OK med pesticiddom til formand for nationalpark

Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør sidst i oktober 2018 blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegift. Bødesagen kom få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald under dække af jordforbedring.

Se reportage på gylle.dk.

Mange læsere har givet udtryk for, at man finder pesticid-dommen og affaldssagen uforenelig med Carl F. Bruuns rolle som formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Allerede 5. november modtog redaktionen denne kommentar fra godsejer Carl F. Bruun: “Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken.”

Anvendelsen af byggeaffald som “jordforbedring” på Esromgaard har fremkaldt skarp kritik fra lokale naturvenner.

Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland ønskede umiddelbart at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken, da redaktionen 31. oktober anmodede om en kommentar.

Men nu foreligger der svar.

Naturstyrelsen Nordsjælland skrev pr. mail 9. november 2018: “Kender ikke sagen og har ingen kommentarer. Med venlig hilsen Jens Bjerregaard Christensen, Skovrider.”

Efter 40 dages betænkningstid og to rykkere har ministeriet også fremsendt et mailsvar den mail 10. december. Det lyder: “Miljø- og Fødevareministeriet tager dommen til efterretning, og finder ikke at den afsagte dom har konkret indflydelse på Carl Frederik Bruuns virke som formand for nationalparkbestyrelsen.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.