Her er 13 ringbind. Enhver lighed med de 77 forsvundne ringbind er utilsigtet, men det kan oplyses, at disse 13 bind fylder en god hyldemeter

KOMMENTAR  Sagen om de 77 forsvundne ringbind i straffesagen mod Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord lander nu på justitsministerens bord. Det er SF’s medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg, Carl Valentin, der stiller spørgsmål til den socialdemokratisk justitsminister Peter Hummelgaard om, de forsvundne ringbind.

Han spørger: ”Vil justitsministeren  oplyse omstændighederne for disse ringbinds forsvinden, og hvad politiet har gjort for at finde dem?”

Havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen fra Hjarnø havbrug skal mentalundersøges. Han udeblev på grund af sygdom fra retten den 4. oktober 2022. Hvis dommen i sagen til sin tid går ham imod, er det næsten sikkert, at den bliver anket til landsretten, så der vil gå år endnu, inden sagen kan sluttes. Foto: Holger Øster Mortensen

Denne skribents gæt er, at det vil justitsministeren ikke. www.gylle.dk søgte allerede den 2. november 2021 aktindsigt om de forsvundne ringbind hos Sydøstjyllands Politi. Det blev et nej med den begrundelse, at ringbindene er en del af den verserende straffesag mod havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen. Vi klagede derefter til Statsadvokaten i Viborg, der gentog afslaget den 12. januar 2022. Aktindsigt i straffesager kan først gives, når den pågældende straffesag er afsluttet, siger Statsadvokaten.

”Indholdet i de 77 ringbind – konfiskeret af politiet på Hjarnø Havbrug – er uden enhver tvivl en del af straffesagen. MEN kan ringbindenes forsvinden siges at være det? Næppe”

Det kan tage langt tid, da sagen ved Retten i Horsens er udsat til en gang i 2024, da havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen først skal mentalundersøges. Han udeblev på grund af sygdom fra retten den 4. oktober 2022. Hvis dommen i sagen til sin tid går ham imod, er det næsten sikkert, at den bliver anket til landsretten, så der vil gå år endnu, inden sagen kan sluttes.

MF Carl Valentin, SF

Indholdet i de 77 ringbind – konfiskeret af politiet på Hjarnø Havbrugs kontor – er uden enhver tvivl en del af straffesagen. MEN kan ringbindenes forsvinden siges at være det? Næppe. Politiet har forklaret, at ringbindene blev flyttet fra Politigården i Horsens til en garage. Her er de så forsvundet fra. Politiet har siden ledt på flere politistationer i Sydøstjyllands Politikreds. Uden resultat

Relevante spørgsmål kan være:

  • Hvem har flyttet de 4,5 reolmeter ringbind til garagen?
  • Hvornår blev ringbindene senest set i garagen?
  • Har garagen herefter været aflåst?
  • Hvem har haft adgang til ringbindene?
  • Hvor let er det lige at fjerne de 77 ringbind fra garagen?
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er selv cand.jur. Foto: Facebook

Carl Valentin vil også have sat gang i retssagen mod Hjarnø Havbrug og dets ejer. Derfor spørger han : ”Vil justitsministeren oplyse, hvad han vil gøre for at få sagen ført til dom?”

Et gæt på et svar er, at justitsministeren ikke vil blande sig i rettens behandling af straffesagen. Og retten har som nævnt udsat sagen til en gang i 2024. Såh…Carl Valentin får formentlig ikke noget ud af sine spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard, er denne skribents forudsigelse.

Bannerbillede: Peter Hummelgaard Thomsen underskriver løfteerklæring om at overholde grundloven efter udnævnelsen til justitsminister. Foto: Regeringen

Visited 36 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Har oplevet ikke at kunne finde mine briller, men 77 ringbind?

  2. Jan Stampe Nielsen

    Udgangspunktet kunne være en analyse af hvem der IKKE har interesse i at “bevismaterialet” bliver fundet – dernæst hvem af disse der har haft mulighed for at få adgang til meterialet. Men det er nok en uoverkommelig opgave for de forskellige myndigheder. Nogen må skamme sig og andre tælle penge.

  3. Karen Lisbet Ogstrup

    Og man kunne fortsætte listen af spørgsmålene. Fx med: Hvem besluttede, at de 77 ringbind skulle flyttes til garagen? Hvem er ansvarlig for garagen? Hvad er Politiets praksis med at flytte rundt på konfiskeret materiale, og efter hvilke retningslinjer sker det? Er der forsvundet andet materiale fra den pågældende garage? Ja, man kunne blive ved. I det hele taget burde justitsministeren blive bedt om at redegøre fyldestgørende omkring omstændighederne ved de forsvundne ringbind, samt de politimæssige tiltag, der er foretaget i sagen. En redegørelse, ministeren i første omgang anmodes om, at Politiet afgiver skriftligt til ministeren, og som forelægges Folketinget. Svesken på disken, tak!.

  4. Sagen med de 77 ringbind, der indeholder beviser mod en særdeles velhavende ejer af nogle havbrug, som desvære er forsvundet fra politiet arkiver, lyder grangiveligt som en kulørt anekdote fra en sydamerikansk bananrepublik.

    En ting er dog helt sikkert, og det er, at de 77 ringbind fylder for meget til, at de bare kan være forsvundet op i den blå luft helt af sig selv.

    Og man kan derfor kun spekulere over, hvor meget den velhavende havbrugs ejer måske har betalt en eller anden for, at få arrangeret sådan et forsvindingsnummer.

    Det mest tankevækkende er dog, at der muligvis findes mindst en person, der har haft adgang til politiet arkiver med bevismaterialer, som måske har kunnet købes til, arrangere sådan et forsvindingsnummer.

Skriv en kommentar