“Kvotekongerne ikke styrende for regeringens fiskeri-politik”: Løkke gav ingen konkrete svar

 

Hverken deltagerne i det åbne samråd eller tv-seerne blev klogere af  statsminister Lars Løkke Rasmussens svar i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 31. januar. Det blev til gentagelse på gentagelse fra statsministeren: ”Mine relationer til  de såkaldte kvotekonger eller andre er ikke styrende for regeringens politik”. Det sagde han mange, mange gange – næsten uanset, hvad han blev spurgt om.

Det mest dramatiske indtraf kun få minutter inde i samrådet, da Lars Løkke Rasmussen – tydeligt berørt af situationen – havde svært ved at tale og måtte holde lange pauser.

Hvem ringer klokkerne for? Lars Løkke Rasmussen har været i pinligt samråd.

Gaver har ikke været styrende

Hovedspørgsmålet, der gik igen og igen, var om middagene i Thyborøn, hvor fiskerne har givet store beløb til Løkkefonden (drenge på kanten af samfundet) også blev brugt til at snakke fiskeripolitik. Eller hvilken indflydelse kvotekongen, John-Anker Hametner Larsen, med sin gave på et gratis sommerhusophold til statsministeren og hans store donationer til Løkkefonden har haft. Igen var svaret, at det ikke har været styrende for regeringens politik. Heller ikke selv om regeringen har været imod en stramning over for kvotefiskerne.

Ib Poulsen (MF) er Dansk Folkepartis fiskeriordfører.

En meget spag Ib Poulsen fra DF

Det var især socialdemokraterne, der stillede kritiske spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen.

Det vender jeg lige tilbage til. Men mest bemærkelsesværdigt var det, at en af kritikerne inden samrådet, Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Paulsen, kun stillede et spørgsmål og det endda meget spagfærdigt:

–        Er der ingen SMS’ere mellem statsministeren og John-Anker Hametner Larsen?

–        Der er ingen SMS’ere, der relaterer sig til min funktion som statsminister, var Lars Løkke Rasmussens svar.

Og så hørte man ikke mere til Ib Poulsen, der var flankeret af DF’s  finansordfører, René Christensen. Han sagde dog ikke noget. Ib Poulsen havde ellers inden samrådet udtalt sig om, at han ikke ville blive særligt overrasket, hvis Lars Løkke er blevet købt af kvotekongerne. Det spurgte han dog ikke om – måske på grund af  ”overfrakken”, René Christensen.

Socialdemokratiet i stærkeste opstilling

Socialdemokraterne mødte i stærkeste opstilling med politisk ordfører, Nicolai Wammen i spidsen ved siden af miljø- og fødevareordfører Simon Kollerup. Desuden var næstformand i Socialdemokratiets Folketingsgruppe, Dan Jørgensen og partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, også med ved bordet.

MF Simon Kollerup (S).

Skarpe spørgsmål, men afglidende svar

Det mest interessante  på samrådet var spørgsmålene til Lars Løkke Rasmussen og ikke svarene. Han gled af igen og igen. Enten drejede spørgsmålene sig om hans privatliv, mente han, eller også var kvotekongerne og alle andres relationer til ham,  ikke styrende for hans eller regeringens politik.

– Jeg har også ret til et privatliv og skal ikke føre lister over, hvem jeg er sammen med eller har møder med, var standard-svaret.

Spørgsmål, der kunne være interessante at få konkrete svar på

Vigtigt er det at slå fast, at Lars Løkke Rasmussen indledningsvis fastslog, at han havde givet fyldestgørende svar på samrådet i Miljø- og Fødeudvalget den 9. november sidste år. Det var det, samrådet her drejede sig om.

Derimod svarede han ikke på spørgsmål som:

–        Har du fået flere gaver, end dem vi har hørt om, og har du andre relationer til fiskere? Spurgte Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

–        Det er i orden med relationer. Men er det også i orden, når disse relationer er økonomiske? Spurgte Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti

–        Vil det sige, at havde du ikke fået donationer til Løkkefonden, så havde du ikke haft kendskab til kvotekongerne? Spurgte Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

MF Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

–        Vi fik ikke retvisende svar fra Lars Løkke i samrådet den 9. november 2017. Er det i orden at lyve, bare det ikke bliver opdaget? Spurgte Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten

–        Er der aldrig blevet drøftet fiskeripolitik ved sammenkomsterne af privat karakter med fiskerne? Spurgte Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet.

–        Hvor går grænsen mellem det private og  det samtidig at være statsminister? Spurgte Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

–        En professor i forvaltning siger i dag til Berlingske, at statsministeren ikke kan afvise at svare, fordi han finder det privat. Er det ikke i offentlighedens interesse at få svar, når forholdene i privatsfæren kan have indflydelse på statsministerens politik? Spurgte Simon Kollerup.

–        Man er statsminister 24 timer i døgnet. Offentligheden har derfor krav på at få at vide, hvilket forhold, der er mellem statsministeren og kvotekongerne? Spurgte Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Flemming Seiersen

KOMMENTAR:

Vi kunne blive ved. Men pointen er som nævnt: Ingen konkrete svar eller nye oplysninger fra Lars Løkke Rasmussen. Som observatør kan jeg godt tænke, at statsministeren må synes, at han har klaret sig godt uden at afsløre noget som helst. Det har han også, hvis formålet har været ikke at sige noget.

En pointe er også, at det er ordet relationer, Lars Løkke Rasmussen hele tiden bruger.  Ordet relationer har hans kritikere åbenbart overtaget. Begrebet relationer er mere afstandsskabende end f.eks. forhold til en person, der er mere nært. Også sprogligt kan man lægge afstand til det, det egentlig drejer sig om.

Socialdemokratiet vil arbejde videre med sagen – men hvordan?

Men dermed er sagen måske ikke afsluttet. Efter samarådet bebudede Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, at partiet vil arbejde videre med sagen, men han sagde ikke noget om hvordan? Den næsten tavse på samrådet, Ib Poulsen. Dansk Folkeparti, siger, at han nu vil gå tilbage og diskutere sagen i sin folketingsgruppe.

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.