hos alle i landbruget om nødvendigheden af en ”Ruslandspakke”.

”Fremtiden er ikke så sort, som den har været, men fuld af uforudsigelige udfordringer. Den russiske embargo i august mod fødevarer fra EU har også for den danske og europæiske kyllingebranche været en streg i regningen i et marked, hvor stigende efterspørgsel ellers sendte priserne godt op inden importforbuddet. Dansk og europæisk kyllingeeksport er ikke nær så hårdt ramt af forbuddet som andre eksporterende sektorer”, siger sektorchef Birthe Steenberg hos Landbrug & Fødevarer i sin klumme på organisationens hjemmeside.

Henrik Mortensen_staldbillede_lille

Svineproducent Henrik Mortensen.

Og formanden for de danske svineproducenter, Henrik Mortensen, er direkte uenighed i kravet om mere vækst:

– Jeg er ikke for, at vi skal have mere tilskud. Det bør være markedskræfterne, der bestemmer produktionens størrelse, men da situationen er ekstraordinær, er der brug for en ekstraordinær indsats, sagde Mortensen i oktober 2014 til tv2.dk.

Derfor foreslog Mortensen, at staten giver tilskud til, at man slagter i omegnen af 100.000 såkaldte ‘avlssvin’. Hvert tiende ‘moderdyr’ i Danmark skal lade livet for at lette trykket på svinemarkedet, lød det.

– Mit forslag er, at man eksempelvis fjerner en del af produktionen. For eksempel 100.000 søer i Danmark og flere i andre lande, sagde Henrik Mortensen. Det ville reducere produktionen i Danmark med lidt mere end 10 procent, hvilket er ganske rigeligt til at kunne kompensere for den lukkede eksport til Rusland – bortset fra at kompensationen allerede er fundet, ifølge Danish Crown.

Ingen politik, kun spin
Indtil videre har cheflobbyist Karen Hækkerup ikke haft den store politiske succes med sit første større initiativ, men hun kan glæde sig over, at medierne spiser af hånden.

Nyhedsbureauet Ritzau sender ukritisk Hækkerups sortsynede spin ud til alverdens medier, der kopierer telegrammerne og bringer dem som den skinbarlige sandhed.

Enkelte aviser som landbrugsavisen.dk, maskinbladet.dk og Jyllands-Posten har på eget initiativ taget på sig at føre sandhedens fakkel videre med overskrifter som ”Putin sparker en hel branche ud over afgrunden”.

Eller læs indledningen til Jyllands-Postens hjertegribende reportage fra dansk landbrugs undergang 29. december 2014:

”De har slidt fra morgen til aften 365 dage om året. De har malket og fodret og harvet og pløjet og høstet.

De har arbejdet titusindvis af timer i stalden, i marken og bag skrivebordet for at redde gården, som er deres livsværk og deres hjem og ofte rummer hele slægtens historie.

For en del af de kriseramte, danske landmænd slutter denne årelange kamp snart.

De og deres familier vil blive tvunget af banken til at forlade gården.”

Morten_Korch

Noget Morten Korch er der dog tilbage i dansk landbrug trods Ruslands-boykotten, hvis man skal tro Jyllands-Postens beretning om familiebrugets undergang.

Hækkerups 10 krav om hjælp
Landbrug & Fødevarers forslag til en 10-punktspakke for fødevareerhvervet indeholder:

• Totalt stop for nye byrder – herunder et krav om 24 pct. ammoniakreduktion.
• Stands bøvlet og udgiftstung lovgivning på mælk og oksekød
• Ny investeringsordning til generationsskifte og investeringer
• Lad landmændene spare penge på kunstgødning og bortkørsel af gylle
• Giv ret til at udnytte kapaciteten i eksisterende stalde fuldt ud
• Rul overimplementering af EU-regler tilbage
• Sæt målrettet regulering i gang straks
• Giv moderniseringstilskud til miljøvenlige stalde
• Pres hårdere for EU-hjælp til oplagring af svinekød
• Giv hurtig hjælp til at åbne nye markeder for fødevareerhvervet

Comments

comments

En kommentar til Hækkerup kræver økonomisk ”Ruslandspakke”, men med manipulerede tal

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.