Nyt natursyn uden folkelig involvering har skabt stigende undren hos en række foreninger, grupper og enkeltpersoner, der har været vidner til, at den natur, der var rammen om deres friluftsliv, rekreative aktiviteter og naturoplevelser, ikke længere levede op til det officielle natursyn
Af Ove Knudsen
I noget der ligner en magtdemonstration, har Natur- og Miljøstyrelse fået frie hænder til at gennemføre en natur- og biodiversitetspakke konstrueret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021 og med fokus på en gennemgribende omlægning af naturen. Senest har MGAV fået tilsvarende beføjelser for lignende tiltag under den grønne trepart.
Ministerierne har fået hjælp af beredvillige forskere til at tegne et billede af dansk natur, specielt skovenes, som værende i dyb krise. En krisefortælling, som mennesker, der færdes i skovene og følger naturens tilstand, ikke har kunnet genkende.
Det har ført til en tydelig modstand mod de indgreb, der nu foretages af ministerierne, som akutte kure for at rette op på naturens tilstand. Kuren består i samme medicin uanset patientens tilstand, nemlig udlæg af naturnationalparker og urørt skov med naturgenopretning via store rydninger af træer, hævning af vandstand og udsætning af tamdyr, der skal agere naturforvaltere uden samme ret til dyrevelfærd som andre dyr.
Forskere som politiske rådgivere
De forskere, der har været mest fremtrædende i lovgivningsprocesserne og gennemførelse af de politiske planer, har sammen med ministeriernes embedsmænd, agiteret for og leveret rapporter om, at dansk natur ikke kan betragtes som værdifuld, fordi den er kulturpåvirket og ikke ”vild”, som for tusinder af år siden, hvor hverken geologien eller klimaet var sammenlignelig med i dag og mennesket ikke tilstedeværende.
Ingen kunne være i tvivl om disse forskeres rolle, da de i ALTINGET d. 02.12.2024 proklamerede: ”Vi står midt i et paradigmeskifte”, underforstået: rewilding er ved at erstatte naturbeskyttelse og -pleje.
Denne udtalelse gav anledning til yderligere undren, idet der ikke havde været nogen offentlig debat om et så drastisk skift af natursyn, og slet ikke om et brud med den i EU anerkendte og gældende naturbeskyttelse i Natura 2000 områder.
Seniorforsker Jesper Leth Bak pegede da også i sit indlæg i ALTINGET 24.11.2024 på en række konflikter mellem rewildinghypoteserne og beskyttelsen af eksisterende natur….
STATEMENT – Jesper Bak
”MF Ole Birk Olesens og Liberal Alliances er her, at man i Danmark skal lave nye naturområder på ti procent af landarealet i form af indhegnede områder, hvor der skal udsættes store græssende dyr som heste og køer, og hvor overskuddet af populationen løbende tages ud. Dette flugter ikke med EU’s guidelines.
Det behøver ikke at være afgørende for dansk politik, men hvis man anvender EU-mål som argument for sin politik, bør der vel være en form for konsistens. Man kan ikke beskytte noget, man ikke har.
Noget andet er så, at det nok vil være et spørgsmål om smag og natursyn, om man synes, at sådanne indhegnede områder med mere eller mindre modificerede husdyr vil være natur på linje med Amazonas eller de afrikanske savanner.”
Måtte loven vige for politiske projekter?
Miljøministeriet vurderede, at der ikke var behov for at gennemføre de vigtige konsekvensvurderinger efter miljølov og Habitatdirektiv selv om store Natura 2000 områder var berørt af naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov. Klager til Miljø- og fødevareklagenævnet førte blot til en hurtig stadfæstelse af ministeriets afgørelse uanset, at det erklærede mål var at fjerne den eksisterende natur til fordel for en ikke nærmere defineret ”vild” tilstand.
De juridiske aspekter af disse vurderinger og afgørelser er grundigt behandlet i professor dr. jur. Peter Paghs artikel i Tidsskrift for Miljø, sep. 2023.
STATEMENT – Peter Pagh
”Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser af tilladelserne til de to første naturnationalparker ikke betegnes som overbevisende, og det må især undre, at klagenævnet uden nævneværdige refleksioner har lagt til grund, at Miljøstyrelsens tilladelse til naturnationalpark efter naturbeskyttelseslovens § 61 a skal anses for et projekt, da det er mere nærliggende at anse tilladelsen for en plan eller program efter miljøvurderingsloven, hvorved bemærkes, at Miljøstyrelsens tilladelse opfylder alle de betingelser for en plan, som EUDomstolen anførte i sag C-300/20 (MRF 2022.10). Nævnets fortolkning vil i alle tilfælde komme på prøve i forhold til de kommende naturnationalparker, hvor kravene i naturbeskyttelseslovens §§ 61 d og 61 e om bl.a. forvaltningsplaner skal opfyldes og på sin egen måde understreger, at der er tale om en ramme for de fremtidige tilladelser.”
