Nationalpark-formand idømt bøde for ulovlig omgang med sprøjtegifte

H.M. Dronningen indviede nationalparken sidst i maj 2018. Dronningen ankom til Esrum Kloster og Møllegård i karet efter en sejltur over Esrum Sø sammen med bl.a. miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dronningen afslørede, efter talerne, nationalparkens logo og 10 hvide duer blev sendt op i den blå sommerhimmel. Dronningen fik mulighed for at se den nye udstilling om nationalparken, før boder og aktiviteter for alvor åbnede og gik i gang. Der blev smagt på lokale produkter fra nationalparken, bagt pandekager og forlagt en sommerbuk, mens et jazzorkester spillede ud over klosterengen.

Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis, den 27. oktober 2018.

Bødesagen kommer få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader under dække af jordforbedring.

Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland har ønsket at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken.

Godsejer Carl F. Bruun har den 5. 11 benyttet sig af redaktionens tilbud om at besvare anklagerne og skriver bl.a.: Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken. Læs hele svaret til sidst i artiklen.

Kerb 400 SC er skrappe sager, der både mistænkes for kræftfare og skadevirkninger på miljøet. Sprøjtegiften er ikke godkendt til jordbær som det fremgår af etiketten.

Blot nogle ”slatter”

To embedsmænd fra henholdsvis Erhvervs- og Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet mødte op i retten i Helsingør som vidner, da sagen om brug af sprøjtegiften KERB 400SC på en jordbærmark skulle afgøres sidst i oktober 2018. Embedsmændene var anklagemyndighedens vidner i de i alt tre forhold, der var nævnt i anklageskriftet, og som kan dateres til årene 2013 og 2014. For to af disse overtrædelser blev Carl Bruun idømt en bøde på 3000 kroner.

Godsejeren betegner over for Frederiksborg Amts Avis sagerne som bagateller. I følge anklageskriftet skulle han have overtrådt flere paragraffer i en pesticidforordning vedtaget i Europa-parlamentet samt en anden europæisk forordning ved at bruge mere af sprøjtegiften KERB 400SC end tilladt. Reglerne siger, at man højst må bruge 1,00 liter pr. hektar, men i følge anklageskriftet var der på godsejerens 5,36 hektar store jordbærmark brugt henholdsvis 1,02 og 1,075 liter pr. hektar.

Carl Bruun siger til Frederiksborg Amts Avis, at der efter hans mening ikke var tale om et overforbrug, men om en fejlregistrering eller forkert indberetning.

Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at kommentere Carl F. Bruuns fortsatte formandsskab i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Sjælland.

I de to tilfælde, som var omtalt i anklageskriftet, har der ifølge godsejerens forklaring i retten været ”lidt mere” opblandet væske i beholderen end, det har været nødvendigt.

– Jeg prøvede at forklare, at vi bortfjerner disse slatter ved at hælde det i gylletanken, men det fandt retten ikke bevist. Derfor må jeg nu modtage en bødestraf, som jeg ikke har mulighed for at anke. Enhver kan se på tallene, at sagerne vedrører en meget lille mængde af dette sprøjtemiddel. Jeg vil ikke kalde det overforbrug, men en forkert beregning af, hvor meget der er brugt på arealet, siger Carl Bruun til avisen.

Imidlertid opfattede anklagemyndigheden og retten i Helsingør ikke, at godsejeren med denne forklaring indrømmede, at han også havde gjort sig skyldig i ulovlig bortskaffelse af ”slatter” af den kraftigt virkende sprøjtegift ved at hælde dem i en gylletank. Det fremgår klart af Miljøstyrelsens godkendelse af produktet, at ”restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal”.

Han var også tiltalt for et tredje forhold, hvor forbruget af samme sprøjtemiddel var udregnet til 1,3 liter pr. hektar. I dette tilfælde blev det tydeligt godtgjort, at der var tale om en forkert indberetning. Derfor blev han ikke dømt for det forhold, oplyser anklageren Stinne Ruby.

Giftig omgang jordbær

Produktionen af jordbær er af vital betydning for Esromgaard, der dyrker 10 forskellige sorter. Carl F. Bruun er selv begejstret for de røde bær, som han beskriver på sin hjemmeside med disse ord:

”Vi elsker jordbær, og netop jordbærrene har været med til at sætte Esromgaard på landkortet. Om det skyldes jorden, dyrkningen eller solen over Esrum, ved vi ikke, men vores jordbær smager fantastisk. Sorterne følger deres egen naturlige sæson og afløser hinanden, så vi har jordbær, der varierer i størrelse og smag gennem hele sommeren.”

