Vejen til en renere Arresø

Forureningen af Danmarks største sø, Arresø, går langt tilbage i tiden. Selv om søen de sidste 40 år er blevet markant renere takket være stærkt forbedret spildevandsrensning, skal fosfortabet fra landbrugets marker reduceres for at opnå det klare vand, som nutidens borgere efterspørger

Af ferskvandsbiologerne professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet, post. doc. Jonas Stage Sø og lektor Theis Kragh, begge Syddansk Universitet.

Før 1700–1800 tallet havde Arresø klart vand og veludviklede bestande af undervandsplanter og vandfugle. Det viser daterede plante- og dyrerester i søbunden.

Men stigende grøftning og dyrkning i oplandet og flere mennesker i byer og på land tilførte med tiden mere kvælstof og fosfor, som gødede søens mikroskopiske planktonalger, fik dem til at blomstre op og gjorde vandet uklart. Det skubbede rodfæstede undervandsplanterne ind på lavt vand, og deres dæmpning af bølgerne forsvandt. Søbundens fine partikler blev lettere hvirvlet op, og gjorde søvandet endnu mere uklart. I dag vokser der kun undervandsplanter ganske få steder i søen.

I mere end 100 år har Arresø haft meget uklart vand. Sigtdybden i vandet målt med en hvid skive var allerede nede på blot 30 cm i sommeren 1938, og det var også gennemsnittet fra forår til efterår i 1970erne. Tagrør i rørsumpen med bladene oppe i luften nød til gengæld godt af den rigeligere næring. Skuddene var få og spinkle i 1901, men de voksede sig højere og dannede med tiden brede bælter på 15% af søens areal.

Spildevandet renses effektivt

Fra 1985 til 2020 faldt søens fosforindhold meget markant på grund af effektiv rensning af spildevandet på nye centralrenseanlæg i Hillerød og Helsinge. Kontrollen med overløb fra kloakkerne efter skybrud blev også meget bedre. Der ofres mange millioner hver år på anlæg og løbende drift for at håndtere skybrud og rense spildevandet ned til det laveste mulige.

”Fra det åbne land tilføres nu omkring 65% af fosforen og 90% af kvælstoffet, med markerne som de allervigtigste”

I dag er fosforudledningen med byernes spildevand og overløb derfor blot 3,5% og kvælstofudledningen 12% af udledningen før 1985. Den samlede tilførsel til Arresø i 2020 fra både byer og åbent land faldt også til blot 10% for fosfor og 55% for kvælstof sammenlignet med 1985. Nedgangene skyldes helt overvejende bedre spildevandsrensning. Fra det åbne land tilføres nu omkring 65% af fosforen og 90% af kvælstoffet, med markerne som de allervigtigste.

Hvad med algemængden i søen? Jo, den er faldet fem gange, fra den var størst til i dag. Vandets sigtdybde forår til efterår har efter 2010 i gennemsnit ligget på 51 cm, det dobbelte af 1970–1980erne. Men denne forbedring er svær at se med det blotte øje. Algemængden er fortsat så høj, at sigtdybden forbliver lav. Men midt på vinteren, når planktonalgerne er få, overstiger sigtdybden 1 m. Hvis vandet også skal være så klart om sommeren, skal indholdet af fosfor halveres.

Hvordan fikser vi Arresø?

I diskussioner om en bedre Arresø optræder støj og misforståelser. Landbrugsrøster, der påstår, at der sker forurening fra nyoprettede engsøer, er ukorrekte. Nogen påstår også fejlagtigt, at spildevandet er den vigtigste kilde til fosfor og kvælstof. Tidlige borgerforslag om at fjerne søens bundlag eller behandle det kemisk for at binde fosforen i søbunden er heldigvis forstummet. Det vil nemlig være milliarddyrt i den kæmpestore sø, og det vil heller ikke virke, da ny fosfor tilføres hele tiden.

Det øverste fine lag på søbunden hvirvles ofte op i vandet i den store vindpåvirkede Arresø. Den intime kontakt mellem vandet og søbundens øverste lag betyder, at begges fosforindhold følges ad, og det falder i takt med mindre tilførsel udefra. Så Arresø vil få det bedre og blive mere indbydende, hvis fosfortilførslen halveres til 3,5 tons om året. Det er imidlertid kun muligt ved at reducere fosfortabet fra marker og vandløbsbrinker, suppleret med fortsatte reduktioner fra byer og spredt bebyggelse.

Man ser direkte afstrømning af jordpartikler fra markerne mættet med fosfor efter nedbør. Afstrømningen danner render i markerne og skaber store fosfortab via vandløbene til Arresø. Disse tab kan mindskes med lovpligtige efterafgrøder, pløjning på tværs af markens hældning og bredere udyrkede bræmmer langs vandløbene.

Landbrugspakken fra 2016, vedtaget på initiativ af Lars Løkke Rasmussen (V), men mod fagfolks anbefalinger, blev den forudsagte ulykke for Danmarks kystvande og søer, fordi de udyrkede bræmmer blev reduceret fra 10 til to meter og gødningskvoterne blev øget med 20%. Tilbagerulning af Landbrugspakken ville gavne naturen. Vi kan tillige anbefale udtagning af jorde, og træer på vandløbsbrinkerne, da det effektivt reducerer jorderosion og fosfortab.

Med den mindre fosfortilførsel kan Arresø gradvis blive mere klarvandet, og undervandsplanterne kan brede sig, stabilisere bunden og få planktonalgerne til at bundfælde. De rekreative muligheder vil blive bedre, selv om søen ikke bliver spritklar.

Videnskabelig analyse af Arresø kan læses i Hydrobiologia: https://doi.org/10.1007/s10750-025-05952-9, og Vand & Jord 2025, 1: 14-17.

Bannerbillede: Arresø ved vintertide. Foto: Tine Skov Guldager.