Selvom EU-lovgivningen vedrørende brug af antibiotika til husdyr nu er ved at blive revideret, betyder det ikke – på trods af alvoren i den globale situation – at den uansvarlige brug af antibiotika til sunde dyr stoppes. Det vil kun ske, hvis EU-parlamentet siger nej til gummiklausulen i det nye lovforslag, skriver flere fremtrædende svenske veterinæreksperter og organisationsfolk i Svenska Dagbladet, 9. juni 2015.
I Danmark benægter dyrlægernes formand, at der overhovedet eksisterer en forbindelse mellem misbrug af antibiotika og udviklingen af resistente bakterier. Samme formand har tidligere hævdet, at det i virkeligheden er hospitalsvæsenet, der smitter produktionsdyrene i svineindustrien.
De svenske eksperter stiller sig kritisk an til al unødvendig medicinering med antibiotika ved den såkaldte ”flokmedicinering”, i modsætning til flertallet af deres danske kolleger der med held insisterer på fortsat mulighed for denne fremgangsmåde.
Danske dyrlæger og visse medicinske eksperter forsvarer stadig den lovlige medicinering af hele staldafsnit med raske dyr, hvis blot et enkelt individ udviser symptomer på sygdom. Det fremgår bl.a. af den 4-årige handlingsplan for bekæmpelse af antibiotikamisbruget i den danske husdyrsektor, at der ikke skrides ind over for ”flokmedicinering”, og at selve forbruget af antibiotika kun skal begrænses med 15 procent.
Det skal ske ad frivillighedens vej, og vil derfor næppe lykkedes. Direktøren for det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, Claus Fertin, har da også allerede vendt tommelfingeren nedad til den politiske vedtagne handlingsplan. ”Vi kan ikke fra den ene dag til den anden bare lige fjerne hverken fem eller 15 procent af antibiotikaforbruget”, påstod han i en udtalelse i april 2015. Førende MRSA-eksperter har derimod fastslået, at der skal en 90 procent-reduktion for at opnå virkning.
WHO vedtog i slutningen af maj 2015 en global handlingsplan mod antibiotikaresistens, og bekæmpelsen er udpeget som et kritisk spørgsmål for menneskeheden. Men når EU, efter mange år, har besluttet at revidere lovgivningen på veterinær anvendelse af antibiotika, sørger man alligevel for at indføre en fleksibel undtagelsesklausul, der gør det muligt at fortsætte den uansvarlige brug af antibiotika til sunde dyr.
EU-Parlamentets nuværende forslag betyder helt klart, at meget store mængder antibiotika også i fremtiden kan gives til raske dyr. Hvis parlamentet siger ja til lovforslaget og gennemfører det, mister samfundet en unik mulighed for at bekæmpe den fortsatte stigning i antibiotika-resistente bakterier.
En overfladisk gennemlæsning af Europa-Parlamentet forslag til forordning kan forlede til at tro, at alt vil være i orden i fremtiden. Forslaget siger ganske tydeligt, at “antibiotika må ikke anvendes til fødevare-producerende dyr præventivt … “. Imidlertid følger umiddelbart efter et gummiagtigt tekstsupplement, der helt slår benene væk under den tilsigtede stramning, nemlig: “… medmindre der er en høj risiko for infektion.”
Når EU-lovgiverne vedtager den ny fælles lovgivning for veterinære lægemidler, kommer den til at styre brugen af antibiotika til husdyr i Europa i mange år frem. Derfor er det af afgørende betydning, at EU-parlamentet siger nej til gummi-paragraffen i det nye lovforslag. Ellers vi l EU-landenes befolkninger miste en unik mulighed for at få stoppet de værste udskejelser med uansvarlig brug af antibiotika, herunder især brugen af antibiotika til raske dyr.
Kritikken i Svenska Dagbladet 9. juni 2015 var underskrevet af:
TORKEL EKMAN
VMD, formand for den svenske dyrlægeforening
HELENA JOHNSSON
Formand for Sammenslutningen af svenske landbrugere
Björn Olsen
Professor, Institut for Medicinsk Videnskab, ekspert i infektionssygdomme
KARIN Östensson
VMD, dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet vedr. veterinær medicin og husdyrvidenskab ved Sveriges Landbrugsuniversitet.
