Mejser, fuglekonger og finker er fanget i markant færre antal på fuglestationerne i efteråret 2024, som også registrerede et tilsvarende fald i antallet af spurvehøge på træk. Tallene bekræfter fraværet af fugle i efteråret 2024, som mange har fornemmet, men der er tale om en generel tendens gennem de seneste 10 år – hvad sker der?
Af Ole Friis Larsen, DOF
Tal fra fuglestationer i Danmark, Norge og Sverige bekræfter, at der har været et markant fald i antallet af småfugle på træk i efteråret 2024. Tal fra de tre fuglestationer, som DOF/BirdLife Danmark driver, viser sammen med tal fra norske og svenske fuglestationer et tydeligt dyk i antallet af ringmærkede fugle i forhold til året før. Dykket er en fortsættelse af de seneste ti års tendens.
Blåvand Fuglestation har i efteråret 2024 fanget og ringmærket 2.634 fugle. Det er 644 færre end de 3.278 fugle, som stationens ringmærkere havde i efteråret 2023. For Gedser Fuglestation er der en nedgang fra 3.009 ringmærkninger i 2023 til 1.363 i efteråret 2024. For Skagen Fuglestation er der sket en nedgang fra cirka 1.690 til cirka 910. Ved Skagen og Gedser er der tale om fald på 52 og 55 procent. I Blåvand er det omkring 20 procent af det samlede antal ringmærkede fugle, der er udeblevet.
Tilsvarende viser ringmærkningstal fra den svenske fuglestation ved Falsterbo en halvering fra 13.473 ringmærkninger i efteråret 2023 til 6.786 i 2024. Ved Lista og Jomfruland i Sydnorge er der tale om nedgange på 30 og 46 procent.
Tilbagegang i både Danmark og Norge
Dykket er en fortsættelse af de seneste ti års tendens. En graf, som er lavet af Gedser Fuglestations dataanalytiker Bo Kayser på basis af tal fra fuglestationerne i Skagen, Blåvand og Gedser, viser endnu større nedgange fra 2016 til 2017 og derefter en stigning, men markante fald igen i 2020-2021 og fra 2023 til 2024. Der er således snarere tale om, at faldet i efteråret 2024 opleves som et markant fravær af fugle, fordi dykket er foregået fra et niveau, der allerede var lavt.
I bearbejdningen fra DOF’s fuglestationer i Skagen, Blåvand og Gedser er der brugt standardiserede tal fra stationernes systematiske ringmærkning, som foregår i samarbejde med Ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Analysen bygger på tal for antallet af fugle fanget til ringmærkning per 60 meter net i løbet af fem timer hver dag gennem efterårssæsonen. På den måde kan tal fra forskellige år uden videre sammenlignes med hinanden, og de viser den samme faldende tendens med konkrete ændringer i form af ubrudte linjer i grafen og stiplede linjer som den lineære udvikling.
Desuden er ringmærkningstal fra den norske fuglestation Jomfruland medtaget i grafen. ”Det interessante er, at de alle viser den samme udvikling, så vi taler om hele Skandinavien og ikke kun om et dansk fænomen”, siger Bo Kayser. Ved ringmærkningerne fanges der langt overvejende sangfugle og andre små arter som mejser, fuglekonger og finker.
Færre småfugle betyder mindre mad til spurvehøgen
I træktællingerne er der samme markante fald i antallet af spurvehøge, som næsten udelukkende lever af småfugle og derfor kan antages at være påvirket af udviklingen blandt de arter, som de jager. Desuden forekommer spurvehøgene i så store antal, at de kan bruges i statistiske sammenligninger.
Ved Gedser Odde har fuglestationens træktællere gennem flere efterårsperioder registreret over 3.000 spurvehøge ved de daglige standardiserede tællinger på fem timer i perioden 11. august – 20. december, men i efteråret 2024 faldt observationerne til 2.169 spurvehøge; det er 54 procent af de 3.996, der trak mod syd i 2023.
Samme nedgang har der været i træktællingerne på Sydlangeland, hvor trækobservatør Frank Jensen-Hammer i en foreløbig rapport på DOF Fyns hjemmeside har skrevet, at 2.826 Spurvehøge i efteråret 2024 udgør 55 procent af det normale efterårstræk i området.
Ikke bare fløjet en anden vej
Tallene fra fuglestationerne siger ikke noget om, hvorfor antallet af især småfugle og rovfugle som spurvehøge er faldet så markant, men når tendensen er den samme for såvel danske som norske og en af de store svenske fuglestationer, tyder det på en generel tendens over et stort geografisk område. Tilbagegangen kan derfor ikke forklares med, at fuglene bare er fløjet en anden vej på grund af vejrforholdene.
Simon Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation, peger på dårlig ungeproduktion i 2024 som en mulig forklaring.
”Mange småfugle trak meget tidligt mod nord i foråret med høje cifre på fuglekonger i marts og rekordtidlige ankomster af afrikatrækkende arter. I starten af april blev der rigtig koldt, hvilket kan have “overrasket” de tidligt trækkende fugle og påvirket deres dødelighed”, siger Simon Christiansen.
