Svin kan smittes med Toxoplasma gondii ved direkte kontakt til katteafføring, der indeholder oocyster, eller via jord, der er forurenenet. Human infektion kræver særlig opmærksomhed ved immunsvækkede personer samt gravide, hvor smitte kan give anledning til spontan abort, misdannelser og skader på fosterets hjerne og øjne. Dette ses 5-10 gange årligt. Foto: Michael Bille

Da Landbrug & Fødevarer kom med færdige data til et fælles forskningsprojekt, satte KU-professor hælene i, fordi det strider mod de forskningsetiske regler. Men hun fik ikke støtte fra KU-systemet, blev stress-sygemeldt og endelig fyret i 2020

 

Af journalist Jørgen Øllgaard

Siden 2018 har KU forhalet og hemmeligholdt en professors konflikt med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) om et fælles forskningsprojekt (erhvervs-ph.d.) om en for mennesker farlig svineparasit Toxoplasma gondii. L&F ønskede at styre, hvilke data der skulle bruges. Men professor Maria Vang Johansen var hovedvejleder, og ifølge hende ville det være brud på reglerne om redelig forskningspraksis. Hendes indvendinger blev imidlertid afvist af institutlederen, af KU-ledelsen og af KUs uafhængige Praksisudvalget.

”Der er store landbrugsinteresser på spil her, og det betyder tilsyneladende en del for KU-ledelsen. For da jeg ikke ville føje mig for landbruget og overtage L&Fs  data, blev jeg mødt af et system – institutleder, rektor og Praksisudvalg. De har holdt sammen om at ikke at tage stilling til sagens kerne og problemet. Sagen er fejet ind under gulvtæppet siden 2018, og derfor har offentligheden ikke hørt om den”, fortæller Vang Johansen.

Kattedyr er hovedvært og den eneste dyregruppe, der udskiller oocyster med afføring, men hovedsmittekilden i vores del af verden er vævscyster i muskulatur og organer fra Toxoplasma-smittede dyr, specielt fra svin, lam og vildt, i mindre grad fra oksekød og kyllinger. Cysterne findes i størst mængde i ikke-skeletmuskulatur. Indtagelse af råt/ikke gennemstegt kød er en væsentlig risikofaktor. Cysterne bliver ødelagt ved opvarmning til mere end 66°C i 3 minutter og ved nedfrysning til -20°C. Rygning, saltning og bestråling vil også ødelægge cysterne. Kilde: Statens Serum Institut. Tegning: https://www.cdc.gov/parasites/toxoplasmosis/biology.html

Men at stå fast på uafhængighed kostede dyrt. Presset fra ledelsen gjorde, at professoren blev stress-sygemeldt, og i august 2020 blev hun så fyret: ”Min bitre erfaring er, at når man står fast på forskningens uafhængighed giver det konflikt med systemet”.

Svineparasit kan true folkesundheden

Konflikten er udløber af et erhvervs-ph.d. projekt, hvor L&F er erhvervsparten, og hvor KU er ansvarlig garant for det forskningsmæssige.

Projektet gik ud på at belyse udbredelsen af en farlig parasit, som estimeres at kunne forårsage mere end en million tilfælde af human toxoplasmose i Europa, og er farlig for gravide og personer med svækket immunforsvar.

Et foreløbigt studie havde vist, at 3 pct. af danske slagtesvin og 34 pct. af avls-søer var positive for antistoffer rettet mod parasitten. Ph.d.-projektets formål var at undersøge, hvor udbredt parasitten er i danske svin. Projektet har derfor stor betydning for folkesundheden, men det kan også være en bombe under svineindustrien, hvis data risikerer at afsløre en kritisk tilstand.

Professor: Landbruget styrer

Professor Maria Vang Johansen. Foto: Linkdin

Professor Maria Vang Johansen fra KUs Veterinærvidenskab landede i konflikt med store landbrugsinteresser:

”Der er brug for en uvildig undersøgelse af forekomsten af toxoplasmose. Men det er åbenbart ikke muligt, for landbruget har sat sig på at styre, hvordan data skal indhentes og hvilke data, der må bruges”, siger hun.

