Bølgerne går højt for tiden, når der diskuteres naturnationalparker. Dem vil regeringen med et flertal i Folketinget i ryggen have mange steder i landet
Det skriver Bo Barrensø, borger & pensionist, kulturgeograf, cand.scient.
Etableringen af naturnationalparkerne indledes med betingede fængselsdomme til to personer ved Randers Ret i forbindelse med at kvæg blev udsat for vanrøgt i Mols Bjerge. Kvæget (husdyr) blev overladt til sig selv uden foder midt om vinteren. Det er vel ikke at gå for vidt at betegne vanrøgten som organiseret statsligt dyrplageri.
Tilsyneladende har sagen ikke påvirket regering/folketing. Et offer er bragt i form af fængselsstraf til to medarbejdere fra Naturstyrelsen, der tilsyneladende blot har gjort, hvad der forventedes af dem. Nemlig at lade være med at fodre dyrene. Hele ideen bag naturnationalparkerne er jo at spærre dyr inde bag hegn og overlade dyrene til sig selv uden foder året rundt. Hvis det så var vilde dyr, kunne det måske forsvares, men der er også tale om heste og kvæg (husdyr).
For så vidt angår vilde dyr, så er det vel kendt af de fleste at Dyrehaven i Jægersborg har en stor bestand af hjortevildt. Så stor en bestand at en væsentlig del formodentligt ville dø af sult, hvis ikke der blev fodret om vinteren. Det fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside, at der fodres hver dag fra november til udgangen af april. Hvordan i al verden kan regering/folketing så forestille sig, at blot et fåtal af heste og kvæg pr. arealenhed vil kunne klare sig om vinteren uden foder, mens de er spærret inde bag hegn.
De ansvarlige politikere er blevet advaret gentagne gange af dyrlæger. Tilsyneladende uden effekt.
Udover dyrevelfærden eller mangel på samme kommer spørgsmålet om hegning i skovene. Er det hvad vi ønsker? Skal vi gå tur i statsskovene i indhegninger med store dyr, der formodentligt vil være aggressive i tilfælde af mangel på føde? Det er vist ikke en skovforvaltning, et flertal af befolkningen ønsker.
Ægte vilde naturskove er der ikke mange af i Danmark. Et eksempel er dog Draved Skov i Sønderjylland. Den har stort set været urørt af mennesker i mange tusind år, men skal som mange andre skove gøres til naturnationalpark og formodentlig skæmmes med hegn og være “hjem” for indespærrede heste og kvæg – eller hvad er planerne egentligt med dette enestående skovområde, der indtil videre har fået lov til at være i fred?
En lysåben skov er tilsyneladende helt central i forbindelse med naturnationalparkerne og bygger på en vildfarelse om, hvordan skovene så ud i Danmark efter sidste istids afslutning. Det synes, som om der har bredt sig en politisk korrekt opfattelse af, at store græssere (urokse, elge, kronhjorte) holdt skovene nede ved at æde af træerne, så der var tale om et relativt lysåbent skovlandskab. Det strider mod al forskning på området gennem mange år.
Hvorvidt skovene i oldtiden var relativt lysåbne eller relativt tætte og mørke, var hovedsageligt afhængig af jordbunden, således at skovene på bakkeøernes og hedesletternes næringsfattige bund i Vestjylland var relativt lysåbne, mens skovene i det øvrige land på den næringsrige bund var relativt tætte og mørke. Det er klart dokumenteret ved pollenanalyser fra de geologiske lag. De store græssere må vel formodes i al væsentlighed at have fundet føden langs søer, vandløb, kær og kyster samt i stormfaldsområder.
Måske jeg tager fejl vedr. det tidsmæssige. Vi skal måske helt tilbage til Eem mellemistiden for 130.000-115.000 år siden for at finde inspirationen til lysåbne skove i Danmark. Mennesket var endnu ikke ankommet til landet, klimaet var varmere end nu og blandt skovens dyr var både elefanter og næsehorn, som muligvis har betinget en mere lysåben skov, end vi kender nu. Muligvis!
