Hvem går mest op i dyrevelfærd, spørger ministeren, men stemmer selv imod forslag om bedre dyrevelfærd

• Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) deler opslag på Facebook, hvor han sætter sine og regeringens dyrevelfærdsinitiativer over for venstrefløjens.
• Ministeren roser regeringens handlekraft og kritiserer venstrefløjen for at sidde på hænderne i forhold til dyrevelfærd.
• Men Jacob Jensen møder kritik fra flere fronter, blandt andet for at tegne et skønmaleri af regeringens indsats.

• For at gå konkret til debatten har TjekDet undersøgt alle beslutnings- og lovforslag, der relaterer sig til dyrevelfærd fremsat i Jacob Jensens ministerperiode.

• Faktatjekket viser, at Venstre og regeringen har stemt imod samtlige beslutningsforslag om forbedret dyrevelfærd.

Det fremgår af en nyhedsartikel fra netsiden TjekDet. Den er skrevet af: Kalle Thue Gregersen Daniel Greneaa Hansen

Er det venstrefløjens partier eller SVM-regeringen, der går mest op i dyrevelfærd?

Det spørgsmål stiller landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) i et heftigt kommenteret opslag på Facebook. Opslaget er lavet, så svaret fremstår tydeligt i Jacob Jensens egen optik: Venstrefløjen har ikke gjort noget for dyrevelfærden i forhold til regeringen.

Opslaget ledsages af en “resultattavle” med de tiltag, den nuværende SVM-regering har gennemført for at forbedre dyrevelfærden, samt de tiltag, som partier på venstrefløjen har gennemført siden 2007.

Tavlen taler sit tydelige sprog: SVM-regeringen “vinder” med 31 tiltag mod venstrefløjens fire.

Fødevareministeren fortsætter i et andet opslag, han har givet titlen “STOP HETZEN MOD DANSK LANDBRUG”. I opslaget skriver han, at venstrefløjen har siddet på hænderne de sidste mange år, men samtidig roser han sin egen regerings handlekraft.

“I denne regering leverer vi derimod Danmarks første dyrevelfærdsaftale med 31 initiativer, der er rettet både mod grise, køer, hunde, katte, kaniner, høns osv.”.

De 31 tiltag, Jacob Jensen henviser til, indgår alle i aftalen “Sammen om dyrene”. Aftalen er dog vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2024. Otte af tiltagene er endnu ikke implementeret.

Derudover er aftalen blevet kritiseret – blandt andet af Alternativet og SF – for ikke at være ambitiøs nok. Enhedslisten valgte at stå udenfor aftalen af samme årsag.

Landbrugsministerens opslag har skabt stor debat blandt både brugere på sociale medier, fagfolk og oppositionspolitikere, der mener, at ministeren forvrænger billedet af navnlig Venstres indsats for dyrevelfærd. De to opslag har tilsammen over 2.000 kommentarer.

Kritikken går blandt andet på, at flere af initiativerne fra dyreværdsaftalen, som ministeren tager æren for, er blevet foreslået før hans ministertid eller blot handler om at opfylde allerede gældende lovgivning. Eksempelvis er et af punkterne i aftalen, at grise, der holdes på stald, skal kunne afkøles ved hjælp af en bruser, men det har været et lovkrav i 26 år. Der har også tidligere været politiske forslag om at sænke dødeligheden blandt pattegrise og reducere halekuperinger.

For at gå konkret til debatten har TjekDet undersøgt samtlige beslutnings- og lovforslag vedrørende dyrevelfærd i landbruget, som folketingets partier har fremsat under SVM-regeringen. Jacob Jensen har været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i hele regeringsperioden.

Sådan klipper du halen af 20.000 pattegrise

Venstre stemmer imod

I Jacob Jensens tid som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, der går tilbage til den 15. december 2022, er der i alt blevet stillet 25 beslutningsforslag af oppositionen under hans ministerområde.

Otte af de 25 beslutningsforslag omhandler dyrevelfærd. Fælles for de otte forslag er, at de sigter mod at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug.

Venstre og regeringen har stemt imod dem alle, viser TjekDets gennemgang.

Vi starter med at kigge på de beslutningsforslag, der har til formål at højne dyrevelfærden i svineproduktionen.

I 2023 blev det foreslået at pålægge regeringen at gennemføre fem initiativer for at forbedre dyrevelfærd for søer. De fem krav var samlet i ét beslutningsforslag. Det første var krav om, at farende og diegivende søer skal være løsgående. Det andet var krav om, at avlsarbejdet skal tilpasses, så antallet af pattegrise svarer til det antal, søerne selv kan passe. Det tredje var krav om grovfoder til alle søer. Fjerde krav omhandlede uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd, og femte krav var en indsats mod varmestress i sostalde.

Ifølge Lene Juul Pedersen, der blandt andet forsker i grises dyrevelfærd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, ville dette forslag kunne forbedre dyrevelfærden for grise væsentligt.

”De fem forslag har efter min vurdering et stort potentiale for at forbedre dyrevelfærden for søer,” siger hun.

Men Venstre og regeringen stemte imod, blandt andet fordi forslaget ville få økonomiske konsekvenser for landbruget, og forslaget blev ikke vedtaget.

Venstre stemte ligeledes imod et forslag om at udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer for alle grise i Danmark.

I Jacob Jensens ministertid er det også blevet foreslået at lave et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end syv uger efter fødsel for at mindske antibiotikaforbruget i svineproduktionen. Det stemte Venstre og regeringen også imod.

Et forbud mod halekupering af pattegrise er også blevet foreslået. Dette forslag bortfaldt dog, da det ikke blev færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret sluttede. Men i 1. behandlingen af forslaget bemærkede Jacob Jensen, at “regeringen mener dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et totalforbud mod halekupering med dertilhørende svenske krav.”

Ifølge Lene Juul Pedersen ville også dette forslag forbedre velfærden for smågrise og slagtesvin.

“Forslaget indeholder både krav om ophør af halekupering kombineret med strammere krav til plads og beskæftigelse. Det vil bidrage til at minimere risikoen for stress, der udløser halebid,” siger Lene Juul Pedersen.

Der blev også fremsat et forslag om at sikre endnu skrappere regler end et EU-forslag om at dyr til slagtning eller opdræt, højest må transporteres i otte timer. Forslaget går længere end det og lægger op til, at regeringen derudover indfører regler i Danmark, så dyrene maksimalt må transporteres i tre timer. Også det blev nedstemt af regeringen, der ikke ønskede at indføre danske særregler.

Ovenstående fem beslutningsforslag, som alle omhandler svineproduktionen, stemte Venstre og regeringen altså imod.

Fødevareministeren freder grov seriemishandler af svin

Læs hele artiklen.

Bannerbillede: Svin. Foto: Jo Anne Mcarthur/Unsplash