”Naturnationalpark Fussingø skal gennem vild natur bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv” – sådan ser Naturstyrelsen selv på projektet, men hvad siger en naturbruger om resultatet? Redaktionen har modtaget denne beretning:
”Jeg ved ikke, hvor opdateret du/I er mht. den igangværende naturnationalparkproces. Eller hvor optaget du/I er af den. Men her i Fussingø er det hele ganske fremskredent.
Jeg er lamslået, målløs og sorgfuld over udviklingen i Fussingø. En afvikling nærmere. Afvikling af Guds frie natur, afvikling af landskabet, afvikling af vores fælles arv, naturen og det frie, åbne landskab. Nu er det bare en dyrepark.
Overalt er der hegn, låger, færiste, skilte. Jeg lyder nok pessimistisk, ja. Men det her lever ned til mine værste forventninger om danske politikeres og embedsfolks evner til at tage vare på vores natur og landskaber. De (meget) lave forventninger udviklede sig særligt, da jeg beskæftigede mig med nationalparkprocessen. Jeg dækkede den kritisk i mit afgangsprojekt på Journalisthøjskolen, og dengang så jeg ikke andet end symbolpolitik, varm luft, skåltaler og øget turisme. Og jeg ser stadig ikke andet.
Men jeg skriver ikke det her som journalist. Jeg skriver det som menneske, naturelsker, dansker, lamslået vidne til tåbelig dansk naturpolitik – nu også i et lokalområde, hvor jeg færdes ugentligt og har gjort det gennem de seneste ti år. Jeg er ikke naturromantiker.
Hvis vi virkelig mener det der med natur, skal vi lade vildskaben råde, lade de vilde dyr æde hinanden, lade dem dø af sult og kulde, lade nye arter komme til, når andre forsvinder. Altså lade naturen råde frit. Vi skal holde fingrene væk og lade det hele være. Vi skal slippe kontrollen. Vi skal ikke det her.
Naturnationalparker. Kontrol, indhegning, stude. Det er unaturligt. Fussingø er nu en dyrepark. Det er til at tude over.
Vedhæftet lidt mobilbilleder af uimponerende kvalitet fra min løbetur i aftes (d. 24/4) blot for at give et indtryk af områdets forvandling.
Vh Jon Detlefsen”
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Som jeg har skrevet før: Naturen hverken kan eller skal tilrettelægges på et tegnebord og gennem akademiske afhandlinger, styrelses-diskussioner og stort anlagte bemandings planer.
Lad naturen ligge som den er. Lad naturen klare sig selv og udvikle sig på sine egne præmisser.
Det har den gjort i millioner af år – det gik fint.
Indtil mennesket begyndte at blande sig.
(men det er der jo ikke gode stillinger i).
Det eneste gale med Fussingø er, at man bruger kastrerede okser, og at området er ret lille. Må gerne blive meget større.
Nej, det hele er galt i Fussingø og andre steder.
Alt bliver vendt på hovedet for nogle biller og blomster som alligevel aldrig kommer. Bare se Molslab hvor naturen trives UDEN for hegnet!
Det er din påstand, og den er forkert i forhold til den viden, vi har. Jeg holder mig til det, der er fagligt dokumenteret.
10000% Enig!!!!!.
Vi er vidner til en reel skandaløs behandling af vores ALLE sammens natur.
Som fagmand – skovrider – vil jeg give dig ret. Dine billeder viser et indhegnet landskab – tilbage er så et vurdere om det er vildtet der hegnet inde, eller det er publikum, der er hegnet ude. Nu har man så udsat / indsat? kronvildt og stude. Ser vi på den jyshe halvø, tror jeg ikke der i historisk tid har været mere kronvildt eller store hjorte end nu. Når det kommer til studene synes jeg det bliver svært. Jeg tror vi skal tilbage til stenalderen, før der har været vildtlevende okser – Og hvad er det så for en natur man laver? – Er idealet noget pletvist botanik, som det (måske) så ud i stenalderen?
Før vi introducerer stenalderens botanik, bør vi huske, at dengang var der måske 100.000 mennesker i landet – nu er vi 7 mio! Som art har menesket haft stor succes, og det kan jo ikke undre, at landet også bærer præg af det.
