Nødhjælp til vejkantens natur i Svendborg

På initiativ af og i samarbejde med DN-Svendborg har vejvæsenet i Svendborg siden 2021 udført særpleje på udvalgte strækninger, hvor der fortsat findes rester af fordums varierede flora.

For 150 år siden kunne man støde på halvdelen af alle danske plantearter i grøftekanterne. I dag kæmper de sørgelige rester en ulige kamp med nogle få dominerende arter høje græsser, tidsler, nælder mm. Det er næringsstofbelastningen, der er det store problem, her som i resten af den danske natur.

Rabatter, grøftekanter og skråninger langs vores veje hører til den mere ydmyge natur, der med sin umiddelbare tilgængelighed samtidig har manges bevågenhed. Dette netværk af grønne strimler udgør i dag op mod halvdelen af hvad der er tilbage af såkaldt græsland, i sin tid den mest udbredte kulturnaturtype herhjemme. Grøftekanterne med husmændenes tøjrede geder og jævnlige slåning indgik i kulturlandskabets mosaik af marker, enge, overdrev, kær, skrænter, afvekslende med småskove og levende hegn.

Floraen har været meget artsrig, med et væld af små og nøjsomme arter, i balance med en tilsvarende rig fauna, ikke mindst af insekter. Fra floralister fra de sidste små 200 år ved vi, at ikke mindre end 600 plantearter, omkring halvdelen af alle danske arter, udover på enge og overdrev har været at finde i vejsider og grøftekanter rundt om i landet.

Meget er sket siden.

Geder i tøjer, kaniner i bure og anden ekstensiv landbrugsdrift i småskala er for længst kommet på frilandsmuseum, og vejkanternes smalle striber af vegetation er i stedet kommet til at befinde sig i to-fronts skudlinje fra pesticider og kvælstof fra kunstgødning og gylle fra den ene side – og udstødningsgasser og forurenet vejvand fra den anden.

Hertil kommer ophobede lag af ituslået, formuldende og forrådnende plantemateriale, efterladt af vejvæsenets rutinemæssige slåning af vejkanterne med slaglemaskiner og privates nidkære brug af havetraktorer. Det tilfører yderligere næring og forhindrer blomsterfrø i at komme i kontakte med bar jord og spire. Godt hjulpet af opvækst af vedplanter og invasive arter har alt dette sendt vejkantsnaturen til tælling de fleste steder, i Svendborg såvel som i resten af landet.

Der er flere grunde til at forsøge at bremse vejkanternes dødsspiral. Med deres netværk skulle de gerne udgøre spredningskorridorer for flora og fauna som forbindelser mellem de tilbageværende ekstensive græslandsarealer. Vejkanter udgør samtidig en umiddelbart tilgængelig hverdagsnatur, til glæde og rekreation for mange, ikke mindst de bløde trafikanter.

I sæsonerne 2019 og 2020 foretog jeg og en kollega fra Danmarks Naturfredningsforening i Svendborg en registrering af store strækninger af kommunens vejsider med henblik på at finde rester af fordums artsrige flora. Kortlægningen foretoges ud fra forekomstens af mindst to af følgende syv karakterarter: Prikbladet perikon, alm. agermåne, blåhat, liden klokke, merian, alm. og stor knopurt. Det er alle arter, som trives bedst på næringsfattig bund, hvor de bedre kan klare sig i konkurrencen med de næringsbegunstigede høje græsser, tidsler, nælder, bynke mm.

”På skrænterne ned til den stærkt motortrafikerede omfartsvej nord om Svendborg vokser solide bestande af knopurt og merian. Her er der ikke tæt naboskab til marker – en vis trafikos er åbenbart bedre end pesticidtåger”

Kortlægningen og anbefalinger for særlig vedligeholdelse af disse strækninger, i alt 22, blev forelagt kommunens vejvæsen, og politikerne traf i 2020 glædeligvis beslutning om at iværksætte særlig slåningspraksis for de pågældende strækninger, startende året efter. Den består i én slåning med fingerklipper sent efterår, med efterfølgende opsamling af plantematerialet. Strækningerne er skiltet diskret til oplysning for såvel vejvæsenets folk som trafikanterne. Siden har vi årligt besigtiget strækningerne ved højsommertid, senest i juli 2025, med henblik på forekomsten af karakterarterne, evaluering af slåningspraksis og skiltningens fortsatte tilstedeværelse.

Der tegner sig et klart billede af, hvor karakterarterne har det bedst. Det er på syd- og vestvendte, gerne stejle vejskrænter med mere tør og mager bund, og det er på strækninger med større afstand ind til intensivt dyrkede marker. På skrænterne ned til den stærkt motortrafikerede omfartsvej nord om Svendborg vokser solide bestande af knopurt og merian. Her er der ikke tæt naboskab til marker – en vis trafikos er åbenbart bedre end pesticidtåger.

På brede rabatter langs Nyborgvej ved Broholm findes større bestande af blåhat på strækninger med en vis afstand indtil markerne bagved. På den magre bund i Egebjerg bakker er der gode forekomster af liden klokke langs Alpevej. På en landevejsstrækning ved Oure har en lodsejer i år fortsat slået en udpeget vejkant ugentligt med sin store havetraktor, så det ligner en engelsk tennisbane. Her er al interessant flora forsvundet.

Registreringerne i 2022-2025 er baseret på tilstedeværelsen af karakterarterne. Denne base-line er kvalitativ (antal arter) og ikke kvantitativ (bestandstørrelser), dvs. vi har ikke moniteret udviklingen af bestandene på de 22 lokaliteter. Men overordnet kan vi sige, at bestandene fra begyndelsen, 2019-20, har været små på langt de fleste lokaliteter, og fortsat er det – med nogle få undtagelser.

Hensigten med projektet er naturligvis, at den iværksatte og vedtagne særpleje over tid kommer til at gavne såvel artsantal som bestandstørrelse af karakterarterne. Mange faktorer spiller ind, som f.eks. sommerens vejrlig (tørke og nedbør), driften og afgrøderne på de tilstødende marker og dermed påvirkning fra gødskning og pesticider.

Om projektet kommer til at bære frugt, vil sikkert først kunne konstateres efter en længere årrække (mere end 5 år). Det drejer sig i høj grad om ”det lange seje træk” – og om en vedholdende kommunalpolitisk opbakning, samt forståelse og velvilje fra såvel vejvæsenets folk som fra lokale lodsejere med ivrige havetraktorer.

Bannerbillede: Sådan ser selvtægt ud. En privat mand er ude med sin havetraktor på ugentlig slåning langs en ”Artsrig vejkant”. Konfronteret med sin aktivitet, svarede han, at ”det skal jo se pænt ud”. Foto: Benthe Hjorth.