Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
Af Jan Skriver, Dansk Ornitologisk Forening den 29. august 2025.
Det er ikke nogen naturlov, at en grågås eller en pibeand skal være sky og flygte på stor afstand, straks fuglen ser et menneske i naturen.
Skepsis og skyhed er noget fuglene har lært, fordi de i århundreder har været udsat for jagt.
Sådan lyder konklusionen i en artikel, som seniorrådgiver på Aarhus Universitet, Hans Meltofte, har skrevet i DOF BirdLifes tidsskrift DOFT.
Her fremgår det, at verdens længste flugtafstand blandt vandfugle er målt i Danmark, Tyskland, Norge, De Baltiske Lande, Grønland, Storbritannien, Frankrig og Italien, hvor der er tradition for jagt på vandfugle. I disse lande flygter vandfugle på afstande op til 700 meter fra mennesker.
Ved hjælp af måleudstyr har forskerne præcist kunne fastslå afstanden mellem mennesker og flygtende fugle. De korteste flugtafstande er målt i Indien, Australien og Afrika, hvor selv store fuglearter lader mennesker komme ind på 10-100 meters afstand, inden de flytter sig.
– Jo, mere der bliver skudt på en fugleart, desto mere sky bliver den. Så enkelt er det, siger Hans Meltofte.
– Det er særligt blandt floklevende vandfugle, at skyheden forplanter sig. Hvor der drives intensiv jagt, lærer fuglene hinanden, at mennesker er farlige. Det bevirker, at fuglene flygter, bare de ser et menneske, og det betyder, at fuglene skræmmes bort fra store områder, hvor de så forhindres i at søge føde og hvile på trækket, siger Hans Meltofte.
– At vandfugle i Danmark flygter på stor afstand har også den effekt, at befolkningens muligheder for at opleve en natur rig på fugle forringes, siger seniorrådgiveren.
Brug for debat om flugtafstande
DOF BirdLife mener, at jagtens indflydelse på fugles skyhed bør inddrages i fremtidige debatter om naturbeskyttelse og jagtens udøvelse i Danmark.
– Mere end 100 års debat for og imod jagt har primært handlet om, hvorvidt der blev skudt så mange fugle og andre dyr, at bestandene blev reduceret. Med denne undersøgelse, som påviser, at vandfugle i Danmark har nogle af verdens største flugtafstande, bør man i langt højere grad end tidligere tænke dette aspekt ind i jagtlovgivningen, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
– Et er, at mange vandfugle fordrives fra store områder, hvor det er livsvigtigt for dem at søge føde. Noget andet er, at befolkningens muligheder for at få nære naturoplevelser bliver forringet. Uden jagt vil fuglene kunne opleves på 20-30 meters afstand, mens de i den nuværende situation ofte flygter på flere hundrede meters afstand, siger formanden for DOF BirdLife.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30
Hans Meltofte, seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Tlf. 29 88 92 78
Bannerfoto: Vildtparade med vandfugle. Foto: Jan Skriver.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Er det ikke ”logik for burhøns” at vandfugle (og vildt iøvrigt ) der efterstræbes livet i jagttiden, ændrer adfærd og bliver mere sky når de fornemmer øget prædation, menneskelig aktivitet, , uanset at denne er baseret på DOF´ere i hobetal med strittende kikkerter eller jægere?!
Det er naturlig overlevelsesadfærd, der selvfølgelig strider imod oplevelsen af, at man kan klø en hejre i nakken og håndfodre den? Hold Jer i så fald til bogfinker
MAO: er denne registrerede forøgede flugtafstand ikke blot et problem for ”fuglekiggernørderne” !?
Jeg, der går på jagt (den ordentlige af slagsen) har ingen problemer med at spotte og nedlægge andefugle indenfor de påbudte 25-30 meter i lys og/eller mørke, og de kommer igen og igen (de overlevende)!!!
mvh jan
Alle former for vildt ved godt hvornår de bliver jagtet, det har feks. i mange år været sådan, at gadekæret i landsbyen Lille Rørbæk er fyldt med flere hundrede gråænder, fra det øjeblik hvor andejagten går ind.
I gadekæret er ænderne i en slags fred, da der ikke bliver skudt på dem midt inde i en landsby, men der er selvfølgelig ikke mad nok til så mange ænder i et lille gadekær, så efter nogle dage begynder de så småt at trække ud til de vådområder, som der er i området.
Der er dog sædvanligvis et par landsby beboer, som har forbarmet sig over ænderne, og har købt nogle sække korn, som de fodrer ænderne med.
Nej Jan, det er ikke først og fremmest et problem for ornitologer, men for ganske almindelige mennesker – ikke mindst børn – der netop ikke har kikkerter og telesoper. Her ,hvor jeg bor, og der ikke er jagt i et stort område, er det fantastisk at se folk stoppe forundrede op, når der står en hejre 10 m fra dem, mens de går tur på havnen, eller da der en dag lå et par knortegæs med fem store ungfugle, der guffede ålegræs i sig i en vig.