”Landbruget har særstatus. Mens potentielt miljøskadelig industri skal levere data til offentlig forskning af betydning for folkesundheden, så får landbruget / slagterierne lov til bestemme, hvem der må komme ind og undersøge slagtesvin, og hvilke data, der må komme ud. De har ejerskab til data. I den aktuelle sag insisterede L&F på at levere (uklare) data til et ph.d.-projekt, men det satte jeg mig imod, fordi det er imod alle regler om armslængde og gennemsigtighed”.

Maria Vang tilføjer, at problemet med landbrugets styring ikke bare er et enkelt tilfælde, for hun kender andre eksempler. Hun kalder det en principiel gråzone i samarbejder med landbruget.

Institutleder Birgit Nørrung, KU. Pressefoto

Hertil siger institutleder Birgit Nørrung: ”I et erhvervs-ph.d. projekt har den studerende ansat i L&F ret til at få indflydelse på data til sit eget ph.d.-projekt. Som institutleder kunne jeg ikke nægte dette, og det kan en KU-vejleder (fx Maria Vang) heller ikke. Den ph.d.-studerende kommer til at stå til ansvar for valg af data, metode m.m. når vedkommende skal forsvare sit ph.d.-projekt”.

Maria Vang Johansen svarer: ”Jamen, det kan jo ikke være den ph.d.-studerende som skal være ekspert i forskningsetik og dermed kunne stå til ansvar for at sikre sine egne data. Det må være universitetets – og universitetsvejlederens – ansvar”.

Svinebranchen ville levere egne data

Uoverensstemmelserne mellem den forskningsansvarlige hovedvejleder, professor Maria Vang Johansen fra KU s Veterinærvidenskab, og L&F opstod efter, at den ph.d.-studerende blev ansat i juni 2018. Ved første vejledermøde, hvor også L&Fs repræsentant Lis Alban deltog, viste det sig nemlig, at L&F forskningsenhed SEGES allerede var i gang med at indhente data, som de ville have ind som data i projektet.

Chefforsker Lis Alban, Landbrug & Fødevarer. Pressefoto

Det mente hovedvejlederen var i modstrid med projektbeskrivelse og samarbejdsaftalen. Lis Alban havde udenom samarbejdsaftaler og almindelige regler for god videnskabelig praksis handlet bag om ryggen på vejlederen. Af projektbeskrivelsen – som havde fået støtte fra Innovationsfonden – fremgik nemlig, at den ph.d.-studerende selv skulle indhente sine data som led i forsknings-kvalificeringen. Forskningsprotokollen – og en senere trykt artikel (2020) – indeholdt ingen oplysninger om udvælgelse og randomisering m.m. og levede derfor ikke op til forskningsverdenens kriterier.

Derfor skulle L&Fs data afvises. Den ph.d.-studerende skulle indhente sine selvstændige data via slagterierne. Den vurdering var professorens institutbestyrer Birgit Nørrung enig i (juli 2018).

Professoren og hovedvejlederen sat fra jobbet

Da landbruget et halvt år efter insisterede på anvendelsen af egne data, skiftede institutleder Birgit Nørrung holdning og lagde pres på professoren. Som ikke bøjede sig. Hvorefter institutlederen indsatte professor HH som følgeperson. Og nogle måneder efter meddelte hun, at HH fremover skulle være hovedvejleder p.g.a. ”dårligt samarbejde i vejlederkredsen”.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er tidligere blevet afsløret i at bryde armslængdeprincippet i forhold til de uafhængige forskere. I skandalen om ”Oksekødsrapporten” skrev Landbrug & Fødevarer hele afsnit i rapporten, selv om Aarhus Universitet stod alene som afsender. Rapporten måtte trækkes tilbage, og den pågældende institutleder blev afskediget. Det var Dagbladet Information, der afdækkede sagen i august 2019.

Professoren – der har undervist i forskningsetik – var sat ud på sidelinjen, men ikke passiviseret. Hun krævede sagens principielle aspekter afklaret i KUs lokale praksisudvalg. Hun klagede over dels at L&Fs repræsentant i projektet har afgivet falske oplysninger og dels over, at der inddrages uigennemskuelige data i projektet.