Uanset hvad så befinder vi os hverken i menneskets oldtid eller i Eem mellemistiden for mere end 100.000 år siden. Der bor nu 6 mio. mennesker i Danmark, og skovene er svundet ind til en brøkdel af oldtidens og tidligere tiders skovareal. Vores smukkeste skove som f.eks. Gribskov, Draved Skov, Bidstrup skovene m.fl. skal nu transformeres til ”dyreparker” med så vidt jeg har forstået en blanding af husdyr og formodentligt elge. Sidstnævnte dyr kan næppe siges at være hjemhørende her i landet længere andet end i fangenskab, og det er jo også det, der er meningen. Ind bag et hegn med dyrene. I visse tilfælde meterhøje strømførende hegn, der både holder dyr inde og ude.
Dyrene indenfor hegnene skal tilsyneladende æde af træerne for at fremme den lysåbne skov. Den effekt kan vel fremmes lidt mindre besværligt og uden hegn. Eksempelvis ved at de gode folk i Naturstyrelsen fælder nogle træer for at skabe lysåbninger og lader træerne ligge, hvilket både vil gavne insekterne, svampene og væksten af urter – altså forbedre biodiversiteten.
Draved skov er vel det nærmeste vi kommer til tidligere tiders skove her i landet og dermed også det nærmeste vi kommer til vild natur og stor biodiversitet. Kan vi ikke bare fortsætte ad den vej? Hvorfor skæmme skovene med hegn og lade husdyr lide og forsøge sig med udsætning af eksotiske dyr, der for længst er uddøde i Danmark og slet ikke længere er hjemhørende her i landet, når der er et alternativ.
Alternativet er urørt skov, de steder hvor der ikke skal være produktionsskov med udtagning af tømmer. Lad skoven være i fred. Lad dog naturen selv styre. Naturen er bedst til at styre naturen – uden hegn og husdyr! Bliver skoven for tæt i forhold til menneskets seneste inspiration og (fikse) ideer, så er der mandskab og maskiner, der kan klare den opgave. Skovene skal jo nødig ende, som naturen gerne vil have det.
En pressemeddelelse af 27. maj 2025 fra Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser at vi skal have yderligere seks naturnationalparker her i landet, så vi får i alt 21 stk. fordelt landet over. Fanø Plantage og Skjernåens og Gudenåens kilder nævnes.
Så vidt jeg husker kom de sidste cirkuselefanter i Danmark til Knuthenborg Safaripark for at nyde deres elefant-otium. I lyset af naturnationalparkerne og det tragikomiske tankesæt, der ligger bag, var det selvfølgelig en fejl. De burde være udsat i Fanø Plantage og leve af nåletræerne. For at gøre skaden god igen kan der vel findes nogle zoologiske haver med for mange flodheste, som så kan udsættes i Skjernå og i Gudenåen. Der mangler simpelthen flodheste i de danske åer. Bare for at gøre komikken fuldstændig.
Det tragiske er, at der findes nogle få sekteriske forskere her i landet, som drømmer om store tropiske dyr i den danske natur. I deres drømme om et naturparadis uden mennesker er de taget en tur tilbage til Eem mellemistiden. ”Gale videnskabsmænd” fristes man til at sige, men de er naturnationalparkernes bagmænd. Vågn op!
Bannerfoto: Engang var der flodheste i Europa. Foto: Hendrik Cornelissen/Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Bo Barrensø bruger en irrelevant kriminalsag til at rakke ned på naturbeskyttelsen i almindelighed. Det svarer til at bruge en tilfældig mordsag til ar rakke ned på demokrati og frihed.
Hans indlæg er noget vrøvl og lige til skraldespanden. Michael Stoltze
Samme dyr, samme sted, samme medarbejdere, samme ledelse, samme styrrelse og samme politik. Jeg kan godt forstå hvorfor forfatteren ser lighedspunkter. Hvorfor du stadig ikke ser det og bruger det som undskyldning for at det skal fortsætte, forstår jeg ikke.
Når nu det viser sig at dyrene også sulter ihjel, i de nye indhegninger (nnp) uden fodring. Hvad er så din undskyldning?
