Den store kvotekonge går fri, mens småfiskene må sprælle. Foto: Bent Ketil Kristensen

Omkring 50 mill. kr. er der i forskel på den erstatning, som den såkaldte kvotekonge kræver, og det staten tilbyder

Det er fiskeskipper Henning Kjeldsen fra Skagen, der kræver de 50 mill. kr. i erstatning efter retssagen mod ham for fusk med fiskekvoter. Han blev pure frifundet ved Vestre Landsret for to år siden.

Byretten i Holstebro havde ellers forinden idømt ham en bøde på 54 mill. kr.- og konfiskation af ulovlig fortjeneste på 162,5 mill. kr. Staten tilbyder ham 4.400 kr. i erstatning. Erstatningssagen bliver formentlig afgjort i morgen fredag i byretten i Holstebro.

Henning Kjeldsen blev frikendt i Vestre Landsret, fordi Fiskeristyrelsen lige havde ”glemt” at give Henning Kjeldsen et påbud om, at hans koncentration af fiskekvoter var ulovlig, og at det skulle bringes i orden. Også seks personer, der var tiltalt som stråmænd, en advokat og en revisor blev frikendt ved Landsretten.

Erstatningskravet på de 50 mill. kr. fra Henning Kjeldsen dækker hovedsageligt udgifter til advokater. Nemlig 46 mill. kr., oplyses det. Når staten svarer igen med kun 4.400 kr. skyldes det, at Henning Kjeldsen selv valgte og hyrede advokater og ikke accepterede beskikkede advokater. De 4400 kr., som statsadvokaten har tilbudt, dækker Henning Kjeldsen udgifter i forbindelse med ransagninger hos ham.

Dommens dag https://gylle.dk/kvotekongen-doemt-skal-af-med-216-mill-kr-og-blev-smidt-ud-af-retssalen/

Frikendelsen https://gylle.dk/kvotekongen-pure-frifundet-i-vestre-landsret-skal-derfor-ikke-betale-216-millioner-kr/

Bannerfoto: Fisk. Foto: Piqsels

Visited 300 times, 13 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

One Comment

  1. Hvis fiskeskipper Henning Kjeldsen fra Skagen, får 50 mill. kr. i erstatning efter retssagen mod ham for fusk med fiskekvoter, så har det danske retssystem da for alvor spillet fallit.

Skriv en kommentar