I Snake Alley i Taipei serveres der frisktappet slangeblod blandet op med alkohol. Den sydøstasiatiske madkultur bringer mennesker og dyr sammen på en måde, der skaber grobund for zoonoser, hvor virus springer fra dyr til mennesker. Privatfoto

Denne artikel er skrevet af Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen

  • De danske myndigheder har svigtet i forhold til deres ansvar for folkesundheden

  • Det er sket på grund af perverse hensyn til den store danske produktion af pels fra mink

  • På pressemødet den1/10 2020 kom det for første gang til offentlighedens kendskab, at ansatte på de danske minkfarme har den af alle erhvervsgrupper suverænt største risiko for at blive smittet med covid-19

  • Hvor lang tid havde danske myndigheder da fortiet det over for offentligheden!

  • Først den1/10 besluttede man at slå nær 100 besætninger ned i det nordjyske, fordi smitten med Covid-19 her har spredt sig helt ukontrollabelt mellem minkfarme og videre til mennesker

  • Nu, mindre end 14 dage senere, skal ca. 5 millioner dyr slås ned, fordi smitten spreder sig fuldstændigt ukontrollabelt i det jyske

  • Der er ifølge minkfarmernes forening 942 farme i Danmark, ca. 15 millioner mink

  • Dansk minkavl er en kolossal potentiel bombe under folkesundheden ikke bare i Danmark, men for resten af verden, hvis der kommer nye og mere farlige varianter/muterede udgaver af Covid-19 fra de danske pelsdyr

  • Pandemien tog sit udspring 2019 ved at gå fra dyr til menneske i Wuhan

  • Skal Danmark træde ind på verdenskortet, som det sted hvor en ny udgave af Covid-19 opstod og ramte verdensbefolkningen?

Steen Ole Rasmussen

De hollandske myndigheder var ude som de første med dokumentation for, at smitten med corona går fra mink til menneske. Men de danske myndigheder valgte i første omgang at se på dette faktum, som om der kun var tale om uforpligtende viden, uden opsættende virkning i forhold til dansk praksis.

Hvorfor tog man ikke de hollandske myndigheders viden til sig i tide, som nu er dokumenteret i overmål og med en for offentligheden stadig ukendt pris for folks sundhed?

Hvor mange mennesker er blevet smittet af mink med Covid-19?

Det mangler vi at få svar på.

Grundene til at de danske myndigheder valgte ikke at tage det for givet, at mink smitter mennesker, kan man kun gisne om. Men det ser ikke så pænt ud, for der er ikke rigtigt andre forklaringer, end den der går på, at man har prioriteret hensynet til minkavlernes privatøkonomi og statskassen frem for hensynet til folkesundheden!

Nu skal ca. 5 millioner dyr slås ned, fordi smitten spreder sig fuldstændigt ukontrollabelt i det jyske. Foto: Dyrenes beskyttelse

Man vidste allerede:

  • i april, at mink er let modtagelige for Covid-19
  • i juni, at sygdommen kan udvikle og sprede sig gennem de mange danske mink til mennesker og andre dyr.

Og det er præcist, hvad der er sket i det nordjyske.

Derfor kan det konstateres, at de danske myndigheder har svigtet fælt i forhold til deres pligt til at sikre folket mod helt unødige risici i forbindelse med smitte fra mink til menneske.

Her får du en let forståelig og indsigtsfuld forklaring på, hvor Covid-19 er så farlig for menneskeheden. Klik her eller på billedet.

Sygdommen spredte sig til mennesker i Wuhan ved at springe fra dyr til menneske.

Covid-19 muterer og udvikler sig voldsomt, og de helt store ændringerne af sygdommens egenskaber sker, når den springer fra art til art, og det er ellers ikke fordi, at den ikke muterer og tilpasser sig nok, når den alene bruger mennesket som vært.

Et af de argumenter, som minkavlerne har brugt for at bevare de besætninger, der har mange mink med overstået infektion, er, at de kan bære resistens over for covid-19 med sig til mere “økonomisk bæredygtige” besætninger i fremtiden. Men det er en ekstremt farlig strategi, da man ved, at virus i nogle tilfælde kan udvikle sig på en sådan måde, at den lige frem udnytter kroppens antistoffer. Det gælder børn med antistoffer, dyr og voksne, som har dem med sig fra vacciner. Det komplicerer også udviklingen af vacciner.

De danske myndigheder har tidligere fejlet

Havde de danske myndigheder fået det, som de ville fra begyndelsen af marts, så havde vi generelt haft svenske tilstande her i DK, dvs. en uofficiel strategi, der sigter til flokimmunitet blandt hoveder (og fæ). Strategien har kostet næsten 6000 svenske borgere livet.

