Mørketal gør den officielle MRSACC398-statistik ubrugelig

Landbrug og Fødevarer hævdede i sommeren 2016, at nu var “MRSA-kurven knækket” og henviste til et fald i antal registrerede CC398-smittebærere fra 1280 i 2014 til 1173 i 2015.

Påstanden var usand.

DR Nyheder hævdede i januar 2017, at nu stiger antallet af MRSACC398-smittede atter og henviste til en stigning i antal registrede smittebærere fra 1173 i 2015 til foreløbig 1256 i 2016.

Denne påstand er heller ikke korrekt.

Statens Serum Institut, der fører MRSA-statistikken, påstår igen og igen, at der kun er seks patienter, der er døde på grund af MRSACC398 siden 2006.

Det er næppe heller korrekt.

Den officielle statistik over smittede og døde på grund af CC398 er ikke retvisende. Det skyldes, at Statens Serum Institut udelukkende rapporterer “nysmittede”. Har en patient en gang været registreret som smittebærer, udelukkes han fra statistikken, også selvom han senere får en infektion, der i værste fald medfører døden.

Ifølge DR Nyheder 13. januar 2017 oplyser Statens Serum Institut, at “mørketallet” i 2016 var mindst 259 personer, der blev udelukket fra statistikken. Man medgiver også, at “mørketallet” vil stige år for år.

Sundhedsstyrelsen indrømmer: Ubrugelig statistik
År for år vokser antallet af smittebærere og døde, som sorteres fra, før statistikken offentliggøres. På længere sigt vil MRSA derfor ophøre med at være et sundhedsproblem, i takt med at flere og flere smittede personer udelades fra statistikken, fordi de tidligere har været registreret.

I modsætning til hvad offentligheden – og politikerne – tror, er MRSA-statistikken derfor ubrugelig som redskab til at overvåge MRSA-epidemiens udvikling og spredning i samfundet. Det indrømmer sundhedsstyrelsen da også, når den bliver gået skarpt på klingen:

“Formålet med overvågningen af MRSA er ikke at frembringe data over forekomsten af MRSA-bærere i befolkningen. Dette vil kræve helt andre metoder i form af bl.a. gentagne undersøgelser i sammenlignelige befolkningsgrupper med jævne mellemrum, hvilket ligger uden for formålet med et løbende overvågningssystem. Man kan heller ikke ud fra overvågningsdata sige noget om, hvor lang tid forinden den pågældende person har erhvervet MRSA-bakterien.”

Denne markante indrømmelse gav Tove Rønne, seniorlæge, og Bolette Søborg, overlæge, ph.d., begge Sundhedsstyrelsen, i et debatsvar i Ugeskrift for Læger, 19. august 2016.

Alligevel henviser politikerne gang på gang til statistikken som dokumentation for, at regeringens MRSA-plan virker. Senest påstod sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at “vores initiativer mod MRSA virker” i en udtalelse til landbrugsavisen.dk:

“Husdyr-MRSA er en meget lille del af infektionerne med resistente stafylokokker i Danmark, og det er et udtryk for, at vi er lykkedes med de initiativer, vi har iværksat. (…) Hvor mange nysmittede skal vi ned på, før det er en succes? Kigger man bredt på antallet af dødsfald på grund af resistente stafylokokker, så er der kun seks døde siden 2009 som følge af husdyr-MRSA”, påstod ministeren.

Ukendt antal døde
Denne skråsikkerhed er der ingen basis for i statistikken. Det fremgår også klart af svarene på en aktindsigt fra december 2016 hos Statens Serum Institut, hvor den ansvarlige fagchef for statistikken, Anders Rhod Larsen uddyber mørketal og usikkerhed ved de rapporterede tal. Læs selv korrespondancen mellem gylle.dk og fagchefen (svar i kursiv):

Du skriver: “Som det fremgår af bl.a. DANMAP2015, blev der i 2015 registreret 2972 MRSA tilfælde, heraf 208 tilfælde med husdyr MRSA CC398 infektioner. Langt størstedelen af S. aureus infektioner er hud- og bløddels-infektioner, som SSI ikke overvåger dødeligheden af.”

Den sidste konstatering virker ulogisk. Hvordan kan SSI vide, at “Langt størstedelen af S. aureus infektioner er hud- og bløddels-infektioner” – når SSI “ikke overvåger dødeligheden af” disse?