Foreningen Bevar de danske Skove valgte i april 2023 at gøre EU-kommissionen opmærksom på at danske myndigheder ikke ville foretage konsekvensvurderinger af indgreb i Natura 2000 beskyttet natur i naturnationalparker og urørt skov. Henvendelsen refererede også til, at der ifølge professor Peter Pagh forelå klare domme fra EU-domstolen, der kræver at indgreb af den omhandlede karakter i Natura 2000 områder skal konsekvensvurderes på forhånd.
EU-kommissionen har efter næsten 3 år foreløbigt henlagt sagen uden at foretage en konkret vurdering af det juridiske problem i at Danmark tilsidesætter beskyttelsen af en række Natura 2000 områder ved at undlade konsekvensvurderinger forud for radikale indgreb. Samtidigt mangler der overvejelser om risikoen for præcedens, når danske ankenævn ukritisk accepterer løst funderede væsentlighedsvurderinger, som tilstrækkelig grund til ikke at følge EU-domstolens afgørelser.
Vi står tilbage med en ubehagelig fornemmelse af at lovgivningen blot betragtes som vejledende, når statens projekter skal gennemføres, siger Ove Knudsen fra foreningen.
Selv om EU-kommissionen lover at tage en uformel drøftelse med de danske myndigheder og være opmærksomme på de påpegede problemer i forbindelse med godkendelse af naturgenopretningsplan og kommende indberetninger om dansk naturs tilstand, er det jo hele grundlaget for EU’s naturbeskyttelsesregler, der nu undergraves af Danmark.
Derfor er EU-kommissionens anbefaling af prøvelse af spørgsmålet ved danske retsinstanser ikke udtryk for ansvarlighed, men at Kommissionen stiltiende ser på undergravning af det fælles naturbeskyttelsessystem, der jo også er rygraden i det helt aktuelle naturgenopretningsdirektiv.
Forvaltning og parlamentarisk kontrol
Det åbenlyse spørgsmål er om de iøjnefaldende brud med eksisterende natursyn, beskyttelse af en kulturpåvirket natur og gældende lovgivning, blot er de krusninger i overfladen, der må følge af en forvaltning med fokus på opfyldelse af hastigt definerede politiske mål. Eller om vores politikere er bevidste om, at når de køber ind af hurtige og tilsyneladende populære løsninger i en sektoropdelt forvaltning (ofte i et enkelt ministerium) så mister de kontrollen.
Tabet af kontrol via lovsjusk er en del af den parlamentariske virkelighed, hvilket også illustreres af formand for DJØF, Sara Vergos indlæg i ALTINGET 27.11. 2025: ”Magtudredningen bekræfter, at politik på speed giver lovsjusk og skandalesager”.
Et politisk problem og et politisk ansvar
I et demokratisk retssamfund er vore Folketingsmedlemmers troværdighed helt afhængige af, at beslutninger træffes og gennemføres på baggrund af helhedsafvejninger mellem alle relevante samfundshensyn. Den parlamentariske proces må aldrig blive styret af populistiske strømninger og krisefortællinger fortalt af lobbyister og sektorforvaltningsgrene uden armslængde til opgaveløsninger.
Det er et tungt ansvar, der hviler på det kommende Folketing. Vil medlemmerne begynde at tage magten tilbage, så befolkningsmindretal reelt inddrages i beslutninger, som er rammesættende for deres livsbetingelser og hverdag? Kan delegeringsbeføjelser til ministerierne begrænses, så Folketinget har mulighed for at sikre os alle mod en lemfærdig omgang med parlamentariske spilleregler?
Ove Knudsen var i mange år sagsbehandler og tegnestueleder ved Fredningsplanudvalg og amtskommunens fredningskontor i Viborg amt. Derefter virksomhedskonsulent, turistchef, destinationschef/-direktør (Midtjylland og Himmerland), udviklingschef hos turismeudviklingsselskab (VisitNordjylland), afsluttende med en specialkonsulentstilling hos det landsdækkende turismeselskab Dansk Kyst- og Naturturisme. Privatfoto.
Bannerbillede: Ukontrolleret opvækst af birk på Stenholtsvang i Gribskov. Foto: Lotte Bøgedal.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
“…. tamdyr, der skal agere naturforvaltere uden samme ret til dyrevelfærd som andre dyr.”
