Rumænsk svinearbejder fra svinefabrik i Nordjylland fremviser byldelignende sår, der mistænkes for at være MRSA-inficerede. Foto: The Guardian.

Forskere har fundet to typer MRSA, som er næsten usynlige for visse dele af immunforsvaret. Den ene type er CC398, der også er kendt som svine-MRSA. Det skriver Statens Serum Institut i Forskningsnyt, den 23. november 2018.

Forskerne har fundet MRSA-bakterier, som er i stand til at undgå kroppens immunforsvar. Bakterierne har udviklet en form for kappe, der skærmer dem mod en stor del af immunforsvarets celler.

Jesper Larsen, SSI.

– Det her er absolut noget, vi vil holde øje med. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis det spreder sig til andre MRSA-typer, men vi kan frygte, at MRSA-sygdomsbyrden så vil blive øget, siger Jesper Larsen, seniorforsker på Statens Serum Institut.

Han er en af forskerne bag en artikel i det anerkendte akademiske tidsskrift Nature, som for første gang beskriver den foruroligende egenskab hos to forskellige typer MRSA.

Påvisningen er af særlig betydning for sundhedssektoren i Danmark, fordi vi har den største svinetæthed i verden med knap 13 mio. svin i den stående bestand og en produktion på knap 31 mio. svin om året. Da millioner af disse smittebærende svin eksporteres levende til lande i EU, sker der en konstant overførsel af disse farlige bakterier til befolkningerne i disse lande.

Narrer immunforsvaret

Det er et helt nyt forskningsstudie, som Statens Serum Institut har deltaget i, der har påvist en mekanisme, hvor visse typer af MRSA kan skjule sig for immunforsvaret.

Når vi mennesker får en infektion, er der to ting, der kan hjælpe med at gøre os raske igen: Vores eget immunsystem og antibiotika.

Nu har det nye studie imidlertid fundet to typer af methicillin-resistente stafylokok-bakterier (MRSA), som er i stand til at gemme sig for vores immunsystem. Studiet blev ledet af forskere fra Tübingen Universitet, og resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Normalt har alle bakterier en overfladestruktur, som vores immunsystem kan genkende og udvikle antistoffer imod. På den måde beskytter vores immunforsvar os mod for eksempel stafylokokker.

Men undersøgelsen viser, at visse MRSA-bakterier kan danne en ekstra overfladestruktur, som de gemmer sig bag.

”Det betyder, at vores immunsystem ikke kan genkende dem. Desuden er den ekstra overfladestruktur opbygget på en måde, så vi heller ikke over tid kan danne nye antistoffer mod disse bakterier”, fortæller seniorforsker Jesper Larsen fra SSI, der har været med i det nye studie.

Danmark er den største eksportør (gul pil) af levende svin i EU, men der er ingen kontrol med deres MRSA-smittestatus. Kilde: Eurostat.

Øger risikoen for alvorlige infektioner

Patienter, som får blodforgiftning på grund af deres egen stafylokok-bakterie, har en større chance for at overleve end patienter, der får infektion med en fremmed stafylokokbakterie. Det skyldes, at patientens immunforsvar allerede har dannet antistoffer mod bakterien, inden den kom ind i blodbanen.

Hvis det derimod er en fremmed stafylokok-bakterie, skal kroppen først udvikle nye antistoffer. Det tager tid, og så kan infektionen nogle gange nå at blive forværret. Og hvis immunsystemet er helt ude af stand til at producere antistoffer mod bakterien, som det er tilfældet med bakterierne i undersøgelsen, stiger denne risiko.

”MRSA-bakteriernes evne til at gemme sig for vores immunsystem er et problem, fordi vores immunsystem spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af infektioner”, siger Jesper Larsen.

Ny overfladestruktur findes særligt i to MRSA-typer

Forskerne har også set nærmere på, hvilke MRSA-bakterier, der har den ekstra overfladestruktur, og de fandt den primært i to typer: Den ene er MRSA CC398, der bedre er kendt som svine-MRSA eller husdyr-MRSA. Den anden er MRSA CC5, som er en af de ældste MRSA-typer, man kender til.

”I 1959 lancerede man antibiotikaet methicillin til behandling af penicillin-resistente stafylokok-bakterier. Allerede to år senere så man de første methicillin-resistente bakterier – dem der fik navnet MRSA. Blandt dem var CC5, der især trivedes i hospitalsmiljøer, siger Jesper Larsen.

