Næsten 200 pesticider er blevet fundet i en undersøgelse, der sammenlignede prøver af støv i familiehjem rundt om i Europa. Som et ud af ti lande deltog Danmark i undersøgelsen. Forskerne bag undersøgelsen foreslår, at miljømyndighederne skal tage disse “giftige cocktails” i betragtning, når de forbyder eller begrænser brugen af sprøjtegifte, og at det også bør gælde for kemikalier, der allerede er lovlige, såvel som dem, der endnu ikke er godkendt
En international forskergruppe, der undersøgte husholdningsstøv fra hjem i 10 europæiske lande, påviste i alt 197 forskellige sprøjtegifte. Mere end 40% af de sprøjtegifte, der blev påvist i støvet, er forbundet med meget toksiske virkninger, herunder kræft og forstyrrelse af hormonsystemet hos mennesker. Antallet af pesticider i hvert hjem varierede mellem 25 og 121, og niveauet var typisk højere i landmændenes boliger. Ifølge forskerne er det netop disse blandinger af et stort antal rester af sprøjtegifte, der danner ”giftige cocktails” med ubeskrevne virkninger.
Undersøgelsen omfattede langt mere end støvanalyser fra privatboliger. Tilstedeværelsen og niveauerne af 209 pesticidrester (aktive stoffer og omdannelsesprodukter) blev undersøgt i 625 miljøprøver (201 jord, 193 afgrøde, 20 udeluft, 115 indendørs støv, 58 overfladevand og 38 sedimentprøver). Prøverne blev indsamlet i løbet af vækstsæsonen 2021 på tværs af 10 undersøgelseslande, og de dækkede de vigtigste europæiske afgrøder samt konventionelle og økologiske landbrugssystemer.
De overordnede resultater viste, at 86 procent af prøverne rummede mindst én rest af sprøjtegift over den respektive detektionsgrænse. 100 rester blev fundet i jord, 112 i vand, 99 i sedimenter, 78 i afgrøder, 76 i udeluft og 197 i indendørs støv. Antallet, niveauerne og profilen af restprodukter varierede mellem de konventionelle og økologiske landbrugssystemer.
Resultaterne viste også, at ikke-godkendte sprøjtegifte stadig udgør en betydelig andel af de målte miljøcocktails og bør derfor tages i betragtning i overvågningsprogrammer og risikovurderinger.
Rester af sprøjtegifte påvises overalt
Undersøgelsen blev gennemført i 2021 og er den største af sin art. Der deltog 21 forskere i projektet og fra Danmark bidrog Institut for Folkesundhed og Institut for Agroøkologi, begge ved Aarhus Universitet.
Forskerne drog følgende overordnede konklusioner i det publicerede arbejde:
- Blandinger af sprøjtegifte (”cocktail-effekten”) forekommer overalt og på tværs af miljøer, landbrugssystemer og lande.
- Økologiske marker udviser mindre sprøjtegiftforurening end konventionelle marker.
- De fleste af de påviste sprøjtegiftrester er giftige for andre arter end de målrettede
- Ikke-godkendte sprøjtegifte med høj risikofaktor påvises ofte i prøverne.
- Der foreslås en ny forekomst- og risikobaseret prioritering af godkendte sprøjtegifte.
Den britiske avis The Guardian interviewede i april 2025 professor Paul Scheepers fra hollandske ”Radboud Instituttet for Biologiske og Miljømæssige Videnskaber” om undersøgelsens resultater.
Paul Scheepers påpegede, at der allerede eksisterer mange epidemiologiske undersøgelser, der viser, at en række sygdomme er forbundet med blandinger af sprøjtegifte. Han kunne også forklare, at sprøjtegiftene i støv fandt vej ind i folks hjem via sko, såvel som katte og hunde: “Hvis vi ikke tager skoene af ved dørtærsklen, så tager vi en masse snavs ind udefra. Kæledyr er også en kilde. Der er mange undersøgelser, der tyder på, at dyr opsamler visse forureninger, herunder sprøjtegifte, og en vigtig kilde er de produkter, vi køber til loppe- og flåtbehandlinger af vores kæledyr.”
Selvom koncentrationerne af hvert pesticid i støvet var små, kunne blandingerne af snesevis af kemikalier have en indvirkning på helbredet, samt øge eksponeringen for pesticider, når de også ofte blev fundet i højere koncentrationer på frugt, grøntsager og blomster. Undersøgelsen viste også, at DDT stadig findes i miljøet, på trods af at sprøjtegiften er blevet forbudt i nogle af landene allerede i 1972.
Scheepers sagde, at de, der godkender brugen af produkter, bør tage hensyn til miljømæssig persistens, og at selvom produkter som PFAS blev forbudt nu, ville de sandsynligvis forblive i miljøet.
