Ny EU-lov stopper næppe misbruget af antibiotika

Selvom EU-lovgivningen vedrørende brug af antibiotika til husdyr nu er ved at blive revideret, betyder det ikke – på trods af alvoren i den globale situation – at den uansvarlige brug af antibiotika til sunde dyr stoppes. Det vil kun ske, hvis EU-parlamentet siger nej til gummiklausulen i det nye lovforslag, skriver flere fremtrædende svenske veterinæreksperter og organisationsfolk i Svenska Dagbladet, 9. juni 2015.

MRSA_svensk

De svenske forbrugere vil ikke acceptere, at svineindustrien “stjæler” de humane lægemidler.

I Danmark benægter dyrlægernes formand, at der overhovedet eksisterer en forbindelse mellem misbrug af antibiotika og udviklingen af resistente bakterier. Samme formand har tidligere hævdet, at det i virkeligheden er hospitalsvæsenet, der smitter produktionsdyrene i svineindustrien.

De svenske eksperter stiller sig kritisk an til al unødvendig medicinering med antibiotika ved den såkaldte ”flokmedicinering”, i modsætning til flertallet af deres danske kolleger der med held insisterer på fortsat mulighed for denne fremgangsmåde.

Danske dyrlæger og visse medicinske eksperter forsvarer stadig den lovlige medicinering af hele staldafsnit med raske dyr, hvis blot et enkelt individ udviser symptomer på sygdom. Det fremgår bl.a. af den 4-årige handlingsplan for bekæmpelse af antibiotikamisbruget i den danske husdyrsektor, at der ikke skrides ind over for ”flokmedicinering”, og at selve forbruget af antibiotika kun skal begrænses med 15 procent.

Det skal ske ad frivillighedens vej, og vil derfor næppe lykkedes. Direktøren for det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, Claus Fertin, har da også allerede vendt tommelfingeren nedad til den politiske vedtagne handlingsplan. ”Vi kan ikke fra den ene dag til den anden bare lige fjerne hverken fem eller 15 procent af antibiotikaforbruget”, påstod han i en udtalelse i april 2015. Førende MRSA-eksperter har derimod fastslået, at der skal en 90 procent-reduktion for at opnå virkning.

Torkel Ekman

Dyrlægeformand Torkel Ekman.

WHO vedtog i slutningen af maj 2015 en global handlingsplan mod antibiotikaresistens, og bekæmpelsen er udpeget som et kritisk spørgsmål for menneskeheden. Men når EU, efter mange år, har besluttet at revidere lovgivningen på veterinær anvendelse af antibiotika, sørger man alligevel for at indføre en fleksibel undtagelsesklausul, der gør det muligt at fortsætte den uansvarlige brug af antibiotika til sunde dyr.

Helena_Jonsson1

Helena Jonsson, formand for landboforeningen.

EU-Parlamentets nuværende forslag betyder helt klart, at meget store mængder antibiotika også i fremtiden kan gives til raske dyr. Hvis parlamentet siger ja til lovforslaget og gennemfører det, mister samfundet en unik mulighed for at bekæmpe den fortsatte stigning i antibiotika-resistente bakterier.

Björn Olsen

Professor Bjørn Olsen, ekspert i infektionssygdomme.

En overfladisk gennemlæsning af Europa-Parlamentet forslag til forordning kan forlede til at tro, at alt vil være i orden i fremtiden. Forslaget siger ganske tydeligt, at “antibiotika må ikke anvendes til fødevare-producerende dyr præventivt … “. Imidlertid følger umiddelbart efter et gummiagtigt tekstsupplement, der helt slår benene væk under den tilsigtede stramning, nemlig: “… medmindre der er en høj risiko for infektion.”

karin_ostensson_200px_webb

Karin Östensson, dekan for det naturvidenskabelige fakultet.

Når EU-lovgiverne vedtager den ny fælles lovgivning for veterinære lægemidler, kommer den til at styre brugen af antibiotika til husdyr i Europa i mange år frem. Derfor er det af afgørende betydning, at EU-parlamentet siger nej til gummi-paragraffen i det nye lovforslag. Ellers vi l EU-landenes befolkninger miste en unik mulighed for at få stoppet de værste udskejelser med uansvarlig brug af antibiotika, herunder især brugen af antibiotika til raske dyr.

 

 

Kritikken i Svenska Dagbladet 9. juni 2015 var underskrevet af:

TORKEL EKMAN
VMD, formand for den svenske dyrlægeforening

HELENA JOHNSSON
Formand for Sammenslutningen af svenske landbrugere

Björn Olsen
Professor, Institut for Medicinsk Videnskab, ekspert i infektionssygdomme

KARIN Östensson
VMD, dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet vedr. veterinær medicin og husdyrvidenskab ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.