Hvis de dog bare nød samme ret til død og lemlestelse som milioner af svin (nå, nej grise på L&F’sk) i de danske stalde. Synd for dyr at de skal gå ude i naturen
Det er tankevækkende, hvor lidt plads der indtil videre har været til faglig og folkelig debat om et så markant skifte i natursyn. Som dyrlæge og naturbruger genkender jeg ikke fortællingen om en natur i akut krise, der kræver så ensidige og vidtgående indgreb.
Når rewilding gøres til standardløsning, tilsidesættes både eksisterende naturværdier, dyrevelfærd og grundlæggende forvaltningsprincipper. Samtidig peger manglen på konsekvensvurderinger i Natura 2000-områder på alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer.
Naturforvaltning bør bygge på viden, sund fornuft og åben debat – ikke på hurtige politiske beslutninger, som bliver gennemført uden at folk bliver ordentligt inddraget.
Ingen nægter en biodiversitetkrise – Men de er bare ikke i statsskovene, der nu står forskud.
Det er tankevækkende at ikke en eneste af de mange klager fra organisationer og berørte naboer, over manglende tilladelser eller VVM undersøgelser ikke har medført en eneste ændring i projektet.
Det får mig til at tænke på at “MAGTFULDKOMMENHED” nu har ødelagt smukke Gribskov !
Retsstaten er i forfald, når den ene statslige myndighed uden juridiske eller biologiske begrundelser giver den anden statslige myndighed ret til ikke at foretage de konsekvensvurderinger, Danmark har forpligtet sig til iht EUs Habitatsdirektiv.
Staten skal bevise, at et naturprojekt ikke skader Natura 2000 udpegninger, beskyttede arter og naturtyper ud fra de højeste videnskabelige standarder. Det skal staten, selv om hensigten er at beskytte eller genoprette en naturtilstand.
Der er faldet EU-dom (mod Polen), som bekræfter, at Habitatsdirektivet skal efterleves, men dette lader den danske stat hånt om. Dette har tilsyneladende ingen konsekvenser, og politikerne er næppe vidende om dette. Beskyttelser og retsgarantier er ved at være tomme fine ord og hensigtserklæringer.
Jeg har søgt aktindsigt i grundlaget for statens afvisning af at foretage konsekvensvurderinger ved etablering af Naturnationalpark Fussingø, Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Almindingen. Jeg har fået det svar, at staten ikke har akter at udlevere, men at det er vurderet, at etableringen ikke indebærer væsentlig indvirkning på den konkrete naturtilstand – alle stederne.
Det vil sige, at der intet skriftligt foreligger i denne væsentlige sag om ikke at efterleve EUs Habitatsdirektiv, eller at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder. Jeg skal lige indføje, at min aktindsigt og “svar” har været i karrusel mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealplanlægning.
Der fældes skov, der skæres i eller afbrændes træer, der opsættes hegn. der udsættes husdyr og andre dyr for at hæve græsningstrykket 10-30 gange det naturlige. Det oprindelige og hjemmehørende hjortevildt forvises eller indespærres. Der lukkes grøfter og kanaler.
…… …..Og de tre, de to eller den ene statslige styrelser mener (uden biologisk og juridisk argumentation) ikke, at disse voldsomme og eksperimentelle forvaltningstiltag har en indvirkning på naturtilstanden!
I din iver efter at blokere alle, der giver dig modspil, er du måske også kommet til at blokere Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealplanlægning.
Tak for en god baggrundsartikel.
KD – KristenDemokraterne er i mod den lempelse som der har været i dyrevelfærd lovgivningen som blandt andet har åbnet for brug af indhegning i større grad i naturparker.
På den korte bane, så har vi brug for langt mere urørt natur, så det er der man må bruge kræfterne i første omgang. Skaf flere kvadratmeter!
Og lad være med at spilde penge og tid på indhegning.
Og så må vi tage diskussionen senere om der kan være områder hvor det kan give mening med indhegning, men det må være undtagelsen, da det i princippet modsiger sig selv.
For de “vilde dyr” i indhegning fungerer kun som vildt pleje, hvis de i perioder er udsat for nød, men det er det som karambolerer med reglerne om indhegnet dyr og dyrevelfærdsloven.
Men KD er ikke på stemmesedlen denne gang, men hvis du vil have et borgerligt parti i fremtiden, som reelt støtter, at vi får rent vand og dyrevelfærd, så giv os en vælgererklæring
Når Naturstyrelsen ikke engang selv kan behandle dyrene og naturen med respekt, så bliver man mere end modløs. Tak for sober artikel