
Podcastværten Sigurd Katborg siger:
Først og fremmest – tak. For alle lyt og kommentarer på første episode af Landbrugets Land. Det har været både overraskende og overvældende at opleve den store interesse. Jeg havde håbet, at emnet ville vække genklang – men ikke i det omfang, det faktisk gjorde.
Tak for det 🙏
Hermed er anden episode ude – og denne gang med en gæst, der nærmest er blevet en institution i dansk miljøjournalistik: Kjeld Hansen.
Kjeld har gennem fem årtier været et fyrtårn i den danske miljødebat – uforfærdet, grundig og skarp i sin kritik af de kræfter, der former vores natur og landbrug. Han står bag bøger som “Det Tabte Land” og “Farvel til dansk landbrug” og har med sin vedholdende stemme været med til at sætte ord på, hvad der faktisk står på spil i vores fælles landskab.
I episoden taler vi om landbrugets virkeligheder – om de fortællinger, som landbruget præsenterer som virkelige, og hvordan sproget bliver et redskab til at skabe afstand mellem landbrugets egen selvfortælling og kritikernes virkelighedsbeskrivelser.
Kort sagt: hvordan landbruget ikke kun søger at kontrollere jorden, men også fortællingen om landbruget.

Jeg glæder mig til, at I hører den – for det er en samtale, der både udfordrer og nuancerer et emne, som berører os alle.
👉 Episoden kan som altid findes på både Spotify og Apple Podcasts:
Apple Podcasts: https://lnkd.in/dhvaAGjh
Spotify: https://lnkd.in/d9AgJaqR
Sigurd Katborg fortæller om sit projekt:

Derfor har jeg nu startet podcasten “Landbrugets Land” som en naturlig forlængelse af mit speciale. Her vil jeg invitere forskere, eksperter og nøglepersoner ind til nysgerrige samtaler om landbrugets magt i Danmark anno 2025 – med et særligt fokus på Den Grønne Trepart.
Bannerbillede: Bursvin. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Hvem er Sigurd Katborg? Jeg savner oplysninger om hans faglige baggrund? Der står noget om han har lavet et speciale om landbrug, hvad er det og kan man finde oplysninger om det? Jeg kan ikke google oplysninger om Sigurd K. ?
Selve podcasten er FREMRAGENDE og ikke mindst hårrejsende… Det er jo viden alle i Danmark skal have, så jeg håber DR hører podcasten og bruger den til at lave en række programmer om Landbrug & Fødevarers stærke styring af det politiske system her i landet!
Kære Anna. Tak for interessen. Du kan fremover følge med via denne facebook-side: https://www.facebook.com/profile.php?id=61582722868626
Vh. Sigurd