DLG saboterer Miljøstyrelsens indsats for at begrænse sprøjtegiftene

Danske landmænd er mere afhængige af forebyggende sprøjtegifte end nogensinde tidligere

Med en glittet salgsbrochure markedsfører Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) det stejlt stigende forbrug af sprøjtegifte i dansk landbrug. Det sker i direkte modstrid med Miljøstyrelsens og EU-kommissionens politik. Siden 2009 har myndighederne forsøgt at neddrosle dansk og europæisk landbrugs afhængighed af de kemiske hjælpestoffer, men uden held. Selvom både biodiversitet og grundvand bringes i farezonen, sprøjtes der løs som aldrig før.

Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer har officielt den holdning, at sprøjtegifte skal anvendes ”så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”, men i det seneste årti har danske landmænd opbygget et massivt overforbrug, som sandsynligvis skyldes en markant forøgelse af forebyggende sprøjtninger. Tidligere sprøjtede landmanden kun, når der opstod alvorlige problemer i form af uønskede planter, angreb af skadedyr eller svampesygdomme; nu sprøjter han mod alle farer for en sikkerheds skyld, uanset om det er nødvendigt.

Sprøjter for ”en sikkerheds skyld”

Både producenter og forhandlere af sprøjtegifte reklamerer uden blusel for produkternes forebyggende virkninger og ud fra skemalagte sprøjtninger i forhold til planternes udviklingsstadier. Det betyder, at landmanden ikke længere undersøger, om hans afgrøder overhovedet behøver den dræbende kemi, før han kører i marken med sin sprøjte. Han tjekker bare, hvilket vækststadie hans byg, hvede, raps eller hestebønner er vokset op til, og så bestiller han sprøjtegifte ud fra det mål.

Det foregår på den måde, at DLG bevæbner sine kunder med en tommestok for derefter at sende dem i marken for at måle højden på deres afgrøder, når de skal vælge sprøjtegifte. I salgsbrochuren ”DLG´s anbefalinger til Planteværn 2025” kan de oversætte højdemålene til hvilke sprøjtegifte, de bør indkøbe og bruge.

Som eksempel kan vi se på salgsbrochurens præsentation af sprøjtebehovet for vårbyg. Før vårbyggen overhovedet er kommet op, bør marken sprøjtes med ukrudtsmidlet DFF, som forebygger fremspiring af agerstedmoderblomst, fuglegræs, kamille og ærenpris. DFF er baseret på PFAS-giften diflufenican. Når byggen er kommet op og måler 13 til 25 cm i højden, skal den igen have en omgang mod uønskede planter, og der anbefales en cocktail af hele 5 forskellige ukrudtsmidler.

Og sådan fortsætter ’rådgivningen’.

Landbrugets førstemand sprøjter helt vildt

Tjekker man sprøjteforbruget hos en fremtrædende agroproducent som Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard, får man en klar fornemmelse af, hvor meget der sprøjtes forebyggende. Søndergaard er konventionel svineproducent på ejendommen Baldershave I/S, men dyrker også planteavl på 925 ha jord inkl. græsningsarealer til kødkvæg.

Slår man Søndergaard efter i databasen over de lovpligtige indberetninger af sprøjtemiddelforbrug for planperioden 2023-24, ses det at Søndergaard har sprøjtet 376,09 hektar vårbyg med 12 forskellige sprøjtegifte. Blandt dem var der otte ukrudtsmidler, tre svampemidler og et vækstregulerende produkt. I samme periode sprøjtede Baldershave I/S sin vinterraps med syv forskellige gifte, hvoraf de fem var mod uønskede planter, en mod insekter og en mod svampesygdomme.

Det siger sig selv, at hverken vinterbyg eller vinterraps kan have været truet af uønskede planter, skadelige insekter eller angreb af svampesygdomme som årsag til så mange sprøjtninger. De mange sprøjtninger skyldes udelukkende af Baldershave I/S har overgivet sig til konsulenternes anbefalinger af forebyggende sprøjtninger.

Største forbrug nogensinde af gifte i landbruget

Både forbruget af aktivstoffer og behandlingshyppigheden er større i dag end for mere end 25 år siden. I 1997 blev der solgt ca. 2600 tons landbrugspesticider, hvor mængden toppede i 2022 med ca. 5300 tons og i 2023 med ca. 4200 tons. Det fremgår af den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik.

Behandlingshyppigheden, der defineres som, hvor mange gange et areal i gennemsnit kan behandles med en given mængde pesticider i løbet af en vækstsæson, hvis pesticiderne blev udbragt med standarddoseringer (BI), er også steget dramatisk. Behandlingshyppighed har indgået i Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistik siden 1987, og den samme beregningsmetode har været anvendt siden 1997.

