Hvem betaler regningen for landbrugets forhøjede kvælstofnormer?

NissumFjord

Denne figur er fra publikationen ”På vej mod et godt havmiljø”, fagligt grundlag for de kommende vandplaner og ny miljøregulering.

Biolog, cand. scient. Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om den øgede forurening af Nissum Fjord som konsekvens af landbrugspakkens øgede kvælstofforurening:

Ved at tiltræde EU’s vandrammedirektiv i 2000 accepterede Danmark at stile mod at opnå en “god økologisk tilstand” i havmiljøet inden 2027. Dette skal bl.a. ske gennem en reduktion af den mæng­de kvælstof, der tilføres fjord og hav. Men hvem skal betale for den nødvendige kvælstofre­duktion til fx Nissum Fjord? Skal det være landbruget eller de byer, der ligger langs Storåen, der lø­ber ud i Nissum Fjord?

Det spørgsmål blev ikke diskuteret, da de blå partiers landbrugsaftale fra den 22.12.2015 blev vedtaget i Folketinget. Aftalen indebærer derimod, at landbruget fremover skal have ret til at øge gød­ningsforbruget. Dette på trods af, at det allerede ligger i kortene, at der skal ske en reduktion i det nuværende forbrug. Men reduktionen kan fremover kun ske mod fuld kom­pensation til landmanden! En ekstremt positivt beslutning for landbruget. De samfundsøkonomiske konsekvenser for andre borgere blev ikke diskuteret.

I dag tilføres havmiljøet 57.000 tons kvælstof. Heraf kommer ca 66% fra landbruget, 11% fra rensningsanlæg, mens de resterende 23% er bag­grundstilledningen fra det åbne land, skriver Stiig Markager i artiklen ”Na­turen sæt­ter grænser”.  Med tilladelsen til forøgede gødningsnormer, og til at øge antallet af dyreenheder fra 1,4 til 1,7 per hektar, vil kvæl­stoftilførslerne til havmiljøet bliver forøget ud over de nuværende 57.000 tons kvæl­stof. Det bliver altså vanskeligere at opfylde vandmiljøplanerne, der sigter på en maksimal kvælstoftilførsel til ha­vet  på 42.000 tons i 2027. Se fx: På vej mod et godt havmiljø. Men hvilke konsekvenser denne merudledning af kvælstof vil have for den økologiske tilstand i vore marine områder, det forholder landbrugsaftalen sig ikke særligt klart til.

Gødning

Landbruget er parat til at bruge store mængder gødning, og varerne er taget hjem, men hvem skal betale for den ekstra forurening af f.eks. Nissum Fjord?

I artiklen ”På vej mod et godt havmiljø”  fremlægges ovenstående ”grønne Danmarkskort”, der vi­ser de meget store reduktioner, der skal ske i tilførs­lerne af kvælstof for at nå ned på den maksimale tilførsel på 42.000 tons kvælstof, der er nødvendig, for at fjordene kan opnå den gode økologiske tilstand, som Danmark har lovet EU at opnå inden 2027. Reduktionerne af kvælstofmængderne el­ler ”Bruttoindsatsbehovet” skal nu øges ud over det niveau, som forfatterne havde forven­tet, da de udarbejdede kortet i begyndelsen af 2015.

Hvem skal reducere kvælstofinputtet? Skal det være landbruget, eller skal det være renseanlæg­gene, der skal skære ned på udledningerne af kvælstof? Efter hvilke kriterier skal reduktionerne ske? Efter hvor det er billigst at spare et kilo kvælstof, eller skal det ske på basis af grundarealet? Det er uklart.

Et er sikkert. At den udfordringsret, der blev indført sammen med landbrugspakken, vil blive anvendt af såvel landbruget som af byerne. For en krævet re­duktion af udledninger vil koste rigtigt mange penge. Det er en joker, som ingen har ønsket at dis­kutere. De, der vinder på det korte sigt, er de rådgivende firmaer og juristerne, mens naturen vil stå forpjusket og gispende tilbage uden næv­neværdige forbedringer i de første mange år, mens der i retssalene kæmpes om, hvem der skal beta­le regningen for kvæl­stofreduktionen.

De ovennævnte udfordringer blev heller ikke diskuteret, da miljøministeren så sent som den 30. marts besvarede spørgs­mål 546 i Folketinget. Spørgsmål og svar kan ses nedenfor. Det der undrer mig er, at ministeren i sit svar end ikke har forsøgt at forholde sig til, de her rejste problemer.

 

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 546 (MOF alm. del), stillet 29. februar 2016 efter ønske fra Si­mon Kollerup (S).

Spørgsmål nr. 546

Vil ministeren redegøre for, hvordan afskaffelsen af de nedsatte gødskningsnormer påvirker udledning af fosfor og nitrat (i kg) fra hhv. Storåen til Nissum Fjord og fra Karup å til Limfjorden?

Hvilken konsekvens vil denne merudledning have for den økologiske tilstand i hver af de to fjorde og for dyre- og planteli­vet i de to fjorde?”

Svar

Udledningen af kvælstof er opgjort for hele oplandet til Nissum Fjord, og for oplandet for kystvandområdet i Limfjorden: Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning, hvor Karup Å’s opland udgør størstedelen af det samlede opland.

Afskaffelsen af de nedsatte gødningsnormer vil isoleret betragtet medføre, at kvælstofbelastningen til Nissum Fjord po­tentielt øges med ca. 95 tons, ca. 150 tons og ca. 150 tons i årene 2016, 2017 og 2018 i forhold til belastningen i 2012. In­dregnes effekt af hhv. baseline fra 2012 og frem, og af indsatser i form af f.eks. vådområder, minivådområder og skov­rejsning, reduceres denne udledning. Når disse effekter indregnes, beregnes en samlet merudledning på ca. 1 tons i 2016, ca. 20 tons i 2017, og en mindre udledning på ca. 13 tons i 2018. Det kan oplyses, at den samlede belastning til Nissum Fjord er opgjort til 1965 tons N i 2012 niveau.

For oplandet til Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning vil afskaffelsen af de nedsatte gød­ningsnormer isoleret set medføre, at kvælstofbelastningen potentielt øges med ca. 75 tons, ca. 115 tons og ca. 120 tons i årene 2016, 2017 og 2018 i forhold til belastningen i 2012. Når der modregnes med effekter af baseline fra 2012 og frem, og af indsatser i form af vådområder, minivådområder og skovrejsning, beregnes for årene 2016-2018 et fald i belastnin­gen på hhv. ca. 35 tons, ca. 30 tons og ca. 70 tons N. Statusbelastningen, svarende til 2012 niveau, er for oplandet be­regnet til 1530 tons N.

Afskaffelsen af de reducerede gødningsnormer forventes ikke at påvirke fosfortilførslen til fjordene, jf. miljøvurdering af gødningsloven.

Det er Naturstyrelsens vurdering, at det er overvejende usandsynligt, at der vil være tale om en direkte målbar effekt i re­lation til kvalitetselementerne dybdeudbredelse af ålegræs, klorofylkoncentration eller bunddyr, da der er tale om besked­ne midlertidige procentuelle forøgelser af kvælstofudledningen.

                                                           Esben Lunde Larsen/Mads Leth-Petersen

 

03-04-16   09:00:45

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.