Svar: SSI modtager via MRSA anmeldelsessystemet informationer om en given prøve er taget fra næsepodning (rask bærer) eller en infektion. I størstedelen af tilfældene med infektion er der også angivet en oplysning om hvorfra prøven er taget (f.eks. øje, øre, sår, blod etc.) men der er også mange hvor nærmere oplysninger mangler. Disse oplysninger registreres i en kodet form (f.eks. hud, sår, blod, ukendt etc.), hvilket er baggrunden for mit svar: at ” langt størstedelen af S. aureus infektioner er hud- og bløddels-infektioner”. SSI overvåger ikke dødeligheden af disse, da oplysningerne som nævnt er ufuldstændige og sammenhængen imellem f.eks. en sårinfektion og efterfølgende død anses som meget svær at vurdere med mindre detaljerede oplysninger fra f.eks. patient-journalen inddrages.

Kan SSI klart afvise, at der skulle gemme sig dødsfald på grund af CC398 blandt de 208 nyinficerede tilfælde fra 2015?

Svar: Nej, i 2015 var der et dødsfald hos en patient med bakteriæmi. Som nævnt i mail 6/12- 2016 og ovenfor er det kun mortalitet blandt patienter med blodforgiftning der overvåges. Dette skyldes at oplysningerne er mere fuldstændige og at blodinfektioner er så alvorlige at sammenhængen til evt. død er mere sandsynlig.

Kan SSI afvise, at der overhovedet skulle være flere CC398-relaterede dødsfald i Danmark end de gennem bakteriæmi-registreringen optalte?

Svar: Nej, jf. svar ovenfor gælder dette også andre år og tilfælde end dem vi registrerede i 2015.

Du skriver, at bakteriæmi-registreringen er frivillig – hvor stor en procentdel af de reelle dødsfald antager SSI at modtage meddelelse om? Som det fremgår af svar 6/12-2016, er bedste skøn at SSI modtager henved 95% af alle S. aureus bakterimi isolater via den frivillige overvågning. Dertil kommer det mørketal (på ca. 40 patienter fra 2015?) omfattende frasorterede patienter blandt de inficerede pgraf tidligere registrering som nysmittede? Deres skæbne er reelt også ukendt?

Svar: Antallet af dem, du omtaler som mørketal, omfatter dels tilfælde, der på SSI registreres som gengangere og derfor ikke medtages i overvågningen samt gengangere, der ikke anmeldes til SSI. SSI modtager kun anmeldelser på genganger-isolater fra bakteriæmier og har derfor ikke kendskab til hvor mange der evt. er isoleret fra infektioner. Med de nævnte begrænsninger er der risiko for både under- og overrapportering af dødsfald, da der dels er nogen som dør uden at der påvises S. aureus i blodet, men det kan være ligeså væsentligt, at der i vores opgørelse af bakteriæmi patienter givet er nogen, der dør som følge af deres underliggende sygdomme nærmere end af deres stafylokok bakteriæmi.

Ophobning af smittebærere
Siden 2006 er omkring 5000 “unikke” personer registrerer som bærere eller patienter med CC398-infektion ifølge professor Henrik Westh, Hvidovre Hospital, men myndighederne registrerer altså kun nysmittede. Derfor ved ingen, hvor mange danskere der reelt bærer rundt på husdyrbakterien.

– Hvis vi konstaterer, at bakterien opdages hos en person, som bakterien tidligere er fundet hos, så tæller den person ikke med i statistikken. Så vi ved ikke, hvor stor den reelle sygdomsbyrde er, men det er den gængse måde at overvåge sygdomme på, forklarer Anders Rhod Larsen til DR Nyheder.

Han oplyser, at bakterien i 2016 blev fundet hos mindst 259 danskere, hos hvem bakterien også var fundet tidligere. Disse 259 personer udgør “mørketallet i 2016, der ikke er talt med i statistikken.

Samstemmende med Rhod Larsen indrømmer de to læger fra Sundhedsstyrelsen, Tove Rønne og Bolette Søborg, i debatsvar i Ugeskrift for Læger, 19. august 2016, at MRSA-kurven over tid vil udvise et markant fald, efterhånden som flere og flere beskæftigede i svineindustrien bliver registrerede som “nysmittede”:

“Sundhedsstyrelsen er enig i, at der over tid vil ske en ophobning af raske smittebærere med husdyr-MRSA hos personer, der dagligt arbejder med levende svin. Dette skyldes, at det ikke findes hensigtsmæssigt at forsøge at fjerne bakterien, hvis man efterfølgende igen udsættes for den i samme grad. Det er derfor, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet særlige regelsæt for at beskytte disse personer”.

I indlægget undlader de to læger, der har haft ansvaret for registreringen gennem årene, at fortælle, hvad Sundhedsstyrelsen agter at gøre for at få etableret en retvisende statistik over MRSACc398-epidemiens udbredelse.