Forklaringen er ligetil: Producenter og forhandlere står for en aggressiv markedsføring af sprøjtegifte til forebyggelse af alskens skadevoldere, der ofte kun eksisterer i teorien.

Noget af forklaringen på det stærkt voksende forbrug af sprøjtegifte skal også søges i den voldsomme strukturudvikling med stigende antal hektarer, der samles på stadig færre hænder. Har en agroproducent i dag f.eks. 1000 hektar under plov, har han ikke en kinamands chance for at komme rundt og overvåge afgrødernes udvikling. Derfor sprøjter landmanden ikke længere mod en eller flere konstaterede afgrødetrusler; han sprøjter forebyggende mod hvad som helst.

Saboterer IPM-principperne

Udviklingen i dansk landbrug er stik modsat den erklærede politik i EU og i Danmark. Siden 2009 har IPM været en hjørnesten i EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (dir. 2009/128/EF). Alle EU’s medlemslande er forpligtet til at sikre, at alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng følger IPM-principperne. IPM-principperne er beskrevet i direktivets bilag 3, hvor de otte IPM-principper er oplistet.

IPM kaldes på dansk “integreret plantebeskyttelse” og er en forkortelse af den engelske terminologi “Integrated Pest Management”. På dansk bruger vi også forkortelsen IPM.

IPM går kort fortalt ud på, at alle jordbrugere og andre, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, skal forebygge og begrænse forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr på en måde, så de minimerer behovet for brug af pesticider samt minimerer brugen af vækstreguleringsmidler.

De otte IPM-principper blev fastlagt allerede i 2009 af EU som en del af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider. Disse principper skal sikre, at plantebeskyttelse sker på en måde, der minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet.

Her er de otte IPM-principper fra 2009:

Forebyggelse og/eller undertrykkelse

Anvendelse af forebyggende foranstaltninger som valg af resistente sorter, afgrøderotation, passende såtidspunkt og plantetæthed, hygiejne mv., for at reducere risikoen for skadegørere.

Overvågning

Skadegørere skal overvåges med passende metoder, f.eks. ved inspektioner eller fælder. Beslutninger om bekæmpelse skal baseres på pålidelige data.

Tærskelværdier

Beslutninger om bekæmpelse bør baseres på etablerede skadetærskler – dvs. en vurdering af, hvornår en skadegører vil forårsage økonomisk skade.

Ikke-kemiske metoder

Ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder (som biologisk bekæmpelse, mekaniske og fysiske metoder) skal foretrækkes, hvis de giver tilfredsstillende resultater.

Pesticidudvælgelse

Når pesticider anvendes, skal de være målrettede og have mindst mulig bivirkning på mennesker, nyttedyr og miljø.

Dosering og anvendelse

Pesticider skal anvendes i de mindst nødvendige mængder og så præcist som muligt, f.eks. ved punktbehandling.

Modstandsstrategier

Der skal tages hensyn til risikoen for resistensudvikling ved at skifte mellem produkter og metoder samt undgå ensidige bekæmpelsesstrategier.

Evaluering

Effekten af de anvendte bekæmpelsesforanstaltninger skal vurderes, så strategien løbende kan forbedres.

Receptpligt er eneste udvej

Den voldsomme stigning i både anvendelse af aktive giftstoffer og behandlingshyppighed i dansk landbrug viser, at landbruget blæser på IPM-principperne. Man sprøjter lige så meget som det passer landmanden (og konsulenten) og uden tanker på nødvendigheden.

Skal miljøets biodiversitet genskabes, og drikkevandet beskyttes, bør fremtidens sprøjtegifte kun udleveres på recept, og først efter at der er dokumenteret konkrete trusler mod en afgrøde. En uafhængig planteavlskonsulent skal attestere, at der er en afgrødetrussel, der kræver sprøjtegifte. Det betyder, at IPM-principperne fra 2009 skal gennemføres ved lov. Med en sådan metode har myndighederne haft succes med at afskaffe den udbredte flokmedicinering med antibiotika i svinekødsindustrien. Sprøjtegifte på recept vil være vejen frem, hvis samfundets naturværdier skal genskabes.

Kjeld Hansen: Forbyd reklamer for pesticider

Bannerbillede: Hvad annoncen ikke fortæller er, at Focus Ultra er mærket med bl.a. følgende sætninger: “Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene”, “Forårsager alvorlig øjenirritation”, “Mistænkt for at skade det ufødte barn” og “Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger”.