L&F-ansvarlige misinformerede om interessekonflikter

Der blev klaget over, at L&Fs repræsentant havde opgivet falske oplysninger til et tidsskrift, når hun havde oplyst i en formular, at hun ikke havde ”interessekonflikter” / habilitetsproblemer – selv om hun er ansat i en lobbyorganisation.

Det bagatelliserede Praksisudvalget som en uagtsom ”forglemmelse”, selv om det er en bevidst fejl-deklarering på et utvetydigt spørgsmål i et standardskema.

Praksisudvalget ville ikke udfordre relationen til L&F-interesserne, vurderer professor emeritus og forskningsekspert Heine Andersen:

”L&F-repræsentanten har udtrykkeligt skriftligt deklareret, at hun IKKE har interessekonflikter i projektet på trods af, at hun er ansat af L&F og altså er betalt for at passe deres interesser. Det er uforståeligt, at Praksisudvalget kan få det til at være en uagtsom ’forglemmelse’. Baggrunden kan kun være, at Praksisudvalget følger KU-ledelsens ønske om, at man ikke vil have konflikt med det magtfulde L&F?”

Uigennemskuelige data og datamassage

Hovedvejlederen klagede også over, at det var aftalebrud (i forhold til projektformuleringen og kontrakt), når der blev lavet om på ph.d.’ens projektformulering og metode, da L&F krævede deres data skudt ind i projektet.

Der forelå ingen normal forskningsprotokol for udvælgelse og stikprøver m.m. – og L&F fortalte, at det øvrigt var slagterierne, som havde rettigheder til data, dvs. at de kunne afgøre, hvem der skulle have adgang til dem m.m. Og det var altså KU, som skulle tage forskningsansvar for disse data.Tilmed opdagede hovedvejlederen senere, at der var revideret i data undervejs mellem 2018 og 2019, så parasitten var mindre udbredt end i første prøvesæt.

Professoren klagede til Praksisudvalget igen over, at dette var ”tvivlsom videnskabelig praksis”, pga. manglede transparens og klarhed. Men igen blev klagen afvist af Praksisudvalget – efter redegørelser fra L&F og KU.

To år efter både Landbrug & Fødevarers og senere Aarhus Universitets egne undersøgelser af omstændighederne ved ”Oksekødsrapporten”, er der også resultater for Danish Crowns undersøgelse den 1. juli 2021. Den viser, at den omtalte oksekødsrapport ikke er den eneste, hvor slagterigiganten burde have stået på forfatterlisten. Ifølge Kammeradvokaten gælder det samme for tre andre rapporter. Heriblandt to rapporter fra henholdsvis 2011 og 2015, som begge er udgivet af samme forskningscenter ved Aarhus Universitet som oksekødsrapporten.

 Heine Andersen kalder forløbet særdeles problematisk:

”L&Fs plan var i første omgang, at KU ubeset skulle overtage deres data og stå som garant for kvalitet og troværdighed. Det accepterede institutlederen, dels af hensynet til fremtidigt samarbejde med L&F og til den ph.d.-studerende. Men overtagelse af data, som der ikke klart er redegjort for, er ’tvivlsom praksis’. Og når L&F tilmed i anden omgang laver en selektiv frasortering, som er til gunst for svineindustrien, lugter det af ’datamassage’ – fravælgelse af ubekvemme data eller tilvalg af bekvemme…”

Forskningsekspert: Ledelse underkender deres egen forsker

Professor emeritus Heine Andersen, KU. Privatfoto

Som det tidligere er set i Aarhus’ sektorforskning om landbruget, er projektet en grim sag med mangel på armslængde til en magtfuld lobbyist, mener forskningsekspert Heine Andersen:

”Det er åbenlyst, at L&F vil kontrollere og styre data, som skulle anvendes til at belyse udbredelsen af den skadelige parasit i danske slagtesvin. Branchen arbejder efter sine interesser, men må altså underkaste sig den offentlige forsknings standarder i samarbejdsprojekter. 

