Jægernes plastforurening af naturen skal høre op

Regeringen vil nu jægernes forurening med plast til livs og har opgjort den samlede årlige forurening med haglskåle til mellem 25 og 30 tons. Selve patronhylstret og haglskålene (= plastkopp) er af plast og efterlades sædvanligvis i naturen.

Jægernes haglbøssejagt indgår i regeringens oversigt over overflødig plast og i ny handlingsplan er der lagt op til forbud mod brug af de mange tons haglskåle, som jægerne hvert år spreder i naturen. Det skriver netnatur.dk den 6. december 2018.

Forurening med plast er en tikkende bombe under ikke mindst havmiljøet og dermed også vores fødevareforsyning.

Plast i havene nedbrydes til mikroplast og indgår i fødekæden og ender dermed i sidste ende også i vores husholdning.

De seneste år har det årlige jagtudbytte været på omkring 2,6 millioner stykker vildt. Rådyr, hare, ræv, fasan, ringdue og gråand er blandt de dyr, jægere hyppigst nedlægger. Hovedparten skydes med haglpatroner, så der spredes millioner af plastskåle i naturen – hvert år.

Derfor har regeringen i en række forskellige tiltag forsøgt at nedbringe mængden af plast. Især af det som menes at kunne undværes eller erstattes af andre materialer.

I den seneste tid har man kunne læse om forbud mod brug af ikke genanvendelige plastposer i detailhandlen samt stop for brug af mikroplast i kosmetik produkter. Dertil kommer bedre sortering af affald.

Jægernes haglskåle er heller ikke gået under radaren i oversigten over det samlede forbrug af plast. Det viser regeringens plasthandlingplan, som påpeger, at haglbøssejagt spreder 25-30 tons plastik i naturen hvert eneste år.

Her bringes udpluk fra regeringens nye plasthandlingplan.

  • Forbud mod ikke-nedbrydelige haglskåle
  • Brug af hagl-skåle af plast, som ikke kan nedbrydes i naturen, skal forbydes. Til brug for udarbejdelse af et forbud udvikles en kravspecifikation for bionedbrydelighed under danske naturforhold.
  • Ved jagt anvendes haglpatroner, som består af to stykker plast: et patronhylster og en haglskål.
  • Haglskålen er nødvendig ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, da stålhagl tilføjer skade til geværets løb. Haglskålene, som skydes ud sammen med haglene, samles sjældent op i forbindelse med jagt, da de lander 20-40 m fra skytten.
  • Haglskålen efterlades i naturen, og det estimeres, at dette medfører ca. 20-30 tons plastik i naturen om året. Problemet vil kunne løses ved udvikling af haglskåle, som er bionedbrydelige under danske naturlige forhold.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.