
Biolog, cand. scient. Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om den øgede forurening af Nissum Fjord som konsekvens af landbrugspakkens øgede kvælstofforurening:
Ved at tiltræde EU’s vandrammedirektiv i 2000 accepterede Danmark at stile mod at opnå en “god økologisk tilstand” i havmiljøet inden 2027. Dette skal bl.a. ske gennem en reduktion af den mængde kvælstof, der tilføres fjord og hav. Men hvem skal betale for den nødvendige kvælstofreduktion til fx Nissum Fjord? Skal det være landbruget eller de byer, der ligger langs Storåen, der løber ud i Nissum Fjord?
Det spørgsmål blev ikke diskuteret, da de blå partiers landbrugsaftale fra den 22.12.2015 blev vedtaget i Folketinget. Aftalen indebærer derimod, at landbruget fremover skal have ret til at øge gødningsforbruget. Dette på trods af, at det allerede ligger i kortene, at der skal ske en reduktion i det nuværende forbrug. Men reduktionen kan fremover kun ske mod fuld kompensation til landmanden! En ekstremt positivt beslutning for landbruget. De samfundsøkonomiske konsekvenser for andre borgere blev ikke diskuteret.
I dag tilføres havmiljøet 57.000 tons kvælstof. Heraf kommer ca 66% fra landbruget, 11% fra rensningsanlæg, mens de resterende 23% er baggrundstilledningen fra det åbne land, skriver Stiig Markager i artiklen ”Naturen sætter grænser”. Med tilladelsen til forøgede gødningsnormer, og til at øge antallet af dyreenheder fra 1,4 til 1,7 per hektar, vil kvælstoftilførslerne til havmiljøet bliver forøget ud over de nuværende 57.000 tons kvælstof. Det bliver altså vanskeligere at opfylde vandmiljøplanerne, der sigter på en maksimal kvælstoftilførsel til havet på 42.000 tons i 2027. Se fx: På vej mod et godt havmiljø. Men hvilke konsekvenser denne merudledning af kvælstof vil have for den økologiske tilstand i vore marine områder, det forholder landbrugsaftalen sig ikke særligt klart til.

I artiklen ”På vej mod et godt havmiljø” fremlægges ovenstående ”grønne Danmarkskort”, der viser de meget store reduktioner, der skal ske i tilførslerne af kvælstof for at nå ned på den maksimale tilførsel på 42.000 tons kvælstof, der er nødvendig, for at fjordene kan opnå den gode økologiske tilstand, som Danmark har lovet EU at opnå inden 2027. Reduktionerne af kvælstofmængderne eller ”Bruttoindsatsbehovet” skal nu øges ud over det niveau, som forfatterne havde forventet, da de udarbejdede kortet i begyndelsen af 2015.
Hvem skal reducere kvælstofinputtet? Skal det være landbruget, eller skal det være renseanlæggene, der skal skære ned på udledningerne af kvælstof? Efter hvilke kriterier skal reduktionerne ske? Efter hvor det er billigst at spare et kilo kvælstof, eller skal det ske på basis af grundarealet? Det er uklart.
Et er sikkert. At den udfordringsret, der blev indført sammen med landbrugspakken, vil blive anvendt af såvel landbruget som af byerne. For en krævet reduktion af udledninger vil koste rigtigt mange penge. Det er en joker, som ingen har ønsket at diskutere. De, der vinder på det korte sigt, er de rådgivende firmaer og juristerne, mens naturen vil stå forpjusket og gispende tilbage uden nævneværdige forbedringer i de første mange år, mens der i retssalene kæmpes om, hvem der skal betale regningen for kvælstofreduktionen.
De ovennævnte udfordringer blev heller ikke diskuteret, da miljøministeren så sent som den 30. marts besvarede spørgsmål 546 i Folketinget. Spørgsmål og svar kan ses nedenfor. Det der undrer mig er, at ministeren i sit svar end ikke har forsøgt at forholde sig til, de her rejste problemer.
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 546 (MOF alm. del), stillet 29. februar 2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 546
Vil ministeren redegøre for, hvordan afskaffelsen af de nedsatte gødskningsnormer påvirker udledning af fosfor og nitrat (i kg) fra hhv. Storåen til Nissum Fjord og fra Karup å til Limfjorden?
Hvilken konsekvens vil denne merudledning have for den økologiske tilstand i hver af de to fjorde og for dyre- og plantelivet i de to fjorde?”
Svar
Udledningen af kvælstof er opgjort for hele oplandet til Nissum Fjord, og for oplandet for kystvandområdet i Limfjorden: Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning, hvor Karup Å’s opland udgør størstedelen af det samlede opland.
Afskaffelsen af de nedsatte gødningsnormer vil isoleret betragtet medføre, at kvælstofbelastningen til Nissum Fjord potentielt øges med ca. 95 tons, ca. 150 tons og ca. 150 tons i årene 2016, 2017 og 2018 i forhold til belastningen i 2012. Indregnes effekt af hhv. baseline fra 2012 og frem, og af indsatser i form af f.eks. vådområder, minivådområder og skovrejsning, reduceres denne udledning. Når disse effekter indregnes, beregnes en samlet merudledning på ca. 1 tons i 2016, ca. 20 tons i 2017, og en mindre udledning på ca. 13 tons i 2018. Det kan oplyses, at den samlede belastning til Nissum Fjord er opgjort til 1965 tons N i 2012 niveau.
For oplandet til Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning vil afskaffelsen af de nedsatte gødningsnormer isoleret set medføre, at kvælstofbelastningen potentielt øges med ca. 75 tons, ca. 115 tons og ca. 120 tons i årene 2016, 2017 og 2018 i forhold til belastningen i 2012. Når der modregnes med effekter af baseline fra 2012 og frem, og af indsatser i form af vådområder, minivådområder og skovrejsning, beregnes for årene 2016-2018 et fald i belastningen på hhv. ca. 35 tons, ca. 30 tons og ca. 70 tons N. Statusbelastningen, svarende til 2012 niveau, er for oplandet beregnet til 1530 tons N.
Afskaffelsen af de reducerede gødningsnormer forventes ikke at påvirke fosfortilførslen til fjordene, jf. miljøvurdering af gødningsloven.
Det er Naturstyrelsens vurdering, at det er overvejende usandsynligt, at der vil være tale om en direkte målbar effekt i relation til kvalitetselementerne dybdeudbredelse af ålegræs, klorofylkoncentration eller bunddyr, da der er tale om beskedne midlertidige procentuelle forøgelser af kvælstofudledningen.
Esben Lunde Larsen/Mads Leth-Petersen
03-04-16 09:00:45