Det offentlige forskningssystem må modstå forsøg på underminering, så der er armslængde. Men KUs ledelse vil tilsyneladende gå ret langt – herunder underkende sine egne forskere – for ikke at komme i konflikt med de magtfulde landbrugsinteresser. ”

KUs ledelse har været meget passive, oplever Heine Andersen:

”KU-systemet har systematisk ikke taget stilling til sagens kernepunkter, men forhalet og så kommet med afvisende ikke-svar. Det er ubegribeligt, at man – efter balladen med Penkowa – laver et angiveligt uafhængigt system med et Praksisudvalg, som ikke laver uafhængig undersøgelse, men blot loyalt følger KU-ledernes tilgang og dermed bidrager til at puffe principielle problemer ind under gulvtæppet”.

Institutlederen: ’Samarbejdsproblemer’

Over for Dansk Veterinærtidsskrift har institutlederen bagatelliseret sagen som et samarbejde, der er kørt af sporet.

Uden at gå ind i sagens substans – en konflikt om armslængde – siger hun:

Jeg betragter det som uenigheder mellem folk i en vejledergruppe, voksne mennesker, flere professorer og eksterne parter og så en ph.d.-studerende, der er den svage part i sådan en sag her”.

Det hører med til efterspillet, at den ph.d.-studerende fortsatte og i 2020 fik trykt en artikel baseret på L&Fs data – i et tidsskrift, hvor L&Fs Lis Alban i øvrigt er redaktør.

Den fyrede professor har – med bistand fra forskningsekspert Heine Andersen – indbragt sagen for tilsynsmyndigheden, Forskningsstyrelsen. Som foreløbig har tygget på den i mere end ni måneder.

Bannerfoto: parasitten Toxoplasma gondii i deling/Wikipedia

Kommentarer

  1. L&F fremturer fortsat med deres usmagelige påvirkning af forskningsdata, man skulle da tro de snart erkender deres fadæser. KUs medvirken, får da en til at tænke over, hvorvidt vi har brug for den type akademikere.

  2. Preben Kofod

    Tænk engang at dette kan forekomme i verdens mindst korrupte land.

  3. Carsten Troelsgaard

    Der er nogen der kan komme langt med at tolke mundlammelse som stiltiende accept.

  4. Finn Boetius, cand. scient.

    Godt brølt af Maria Vang. Jeg hører til de, der syntes det var en god ide at lægge sektorforskningsinstitutionerne, i dette tilfælde Landbohøjskolen, ind under Universiteterne. Jeg troede naivt, at det på den måde blev muligt at frigøre sektorforskningen. Det lykkedes åbenbart ikke – til gengæld blev Universiteterne afhængige af de sektorer, som forskningen skulle frigøres fra!

    Denne sag er en “stinker”. Det burde ikke tage Forskningsstyrelsen ret mange timer, at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Jeg kender kun sagen fra denne artikel, men på den baggrund forekommer det mig, at fyring er et ualmindeligt uproportionalt virkemiddel – ja meningsløst. Der er jo ikke tale om samarbejdsproblemer, men om principper, som bør fastholdes i det daglige arbejde, når man er forsker – og vejleder for kommende forskere.

    Jeg håber virkelig Maria Vang får oprejsning.

  5. Bodil Stilling

    Når der ikke mere er statsfinancieret fri forskning, er dette resultatet

  6. Michael Martin

    Puhhhhha, – det lyder altså fælt, – jeg har ikke før hørt om den parasit.

  7. Martin J.B. Hansen

    Prøver I seriøst at sammenligne et PhD projekt, hvor den studerende har valgt at se på industri data, med Penkowa og Aarhus’ oksekøds skandale?
    Som jeg kan forstå det, må der være nogle godkendte artikler før man kan indstilles til et PhD forsvar?
    Det betyder jo så at indsamling af data har været godkendt af uafhængige peer reviews.
    Så jeg ved ikke rigtig hvad skandalen er her, udover at nogle vejledere prøver at lægge deres stridigheder over på den studerende.
    Grow up og drik en forsoningskaffe

  8. Jais Hammerlund

    Det lyder virkelig langt ude at KU ledelse er så nem at styre
    – Men interessant, det kunne være at man skulle overveje om folk på landet skal holde så mange katte det ser ud til at kunne sætte en effektiv stoppe for parasitten og så kunne vi beholde nogle flere af vores fugle

  9. Pingback: Slagterierne styrer forskningsdata på svin | Gylle.dk

Skriv en kommentar