Redaktionen tilføjer:
Et bud på en forklaring
For nogle år siden var folk i Bruxelles og Firenze begyndt at udtrykke bekymring over det stigende antal fund af døde nyklækkede fugleunger (mejser) i deres redekasser. Da disse bekymrede personer underrettede fuglebeskyttelsesforeningen ’Vogelbescherming Vlaanderen’ og den økologiske havearbejderforening ’Velt’, satte de gang i en crowdfunding-finansieret undersøgelse.
Over 1000 mennesker fremsendte døde mejser og deres reder, som blev analyseret, og en rapport kunne offentliggøres i 2019 med chokerende resultater. ”Vi fandt i alt 36 forskellige pesticider i 95 reder,” skrev pesticidekspert Geert Gommers i en erklæring til rapporten.
Læs rapporten her.
Jeg bor i en skovkant på Østlolland og har i en årrække vinterfodret under udhustaget med frø i en cylinder og mejsebolde i et lille netbur.
Mængden af småfugle er markant mindre i år end tidligere..
Således i år kun én blåmejse og én musvit mod tidligere 5-6 af hver.
Ingen spætmejser, hver der plejer at være et par stykker.
Ingen sumpmejse, hvor der plejer at være én.
Der kommer stadig en flok på 15-20 spurve et par gange om dagen.
Dertil én bogfinke, én rødkælk og én solsort.
Flagspætten kommer stadig, muligvis to på skift.
Mon ikke vi kunne få en nærmest videnskabeligt valid undersøgelse af udviklingen i mængden af småfugle, hvis vi kan få fx Netto til at oplyse salgstallene for mejsebolde i de senere år?
Mon ikke insekternes nedgang kan være en af årsagerne.
Det kunne være interessant om der var en tilsvarende nedgang i insekter.
Per Bennicke
Også jeg, som bor på grænsen til en skov, hav og engdrag, men også konventionelt landbrug, har bemærket den drastiske nedgang i netop de fuglearter, der lever af insekter.
Det synes ligetil at forklare fænomenet med den tydelige nedgang i insekter, hvilket vi også kan se på vore bilers forruder i forhold til blot for få årtier siden.
Man kan næppe forvente andet, når man tænker på de enorme mængder af insekticider, som man væder landet med.
At man også ser tilsvarende i Norge og Sverige kan skyldes, at man netop også der har målt i de sydlige områder = landbrugsland.
Næste gang er turen kommet til mennesket – vi ser det allerede i form af faldende fertilitet p.g.a. dårlige sædtal bl.a.
Jeg er har hverken en PHd i 4 takts motorer eller en Master i kornmarker, men jeg tror, at fugle skal have mad, hvis de skal overleve!
Når fuglene kommer til vort ellers dejlige land, ser og oplever de primært kun industrimarker med lange lige rækker af afgrøder, der er så utilpas sprøjtet med pesticider, at der ikke er plads til insekter, frø og anden fugleføde.
Og langs Danmarks mange tusinde kilometre af veje, har havetraktor-folket overtaget enhver rabat – den skal barberes ned til minimum 5 millimeters højde. Der slås rabatter til højre og venstre og i lange stræk. Det skal altså bare se “civiliseret” ud. Der mangler kun nogle små Dannebrogsflag.
Og fuglene – de flyver sgu forbi.
Pesticider, ja selvfølgelig slår det også småfugle ihjel – jeg bliver så ked af det. Kan vi nå at redde fuglene, eller skal de ligesom fiskene ofres for landbrugets skyld!
Jeg er ret overbevist om at den markante nedgang af insekter også er skyld i nedgangen af de småfugle som lever af insekter – og det især går ud over yngelplejen.
Her på Østerbro har duehøgen det rimeligt, snupper en due ret ofte, går efter hjernen og brystkræft. Småfugle glimrer ved deres fravær.
Under alle omstændigheder er pesticidanvendelse risikabel. Hos mennesker og mig bekendt alle de af vores medskabninger der er undersøgt for den slags – finder man mikroorganismer der samarbejder med værtorganismen – men det er vist yderst begrænset hvor mange forskningsmidler der bevilges til den slags :-(
Kunne det have noget med at de større fugle at gøre?
Her i mit område, er der så mange måger og krager at det er dagligt at her er “sort sol”. mindst en gang om dagen er min have helt sort af krager.
Det gør at vi ikke lægger hverken brød eller foder ud til fuglene.
Hvis nu vi kan bekæmpe de store fugle mængde lidt, så vil de små fugle komme retur hertil. Men de sidste 7 år er det meget småt hvad vi har set af dem :-(
Her er et link til en svensk artikel om, at også den svenske fuglestation Ottenby har registreret et markant fald i antallet af småfugle. I artiklen peger svenske forskere på, at dårligt vejr over Middelhavet i foråret kan have slået mange fugle ihjel eller hindret dem i at nå frem til ynglelokaliteterne. De bygger blandt andet på observationer fra Grækenland: https://www.natursidan.se/nyheter/fagelstationer-oroas-over-rekorddalig-statistik/
Pingback: Nye vinde kan være for hårde for fugle på træk over Middelhavet | Gylle.dk
Et lidt pudsigt udslag af de langt færre fugle er, at aktivisterne i den tyske Komite mod Fuglemord, CABS, lige nu i slutningen af januar konstaterer at den illegale fangst af fugle på limpinde og i net er langt mindre på Cypern, end den plejer at være. Der er ganske enkelt ikke ret mange trækfugle på vinterophold.
Aldrig før har der været så dårlig politisk ledelse som i dag.