Nej! Dette er kun en mindre del af indlægget, det vigtigste for ham, og for os der værdsætter naturen, er at tydeliggøre hvor meget til grin disse former for NNP’er er, og ingen gang har på jorden. At dyr skal lide, spærres inde og forhindres i at søge føde og/eller fodres når græsset ikke gror, er jo slet ikke forenelig med vores dyrevelfærdslove. Og at ødelægge menneskers udefrirum, hvor vi bevisligt har stor glæde og psykisk ro er da også værd at tage i betragtning. Den sorg mange af os føler, når vi ser jeres ødelæggelser ude i skovene, er til at tage og føle på. Jeg kunne skrive meget mere, men så bliver min kommentar for lang. Håber inderligt jeres forehavende bliver begrænset mere, end det for nuværende ser ud til.
Prøv at forholde dig til indlægget. Prøv at læse dit eget korte aggresive ndlæg og forhold dig så til, hvem det er der vrøvler!
Michael Stoltze, DU og dine rewilding fanatikere er lige til skraldespanden.
Langt de fleste i nærområderne af NNPérne ønsker ikke jeres hegn og dyrevanrøgt.
FAT det dog !!!!
Ja gale menneskers værk. Misrøgt over for vores alle sammens dyr. Vi vil ikke være med til det
Straffesagen fra Byretten i Randers er vel ikke helt urelevant, da de pågældende medarbejdere blev dømt for den måde, de havde udført deres arbejde på for Naturstyrelsen og efter instruks fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsens vedtagelse af en betydelig bøde i samme sagskompleks, må være udtryk for, at Naturstyrelsen har erkendt at have handlet/ikke handlet på en måde der er strafbar.
Kunne Gylles læsere ikke snart slippe for den snart uendelige debat om nogle få kreaturer inde bag et hegn, når man ved, at mange, mange tusinde grise årligt dør af vanrøgt?
Hermed ikke sagt, at det er OK med MUH-køer og PRUH-heste bag hegn, der ikke fodres.
I debatten synes jeg snarere det er rewildind modstanderne der fremturer fanatisk. Jvf. ordvalg her på tråden som er lige så modbydelig som på facebook.
Det centrale er, at de dyr, der udsættes er støttet af eu midler. Der er ingen krav om at det skal medføre rigere natur, snarere at landbruget udvider sit område ved at slippe store tunge trampedyr løs på sårbar natur, der bliver fuldstændigt hærget. Ejerne af disse destruktive unaturlige dyr modtager skatteyderbetalte honorarer for at smadre naturen. Strandengene ved Korevle er trampet sønder og sammen af kvæg, og det er eftervist. Ingen steder hvor heste, køer og får render rundt, kan man se “bromsterrige enge med summende insekter”. Kun optrådt ælte og nedtrampede arealer, der før var rige og spændende. På Ulvshale har blåtoppen meldt sin ankomst sikkert på grund af nitrattilførsel fra de mange grimme dyr.
De store trampere ødelægger naturen systematisk over hele landet, og det langsigtede mål er at inddrage arealerne i landzone med dyrkningspligt, plov og sprøjte. Det har de naive rewildingtosser ikke indset. Men åbn øjnene ude på de afgræssede arealer. Der er hverken flora, fugle eller insekter. Kun grimme dyr og masser af lort. Det er en katastrofe for naturen i Danmark.
Hej Jan Stampe Nielsen
Jeg kan sagtens følge dig, men sagen handler vel trods alt ikke om hverken MUH køer eller PRUH heste, men om almindelig ordentlighed i både skov og i landbrug. En ordentlighed der ikke ligefrem præger de folkevalgte i regering/folketing. Sagen i Mols Bjerge gav anledning til kø ved den politiske håndvask, og det er jo ikke et enestående tilfælde om vanrøgt af husdyr i naturens hellige navn. Man skulle tro der var tale om Molbo historier, og der kan vel rejses tvivl om hvorvidt det var de rette personer, der blev dømt i Randers Ret. Ansvaret for Molbo tilgangen til naturforvaltningen ligger hos politikerne.
Virkelig spændende med den “rewilding” der kan få os allesammen op at køre – man kunne vel starte med at sætte farten ned i områder som man gerne vil have mere vilde i stedet for at indhegne områderne – det er jo landmændene der har pligt til at hegne sine produktionsdyr inde