KlimaAlarm er en klimademonstration, som finder sted i København lørdag d. 8. december 2018, kl. 16:00-17:30. Demonstrationen starter på Israels Plads og slutter på Frue Plads.

Demonstrationen er en del af den internationale “CLIMATE ALARM”, hvor bekymrede borgere i mere end 150 byer verden over går på gaden som et opråb til COP24 i Polen.

Hensigten er, at gøre politikerne til COP24 opmærksomme på, at skal handles nu, hvis vi skal gøre os håb om at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning til max 1,5 grader celcius.

I København ringer vi alarmen ved at demonstranterne bruger ringeklokkerne på deres cykler og lyser med røde cykellygter, som et stærkt billede på klimakrisen. På Frue Plads vil der være taler, og til slut danner vi en formation med de røde lygter og sender et billede ud til verden og de mange andre demonstranter som er på gaden for klimahandling nu.

Der er dags dato på Facebook ~750 personer som deltager og yderligere ~4.000 som er interesserede i eventet, så vi forventer mere end 1.000 demonstranter.

Programmet i grove træk:

16:00: Mødes på Israels Plads
16:10: Introduktion og afgang
16:15-16:45: Vi går mod Frue Plads mens vi ringer alarmen
16:45-17.15: Taler ved: Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace
Jens Friis Lund, Professor i Politisk Økologi på Københavns Universitet
Sasha Andersen, Gymnasieelev, Det Frie Gymnasium
17:15-17:30: Vi danner formation med røde lygter og afslutning

Demonstrationen er arrangeret af Folkets Klimamarch København, Den Grønne Studenterbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion og KlimaForældrene.
Tilsvarende demonstrationer finder sted i Århus og Odense samme dag.

Kontaktpersoner:
Maja Holmegaard, tlf: 51336072 mail: majasatc@gmail.com
Andreas Engholm, tlf: 51928199 mail: anengho@gmail.com

FB event for demonstrationen i København, https://www.facebook.com/events/2421048034834139/

Information om demonstrationer andre steder i verden, https://www.facebook.com/events/340482030052960/

Visited 7 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.