Opfattelsen har hidtil været, at MRSACC398 er harmløs for dyr, men ny forskning tyder på, at bakterien har ændret sig, så den kan angribe dyr. Samtidig betyder det, at bakterien kan udvikle farligere egenskaber over for mennesker.
Svin, der er den mest almindelige vært for MRSACC398, bærer bakterien på huden og i trynen, men bliver kun meget sjældent syge. Den opfattelse bliver der rokket ved i den nye forskning. Her undersøgte man en række MRSACC398 stammer, som var isoleret fra syge dyr med tegn på infektion, og det viste sig, at en stor andel af stammerne indeholdt sygdomsgener, som var overført med nogle særlige bakterievirus (phager).
Det er et velkendt fænomen inden for mikrobiologien at bakterier bliver smittet med phager, og at disse overfører gener fra en bakteriestamme til en anden. Det sker hyppigt og kaldes transduktion.
De gener som overføres ved transduktion kan kode for antibiotikaresistens, men det kan også være gener, som øger bakteriens virulens, dvs. evne til at forårsage sygdom. Virulens-egenskaber kan fx være evnen til at omgå immunsystemet og give bylder eller gå i blodet og give blodforgiftning.
Vender sig mod mennesker
Phager kan også overføre gener, som ændrer bakteriernes værtspræferencer. MRSACC398 startede som en svinestamme. Det er stadig svin som udgør langt det vigtigste reservoir, men der er en udvikling i gang, som gør, at bakterien tilpasser sig til andre dyr – og til mennesker.
Bakteriers antibiotikaresistens og virulens og deres værtspræferencer er derfor noget, som udvikler sig hele tiden i takt med, at phager flytter rundt med genmateriale fra den ene bakteriecelle til den anden. Risikoen for at det sker, øges, hvis mange dyr er samlet på lille plads, sådan som det er tilfældet i en stor svinestald. Hvis der yderligere er tæt kontakt med mennesker, øges risikoen for, at der i denne proces udvælges (selekteres) stammer med nye virulensegenskaber, som er tilpasset mennesker. Udveksling af gener kan også ske ved, at bakterierne udledes i naturen, hvor de kommer i kontakt med jord- og vandbakterier, som kan overføre nye egenskaber.
Det omtales i artiklen, at MRSACC398-stammer, der isoleres fra mennesker med infektioner, er smittet med phager, som meget ligner dem, man finder i smittede syge dyr. Det er derfor en helt reel bekymring, at bakteriestammer, som giver infektioner hos dyr, også vil have et øget potentiale til at give infektioner hos mennesker. Det sætter risikoen ved at arbejde i en svinestald i et nyt perspektiv. Hvis sådanne stammer får lov at sprede sig ud i samfundet og til hospitaler og plejehjem, vil det danske sundhedsvæsen – i betragtning af det meget store smittereservoir i svineindustrien med 2,2 svin for hver dansker – stå med et sundhedsproblem, som er mange gange større, end det vi kender i dag.
MRSACC398 findes især hos svin, men har også bredt sig til andre produktionsdyr og til kæledyr. Den kan overføres fra dyr til mennesker, som har tæt kontakt med dyrene. Det gælder i særlig grad personale på svinefarme, som hyppigt er smittebærere, men inden for de senere år har man også påvist bakterien hos mennesker, som ingen kontakt har til dyr. Det tager man som udtryk for, at bakterien er ved at tilpasse sig til mennesker, og at den formentlig smitter uden for svinestaldene ved direkte eller indirekte kontakt fra person til person.
MRSACC398 er nu den hyppigste MRSA-type, som påvises hos mennesker. På landsplan er over 40 pct. af de MRSA, man påviser hos mennesker, af typen CC398, og i svinetunge egne er andelen over 50 pct. Risikoen for at blive smittet med MRSACC398 er klart højere, hvis man bor i lokalområdet til en svinefarm, end hvis man bor i en større by.