Jeg synes det er en diskusion værd, hvem, der bestemmer hvad der er godt. Naturstyrelsen er jo placeret i hovedstaden. – Samme hovedstad, der rummer politikere med stor og god vilje, men ringe faktuel viden, men chef for en forvaltning med en politisk næse.
Hej Claus – Naturstyrelsen har hovedkontor i Randbøldal inde i Jylland! Vh Lars
Hegn især høje vildthegn er unaturlige elementer, når der tales om natur.Hidtil har hegnsloven begrænser udrulningen af hegn.
Nu er der åbnet for dispensationer til de pt.vedtagne N.N.parker og også evt. flere.Vildtets frie bevægelighed har ikke længere højeste prioritet, selvom de som store græssere har tilpasset sig naturen i Danmark, og det er netop store græssere, der efterspørges i naturplejen for at øge en forventet effekt af græsning på biodiversitet.
TV viste for nogen tid siden, hvorledes man i Skotland havde indhegnet skoven for at beskytte mod hjortevildtets nedbidning.
Så når der ønskes græsning for at undgå alt springer i skov,
kunne det være interessant at høre, hvilke erfaringer og undersøgelser, der foreligger i Danmark, om hjortevildtets græsning.
Angående stude skrev R.Ejrnæs og J.Chr.Svenning i et forslag til en forvaltningsplan af Fussingø, at området havde mange vådområder og krat, der ville gøre det vanskeligt, at indfange kalve og mærke dem.
Hvad der sker, når der oprettes naturlig hydrologi og hvor meget af arealet, der vil blive vådområde, har jeg ikke set oplyst ,
På en guidet tur i Kaløskoven arrangeret af naturstyrelsen vidste man det ikke på det tidspunkt.
Så mange ubesvarede spørgsmål I forbindelse med den planlagte forvaltning med store græssere, hegn og naturlig hydrologi står tilbage.
Formålet og konsekvenserne er uklare, da det er processer ,der sættes igang og resultatet ses som “open ended”.
TV satte til aften fokus på, at klimaet ændrer sig for skovtræer
Rødgran klarer sig fx dårligt og andre nåletræer blev faktisk vist,
bøgen har det flere steder svært og får det vel næppe bedre med tiltagende vådområder Osv Det virker som om, debatten om fremtidssikre skovtræer ikke er færdigtænkt , selvom fældning af træer i stor stil er sat i værk i flere af de kommende N.N.parker.
Omkring godset “Brattingsborg” på Samsø – tilhørende kammerherre Anders Danneskiold Lassen – er der på lange strækninger opført et vildthegn. Flere strækninger er forsynet med pigtråd. Hvor godsets marker går ud til Kattegat mod øst, har dette hegn endda gået ud i havstokken så passage for mennesker var besværliggjort. Denne forhindring er nu efter henvendelser blevet fjernet. Men vildthegnet består.
Super uhyggeligt og hæsligt natursyn – men tak for præsentationen, på den her platform, der faktisk gør i hæderligt arbejde for at give os naturen tilbage
Jeg medgiver dig Jon, at det du her viser ikke ser godt ud. Det er ikke hvad man kunne ønske sig.
Når jeg læser dit opslag og kommentarerne, så tænker jeg, at selvom de fleste i kommentarerne er enige med dig og ønsker sig fri natur (hvilket jeg også har ønsket mig, i de 45 år jeg har interesseret mig for naturen) jeg læser blot ikke nogen enighed om, hvad fri natur er og hvad det består af. Kun modstand mod et projekt som gør løbeture mere besværligt.
Jeg kunne god ønske mig, at se modstandernes forslag i konkret format, således det ville være til, at have en holdning til og få en samtale ud fra.
Hvad jeg ser i det danske land er ikke fri natur, det er sprøjtende marker og hvis der ønskes flere fritgående dyr uden hegn, så tror jeg vi lige skal have en snak med landmændene.
Ulven er et godt eksempel på, hvad der sker I Danmark, hvis naturen råder frit. Den bliver skudt.
Jeg vil opfordre til samling og målrettet fokus på, hvordan vi kan skabe mere og bedre natur i Danmark og her må der indgår kompromiser.
Michael Stotze
Det vil være en katastrofe for den danske natur med indhegnede Natur National Parker og indhegnede urørt skove. Hjortevildt vokser eksponentiel vækst. Dette betyder at al vegetation vil blive ned bidt og fødegrundlagt forsvinde og med en fald i hjorte bestanden.