Peter Qvortrup Geisling, DR. Foto: facebook

DRs “huslæge”, Peter Qvortrup Geisling, udtalte sig tidligt på myndighedernes vegne, dog på en måde som ikke stillede myndighederne til ansvar:  “(det var)…udtryk for min vurdering af den linje, der var lagt fra sundhedsmyndighedernes side. Altså: Hvis det er den vej, sundhedsmyndighederne vil, så er konsekvensen, at flere skal smittes… “

Hans fremstilling af myndighedernes strategi gik på, at man sigtede til en fortsat udbredelse af smitte for at opnå flokimmunitet, og at det primært gik på at holde smitten på et niveau, så sundhedsvæsenet ikke blev løbet over ende.

Citatet er fra en kommentar, som Peter Qvortrup har lagt ind under en artikel på journalisten.dk. Citatet viser, at den fremstilling, som kom via DR ikke er forpligtende for de danske myndigheder/borgere eller medier, modsat hvad de fleste borgere tror. Lægens anbefalinger er iflg. egen fortolkning ikke andet end hans egen private fortolkning af myndighedernes politik.

Omkring d.24/2 frabad man sig fra EU-kommission og danske myndigheders side, at nationerne greb til de meget drastiske virkemidler, som Italien her var ved at bringe i anvendelse. Tyra Grove Krause SSI fordømte i DR2 Deadline d.26/2 de tiltag, som Italien var ved at gennemføre.

For myndigheder og EU-kommission handlede det dengang som nu om at holde markederne åbne. Siden har det vist sig, at den italienske regering på ingen måde overreagerede, og at SSI var helt forkert på den dengang.

På det tidspunkt gik myndighederne over til afbødningsstrategien frem for inddæmning og man nægtede i det hele taget at indrømme, hvor smitsom sygdommen var, fx ved mod bedre viden at påstå, at smitten kun alt overvejende kom fra folk med symptomer.

Med regeringens nedlukning vendte vi her til lands delvis tilbage til inddæmningsstrategien. Det var den11/3. Forsigtighedsprincippet blev indført for en tid. Men det er stille og roligt blevet undermineret af SSI, Fødevarestyrelse og Sundhedsstyrelse, der prioriterer privatøkonomi og statskasse frem for folkesundhed. Beviset ligger i hensynet til dansk minkavl.

Minkproduktionen er unødvendig

Den form for økonomi, der sigter til overflødige statussymboler, pelse lavet på bekostning af de små rovdyr, markedsværdi, som ikke bidrager til virkelige menneskers virkelige og sunde behov, er pervers som dagen er lang.

Minkproduktionen bidrager ikke til andet end markedets tomme pålydende værdier og pandemien er den helt rigtige anledning til at lukke produktionen ned for evigt.

Danmark producerede 17 millioner skin af mink i 2016, og har fortsat den største produktion i EU.

Holland, Polen og Frankrig har som de seneste valgt at stoppe helt for minkavl.

Men det vil hverken regering eller venstre!

Dansk politik på området er altså domineret af hensynet til en ekstremt usympatisk og overflødig produktion af statussymboler frem for hensynet til folkesundheden.

Det er folk som flest fuldstændigt uvidende om, hvilket beviser, at medierne ej heller lever op til deres pligt. Men når først tegninger fra Kina begynder at cirkulere verden rundt med illustrationer af JP, og det danske flag udsmykket med minkskind og dansk corona, så forstår både det danske folk og Jyllandsposten, hvad satire er!

Visited 43 times, 16 visit(s) today

Kommentarer

  1. Holger Øster Mortensen

    Minkavlere ved muligvis noget om mink, men de aner intet om Covid-19. Det er KYNISK, at minkavlere slår sig i tøjret, når vi nu ved, at Covid-19 smitte hos mink spreder sig som en steppebrand. Lige nu er mindst 80 minkfarme konstateret smittet. Andre 50 er under mistanke. Erling Bonnesen (V) har stillet sig op som bannerfører for minkavlerne. Både han og minkavlerne er kynikere. Luk ALLE minkfarme i Danmark – akkurat som man gør i Holland pr. 1. marts 2021.

  2. JP, kaldet Jyllandspesten i folkemunde, har ikke planer om at lave en ny udgave af det jyske flag, sådan som man gjorde med det kinesiske, selv om der er klare indikationer på, at en stor del af de smittede mink har lagt krop og sind til en ny udgave af coronaen: https://da.wikipedia.org/wiki/Jyllands-Postens_satiretegning_af_Kinas_flag

  3. Hvilke andre pelsdyr spreder. Hvad med vores kæledyr ?

  4. ove kjær kristensen

    Alle dyr kan blive smittebærer, og kloakrotter er det sandsynligvis også sammen med hus og skovmår. Kommunen vil ikke kræve opsætning af rottespærrer så rotternes antal kan begrænses. Tag nu de corona test på disse rotter der lever af corona afføring.

  5. Steen Ole Rasmussen

    Spørgsmålet er, om det er det internationale samfund, internationale folkeretlige krav, der tvinger statsministeren til at slå alle mink i Danmark ned!

    Det er ikke sikkert, at vi får svar på det spørgsmål. Men nu er det slut med mink i DK.

    https://nyheder.tv2.dk/2020-11-04-seneste-nyt-om-coronavirus

Skriv en kommentar