PFAS-stofferne er kendt som “evighedskemikalier”, fordi de ikke nedbrydes i miljøet. De bruges i en bred vifte af forbrugerprodukter og industrielle processer, og nogle har været forbundet med alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr, herunder kræft.
Scheepers påpegede i avisen: “Produkter som DDT, der har været forbudt i lang tid, er så persistente, at de ophobes i miljøet, så de cirkulerer konstant … Nu har vi også problemet med PFA’er, der er præcis en gentagelse af dette.
Forskerne sagde, at deres undersøgelse afslørede, hvilke blandinger af pesticider der var blevet fundet i miljøet, så myndighederne burde teste disse såvel som de kombinationer, der var produceret til kommerciel brug, som de allerede havde testet enkeltvis. Opdagelsen af DDT betød også, at risikovurderinger af nyere pesticider muligvis skal overveje at inddrage interaktioner med ældre pesticider.
Den historiske udvikling
I den videnskabelige artikel giver forskergruppen følgende beskrivelse af sprøjtegiftenes indtog i den moderne verden.
Syntetiske sprøjtegifte blev introduceret i landbrugssektoren i 1940’erne for at mindske udbyttetab forårsaget af skadedyr og sygdomme, og de er blevet et fundament for moderne landbrug. Siden introduktionen er tusindvis af aktive stoffer blevet godkendt i Den Europæiske Union (EU) til skadedyrsbekæmpelse, men mange af disse er senere blevet forbudt på grund af deres høje persistens og/eller toksicitet over for ikke-målarter.
I begyndelsen af 2021 hvor prøverne til undersøgelsen blev indsamlet, var der 489 aktive stoffer godkendt til pesticidbrug i Europa, hvoraf over 340 var syntetiske.
Pesticidforbruget i Europa har været stabilt i løbet af det sidste årti, med næsten 346.000 tons pesticider solgt i de 27 EU-medlemsstater i 2020. Selvom der findes en streng risikovurderingsprocedure for pesticider før markedsføring i Europa, er der i hele Europa kun defineret overvågningsprogrammer for drikkevand og fødevarer efter markedsføringen.
Bannerbillede: Juridisk rejser landbrugets uforsigtige brug af sprøjtegifte en stigende mistro til lovgivningsmagtens evne til at beskytte familielivet mod de mange gifte. Foto: Alexander Dummer/Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Man kan ikke være andet end bekymret, når der ikke gøres noget for at stoppe det. Det bliver ikke bedre af den forstokkede holdning og manglende nytænkning i Landbrug og Fødevarer og deres indflydelse på vore naive politikere, der besværliggør en indskrænkning af brugen af sprøjtegifte.
Mon det er naivitet som forhindrer politikerne i at standse den vilde brug af giftstoffer i landbruget. Jeg mistænker der må være andre grunde, de har vel allesammen gået i skole og må være i stand til at tænke.
“Juridisk rejser landbrugets uforsigtige brug af sprøjtegifte en stigende mistro til lovgivningsmagtens evne til at beskytte familielivet mod de mange gifte.”
“Uforsigtig” er en høflighed, “evne” bør erstattes af “vilje”. I Danmark er “lovgivningsmagten” en filial af det ondes højborg Axelborg.
“vore naive politikere” er ikke så naive, at det gør noget. Måske nogle af de menige, der blot er velbetalt stemmekvæg, men toppen ved godt, hvad den gør. Over finansloven milliarder til giftlandbruget; noget kommer tilbage som partistøtte(hemmeligt). Korruption
Jeg spiser fortrinsvis ikke-økologisk mad, med mindre øko er billigst. Jeg er ikke det mindste nervøs for de pesticidrester i mikroskopiske og helt ugiftige mængder, jeg indtager og udskiller igen via min dygtige lever. Vi har som befolkning aldrig været sundere eller bedre ernærede. Reelle problemer er fysisk inaktivitet, gifte som alkohol, og nikotin/tjære stoffer og fedt og sukker i maden. Manglende fiber. For meget rødt kød. Det er vigtige faktorer. Ikke nogle få molekyler af nogle sprøjtemidler. Det er det rene hysteri
Jeg ville ønske du havde ret. Men i en tid, hvor hver tredje af os får kræft og hvor fertilitetsbehandling i stigende grad er nødvendig for at blive biologiske forældre, helt forskelligt fra den stort set pesticidfri tid, da jeg blev født for 80 år siden – ja så tror jeg, at dansk landbrug forlængst har overskredet grænsen med hensyn til unaturlig praksis og er havnet i en blindgyde, hvor det ikke gavner, men skader det danske samfund som helhed.