Se blot på katastrofen for Jægersborg Dyrehave i 1826-1827, hvor der var en bestandsreduktion på næsten 40%.
Se https://tinyurl.com/5e9whvac
Ja, hvis der ikke er rovdyr, vil dyrene begynde at dø af sult, hvis de bliver for mange. Sådan er naturen. For hvem var det en katastrofe i 1826-27?
Dyrene vil jo ikke begynde at dø af sult ,hvis der ingen hegn er. Så vil der nemlig aldrig blive for mange, da de vil udvandre til steder hvor der ER føde.
Og denne naturlige adfærd er ikke mulig i jeres UNATURLIGE pseudo natur under hegn.
Og nu er det jo ALLE danskeres natur i leger med og ingen har da vist givet jeres opfattelser mandat til at være den eneste sandhed, i forhold til hvad danskerne vil med deres arealer. Hvilket enhver da vist de fleste kan udlede af de protester der er mod hegn og rewilding fanatisme..
Danskerne gider ikke høre på jer længere !!!!
Ingen af os, der arbejder professionelt med naturbeskyttelse, påstår nogen steder, at hegn er naturlige. Hegn er med til at løse konflikter ved at beskytte marker, haver, byer og veje mod store og problematiske dyr.
NNP Fussingø er et udmærket projekt, men arealet må gerne være større, og det er helt forkert at bruge kastrerede okser. Okserne skal kunne formere sig frit.
Ja – det har vi forstået… at det er den frie og selvforvaltene natur bag hegnene, hvor dyrene skal kunne formere sig frit og skal klare sig selv. Hvor er så alle rewilderne i sagen fra Mols ? Der burde være stor opbakning bag udsultningen og det forhold at dyrene døde af sult når fødegrundlaget er ædt – uden tilskuds fodring. De to medarbejdere der nu er dømt har ret beset kun gjort hvad de er blevet bedt om fra rewilderne og det politiske lag. Jeg mangler Jer bakke op om det vi så i Mols.I stedet blev I tavse – kom nu ind og forklar Jer offentligt i debatten – så vi andre der ikke forstår det eller kan få øje på den fantastiske natur der venter os her, kan vænne os til og lære om synet af døde dyr og nedbidt natur bag hegnene.
Jeg og alle biologer, jeg kender, har altså taget dybt afstand fra Naturstyrelsens svigt. Ingen har bedt dem om at lade dyrene sulte ihjel. Din kommentar er tåbelig og umoden.
Det skal være ganske kort…
“Vild natur skal ikke hegnes ind”
Der er ingen der elsker hegn. Det vil altid være et kompromis. Men synes heller ikke vi kan bedømme naturens og biodiversitetens tilstand på om vi synes det er grimt. Så er det igen os selv der er egocentriske.
Sammenbrud af bestande og økologiske katastrofer
Yellowstone National Park er et eksempel på, hvor galt det lige ved at gå, før man griber ind. Man kan frygte, at det går lige så med alle de planlagte Natur National Parker. I denne sammenhæng skal man huske på en række eksempler på sammenbrud af bestande.
1. Sammenbruddet af kronhjortebestande i Yellowstone park
2. Sammenbruddet af hjortebestanden på Kaibab-plateauet
3. Sammenbruddet af hjortebestanden på St. Matthew Island
4. Sammenbruddet af hjortebestanden på Oostvaardersplassen
5. Sammenbruddet af dyrebestandene undtagen rotter og sneglehuse på Rat Island, Aleuterne
6. Sammenbruddet og genskabelse dyreliv på Isla Redonda
7. Romsø
8. Jægersborg Dyrehave
9. Æbelø
Disse eksempler bør man have i tankerne, når man taler om Natur National Parker. Udfordringen ligger i at forudsige et sammenbrud. Dette vil kunne optræde i forbindelse med politisk ideologisk kaos, reducerede bevillinger, administrativt kaos, ekstremt vejr og manglende viden. Forslaget til Natur National Parker er er et rent ideologisk projekt, der efter min mening ikke begrundet i naturvidenskaben. Dette alene betyder at National Parkerne på et tidspunkt kuldsejler.