Danske landmænd vil ikke – eller er ikke i stand til – at levere flere usprøjtede fødevarer trods en markant stigende efterspørgsel. Tværtimod falder det økologisk dyrkede areal nu på tredje år, selvom der blev indgået en politisk aftale i 2021 om en fordobling af arealet. Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer går forrest i modstanden mod mere giftfri dyrkning ved at vælge en rigtig sprøjtegris som formand
Når man diskuterer med landmænd om deres manglende interesse for en giftfri fremtidsorienteret planteproduktion, lyder den hyppigst brugte bortforklaring: ”Vi producerer udelukkende, hvad forbrugerne vil have, og køber de ikke vores produkter, kan vi jo heller ikke omstille.”
Umiddelbart nulstiller det argument enhver debat, for det lyde jo ganske tilforladeligt og logisk. Hvem kan leve af at producere noget, som ingen køber, vel?
Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer går et skridt videre og afviser at ”producere til markeder, der ikke eksisterer, eller producere flere planterige fødevarer, end markedet er modent til at aftage”.
Så dansk landbrug er altså på rette kurs, når man nidkært overvåger og opfylder forbrugernes mindste ønsker? Men den skarpe iagttager ville nok undre sig over, om der virkelig skulle være en forbrugerefterspørgsel på svine- og kvægfoder fra 85 pct. af det danske landbrugsareal? Eller foretrækker den danske forbruger virkelig at indkøbe 74 % af de grøntsager, vi bruger, fra udenlandske producenter. Ellers 91 pct. af den frugt, vi bruger, fra udlandet? Eller er det landbruget, der tvinger os.
Sådan har det ikke altid været. I 1963 var 92 % af grøntsagerne og 48 % af frugten produceret i Danmark.
Et faktatjek afslører da også, at landmanden lyver, når han påstår at arbejde for forbrugernes behov. Trods en markant stigende efterspørgsel på giftfrie fødevarer falder det giftfrie landbrugsareal for tredje år i træk.
Importen af giftfrie fødevarer vokser
Slående er det, at forbrugerne rent faktisk udviser en enorm købelyst, når det gælder de rene, sprøjtefrie produkter, mens landbruget ignorerer udviklingen. I 2024 lagde forbrugerne for 7,5 pct. flere kroner økovarer i kurven og nåede dermed et rekordhøjt niveau. Det viser tal baseret på Danmarks Statistik og en ny forbrugsanalyse fra analysefirmaet Kauza, men samtidig skrumpede det økologisk dyrkede landbrugsareal altså. Resultatet er en voksende import af fødevarer til et af verdens mest ekstreme landbrugslande.
Den skæve udvikling bekræftes også af direktør Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia, der følger dagligvaremarkedet tæt. Wimmer udtalte til Politiken 30. januar 2025:
»Vi ser en tendens til, at forbrugerne har en større villighed til at betale for kvalitetsvarer igen. Efter nogle år med inflation, hvor det hele fik et nøk nedad, er de også i hverdagen begyndt at gå efter varer, hvor de føler, at de får kvalitet for pengene«.
Men Wimmers klare analyse af ændringerne i adfærd hos fremtidens forbrugere, der både ønsker flere økovarer og mere natur, køber de ikke hos lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer på Axelborg.
Nej til mere biodiversitet og ja til sprøjtegrisen
Et talende eksempel på lobbyorganisationens gammeldags holdninger er ’raseriet’ over de 4 pct. udyrkede arealer, som danske landmænd også i fremtiden skal levere som et beskedent bidrag til at genopbygge den tabte biodiversitet, som hårdhændede landbrugsmetoder og især giftsprøjtning har været skyld i. Organisationen mener, at det er under ’al kritik’, at landbruget faktisk skal bidrage overhovedet. Det fremgår af landbrugsavisen.dk 16. april 2025:
”I Landbrug & Fødevarer mener vi, det er under al kritik, at kravet opretholdes. Det modarbejder de ønskede arealomlægninger, fordi brakarealerne i flere tilfælde vil være de samme, der med fordel kan indgå i de lokale treparters arbejde. Derudover stiller kravet danske landmænd dårligere, end deres europæiske kolleger”, fastslår Anders Panum Jensen, der er underdirektør og direktør for Grøn Trepart hos Landbrug & Fødevarer.
En rigtig sprøjtegris
Symptomatisk for de gammeldags holdninger i lobbyorganisationen er også valget af en rigtig sprøjtegris som rollemodel for mange agroproducenter i skikkelse af svineproducent Søren Søndergaard fra Gadbjerg i Midtjylland. Han har været formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer siden november 2020 og senest genvalgt i november 2024, så hans adfærd kan opfattes som typisk for udøvere i det danske landbrugserhverv.
Svineproducent Søren Søndergaard er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har børn, men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med hele 34 forskellige sprøjtemidler i dyrkningssæsonen 2023. De blev brugt til et bekæmpe uønskede planter og insekter samt forebygge svampesygdomme i korn, raps, kartofler og rajgræs, men blandt de mange skrappe sager var der 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”.
Bannerbillede: Fremtidens budskab er klart. Privatfoto
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Gram Slot dyrker 3.500 hektar jord og i alt 10 tilknyttede gårde. Al produktion er økologisk. De økologisk varer i Rema bliver revet væk. Giftbønder har kun været på landbrugskoler, der som service sender besked til Giftbønder om dato for næste giftspøjtning. Giftbønder kan jo ikke tænke selv og omstille sig, til trods for at der er omstillingstilskud. De bedste bønder i verden ja til at sprede ulovligt gift. Derfor har Danmark det højeste antal cancerpatienter.
Gram Slot beviser jo det er en kæmpe REN indtægt at behandle miljøet i pagt med naturen.
Se blot alle de priser Gram Slot har vundet.🍀
Ja sih mig venligst HCAD et RAJgræs og hvad i alverden dyrkes der FOR og TIZl?
Det ved man så med sikkerhed at det kun er grunden til så mange cancerpatienter i Danmark….
Man ved med sikkerhed, at en stribe sprøjtegifte (mindst 27) er faremærket med advarslen “Mistænkt for at volde kræft”. Man ved også, at den eksplosive udvikling i antallet af Parkinsons Syge er forbundet med bestemte sprøjtegifte. Det er også sikker viden, at gartneriarbejdere løber en større risiko for en række kræftsygdomme, hvis de ikke bruger effektive værnemidler. Venlig hilsen Redaktøren
Det er uhyggeligt hvad der foregår på markerne og det vandmiljø der omgiver dem.
Se denne video:
https://youtu.be/7HbKCUfTq0U Sidinge dæmningen 250420 8 m.
“Verdens bedste landmænd” er dygtige til at dyrke svinefoder, mad til mennesker er de ikke interesseret i.
Industrilandbrugets brug af sprøjtegifte, er som et Frankestein eksperiment med miljøet og forbrugernes helbred, som helt sikkert vil ende i noget grufuldt.
Nej – Landbruget giver ikke pokker i de grønne, røde eller sorte forbrugere – de betaler nemlig hele svineriet gennem skatter, afgifter, skatte- og afgiftsfritagelser, momsfritagelser og direkte tilskud.
Men herefter er landbruget ligeglade.