Studiet viser også, at den nye overfladestruktur i teorien vil kunne sprede sig til andre MRSA-typer.

”Dermed kan det blive svært at forudse, hvor den dukker op fremover”, slutter Jesper Larsen.

Svineindustrien bærer skylden

I 2016 blev der for fjerde gang udført en undersøgelse, der skulle afdække omfanget af husdyr-MRSA i danske svinebesætninger. Den kunne påvise husdyr-MRSA i 88 % af svinebesætningerne. Det er en markant stigning. Grafen viser antallet af infektioner med husdyr-MRSA hos personer uden svinekontakt og andelen af smittebærende svinebesætninger. Kilde: Statens Serum Institut.

I 2008, 2010, 2014 og 2016 blev den danske svinebestand grundigt undersøgt for husdyr-MRSA. I perioden 2008-2014 steg andelen af svinebesætninger med husdyr-MRSA fra 3,5 % til over 60 %. Desuden fandt man i 2014 for første gang husdyr-MRSA i avlsbesætninger, og bakterier havde også spredt sig til mink og heste.

I den seneste undersøgelse fra 2016 var hele 88 % af svinebesætningerne positive for husdyr-MRSA. Samtidig steg forekomsten af humane infektioner med husdyr-MRSA fra under 20 tilfælde om året før 2010 til 218 tilfælde i 2016.

I dag regnes stort set alle konventionelle svinefabrikker i Danmark for inficerede, i modsætning til de økologiske besætninger, hvor det blot er 6 %, der er konstateret smittebærende.

Grise, der lever på friland, er næsten fri for MRSA-bakterier.

Det høje smittetryk fra de konventionelle svin er ekstra alvorlig, da den danske svineindustri hører til de mest eksporterende i EU. Årligt (2017) sendes op mod 13 mio. levende svin ud af Danmark, og de er stort set alle smittebærere. Dermed pumpes de farlige bakterier ud i EU i en stigende strøm, så smittetryk vokser i de lande, der modtager danske svin.

Den væsentligste årsag til den voldsomme spredning af MRSA i svineindustrien skyldes erhvervets mangelfulde indsats for at begrænse smitte. Gang på gang ha erhvervet modsat sig en sanering af de smittebærende besætninger.

Merrild er ikke naiv

Erhvervets modvilje mod at tage ansvar for udviklingen kom frem i lyset i september 2014, hvor minkavler Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, i et nyhedsbrev til medlemmerne slog fast, at samfundet bare må vænne sig til at leve med de farlige bakterier:

Martin Merrild mener, at der er ihærdige kræfter, der ser MRSA-problematikken som en hurtig genvej til at få nedlagt dansk svineproduktion. Derfor vil de blive ved med at overdrive, tale mod bedre vidende og kræve omfattende saneringer. Om det er Statens Serum Institut eller DTU, han sigter til, afsløres dog ikke. Foto: Landbrug & Fødevarer/Claus Haagensen/Chili. Dato:
Chili foto & arkiv.

”Jeg er ikke så naiv at tro, at debatten om MRSA så vil stoppe. Der er ihærdige kræfter, der ser MRSA-problematikken som en hurtig genvej til at få nedlagt dansk svineproduktion. Derfor vil de blive ved med at overdrive, tale mod bedre vidende og kræve omfattende saneringer. Heldigvis er der klare signaler fra Folketingets partier om, at det ikke er en vej at gå. Den er ubetalelig dyr og uden virkning, viser alle erfaringer.

Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund, sådan som vi også lever med andre stafylokokker. Vi anderkender, at der for samfundet er en sundhedsmæssig udfordring i, at stafylokokker – herunder MRSA CC398 – har fået deres eget liv i hospitalssektoren, og nu smitter mellem mennesker.”

Det var handel med svin og tre særlige antibiotikaresistente bakterier, der var årsagen til, at husdyr-MRSA, også kaldet svine-MRSA, kunne sprede sig til nærmest alle afkroge af Danmark på en ganske kort årrække. Det dokumenterer et andet nyt studie, som forskere fra Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet har offentliggjort den 13. november 2018 i det videnskabelige tidsskrift mBio.

Husdyr-MRSA – eller MRSACC398, som den også kaldes blandt fagfolk – er ikke farlig for svinene, men kan forårsage blodforgiftning hos mennesker.

Comments are closed.