Norge vil skære 30 procent af antibiotika-forbrug

Sylvi-Listhaug-norge-madminister

– Selv om vi er blandt de allerbedste i verden, vil vi ikke hvile på laurbærrene. Vi vil få forbruget af antibiotika længere ned, siger Sylvi Listhaug, der er landbrugs- og fødevareminister. Pressefoto.

Norge vil i løbet af de næste fem år reducere forbruget af antibiotika med 30 procent. Det foreslår regeringen i en ny national strategi, som blev præsentere i sidste uge. Planen skal begrænse antibiotika-resistens, der breder hastigt. Det skriver OrganicToday, 29. juni 2015.

Den norske regering anerkender i strategiplanen, at der er en tydelig sammenhæng mellem mennesker, dyr, fisk, sundhed og miljø i udviklingen af antibiotikaresistens.

Derfor er en række norske ministerier gået sammen i et tværfagligt samarbejde, der ikke blot skal bremse udviklingen af antibiotikaresistens, men også give mere præcis viden om, hvad der driver udviklingen og samtidig sikre, at Norge kan blive en drivende kraft i den internationale udvikling af nye antibiotika og vacciner.

Vil ikke hvile på laurbærrene
Norge er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika i husdyrproduktionen, men regeringen satser på at kunne blive endnu bedre.

HenrikMortensenSvin

Norge har styr på MRSA-smitten takket være en konsekvent sanering af alle inficerede svinefabrikker, hvorimod bekæmpelsen sejler i Danmark med 70 % inficerede virksomheder.

– Selv om vi er blandt de allerbedste i verden, vil vi ikke hvile på laurbærrene. Vi vil få forbruget af antibiotika længere ned, siger Sylvi Listhaug, der er landbrugs- og fødevareminister.

– Mens det går den rigtige vej i landbruget kniber det med kæledyrene, som får rigelig med medicin. Fra 2005 til 2013 steg forbruget af antibiotika til kæledyr med 18 procent. Denne udvikling ønsker regeringen at vende. Også her skal forbruget sænkes med 30 procent.

Det er bekymrende, at anvendelsen af de bredspektrede eller stærkere typer af antibiotika er øget mest. Kæledyr får de samme typer antibiotika som mennesker, så det er utroligt vigtigt, at vi får nedbragt forbruget, når vi ved, at resistente bakterier kan overføres mellem kæledyr og mennesker, siger den norske landbrugsminister.

I Danmark, hvor der produceres knap 30 gange så mange svin som i Norge, bruges der derfor langt mere antibiotika, og Fødevareministeriet har da også vedtaget et reduktionsmål for fremtidens anvendelse af veterinær medicin. Ifølge MRSA-handlingsplanen, der blev aftalt mellem regeringen og Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti i april 2015, skal der ske en reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.

ClausFertin

Direktør Claus Fertin, SEGES.

Imidlertid kommer det næppe til at ske. Erhvervet har klart meldt fra allerede dagen efter vedtagelsen af handlingsplanen, hvor direktør Claus Fertin fra det såkaldte videncenter for svineproduktion, SEGES, sagde, at det ville blive ”meget svær at nå”.

”Vi kan ikke fra den ene dag til den anden bare lige fjerne hverken fem eller 15 procent af antibiotikaforbruget. Husk på at de lavthængende frugter er plukket for længst. Det er en benhård indsats fra svineproducenternes side, der har bragt os så langt ned”, sagde Claus Fertin.

Landbrug & Fødevarer frygter også, at en alt for drastisk reduktion af antibiotikaforbruget kan gå ud over dyrevelfærden, fordi antibiotika er en nødvendighed som led i de moderne produktionssystemer.

”Det er helt uomtvisteligt, at danske svineproducenter skal have mulighed for at behandle syge dyr, når det er nødvendigt”, sagde Claus Fertin. SEGES har selv sat et mål om en ti-procents reduktion fra 2013 til 2020.

Comments

comments

En kommentar til Norge vil skære 30 procent af antibiotika-forbrug

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.