Det nævnes dog ikke med et eneste ord, at der er tale om en konventionel produktion med anvendelse af op til 20 forskellige sprøjtegifte, hvoraf flere – bl.a. KERB 400 SC – mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Endnu mere betænkeligt er det, at KERB 400 SC slet ikke er afprøvet og godkendt til sikker anvendelse i jordbær. Der er tale om en såkaldt ”off-label” godkendelse, hvor Miljøstyrelsen gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, som ikke er nævnt på midlets etikette.

Så mange sprøjtegifte anvendes på Esromgaards jordbærmarker. Flere betragtes som muligt kræftfremkaldende. Kilde: Miljøstyrelsens sprøjtejournaler.

Der kan ikke garanteres for, at der ikke kan opstå skader på afgrøden eller være svigtende virkning, selv om off-label vejledningen følges. Off-label godkendelser uddeles efter pres fra de erhvervsdrivendes organisationer, så hverken myndigheder eller organisationer kan gøres ansvarlig for sprøjteskader eller svigtende virkning af et off-label godkendt kemisk bekæmpelsesmiddel.

Brugen af off-label sprøjtegifte bygger på få forsøgsresultater, og alle situationer, hvorunder midlet må anvendes, er ikke afprøvet, og midlet er heller ikke afprøvet i alle sorter. Giftigheden af KERB 400 SC afspejles af de restriktive anvendelsestidspunkter og øvrige vilkår. Midlet må kun anvendes 1 gang pr. år i perioden 1. oktober til 31. december, og af hensyn til risikoen for sundhedsskader må den samme landmand maksimalt behandles 2,5 ha pr. dag.

Naboer kræver stop for jordtip ved Esromgaard

Jordforbedring med byggeaffald

Bødesagen for det ulovlige overforbrug af sprøjtegift i jordbærrene kommer oveni en længerevarende forureningssag på Esromgaard.

Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov advarede i november 2017 sammen med naboer mod kommunens håndtering af oplagring af jord ved Esromgaard. Her er der gennem ca. 13 år blevet deponeret mange tusind tons overflødig jord fra aktiviteter i og udenfor kommunen – og det er sket uden opsyn fra Gribskov Kommune, lyder bekymringen fra DN.

Der kan være mange penge i at modtage forurenet jord fra myndighederne. Normalt kan en entreprenør risikere at skulle betale i omegnen af 1000 kroner pr. ton forurenet affald, der skal deponeres. Jord, der ikke er forurenet, kan derimod gemmes af vejen for en flad 50’er pr. ton. Og det er denne store forskel i kroner og ører, der nu får Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov til at råbe vagt i gevær over for en jordtip nær Esrum, skrev netavisengribskov.dk den 29. november 2017.

Godsejer Carl Bruun afviste dengang alle kritikere af kontrollen med jorddeponeringen.

– Det ved de ikke noget som helst om, for der bliver lavet kontrol. Der bliver lavet prøver på alt, der kommer. Det har kommunerne fuldt styr på, jeg er slet ikke interesseret i at få forurenet jord, forklarede Carl Bruun og fremviste en miljøanalyse taget få dage tidligere af en jordbunke i Espergærde samt en godkendelse af samme jordforsendelse fra Helsingør Kommune.

– Alt bliver kontrolleret, understregede Carl Bruun.

Ren jord? Næppe…

Få måneder senere lyder der en helt anden melodi fra godsejeren.

I marts 2018 blev der afsløret en større mængde usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader på deponeringspladsen for ”ren” jord.

Det var det syn, der mødte flere naboer til jordtippet Esromgaard. Jordtippet ejes af Carl Bruun, formand for den nye Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det skrev Frederiksborg Amts Avis, den 26. maj 2018.

Godsejeren afviste først kritikken og oplyste til avisen, at materialet var til vejforbedring.

– Det er murbrokker, der bruges til at reparere min vej og vendeplads for lastbilerne. Der skal bruges temmelig meget af den type materiale til vejforbedring, siger Carl Frederik Bruun.

Materialet indeholdt imidlertid både metal og gips, som ifølge Gribskov Kommune »ikke egner sig til vejforbedring. Affaldet skal derfor sorteres forud for anvendelse«.

– Det er rigtigt, der er materiale, som ikke er sorteret. Det er fordi, vognmændene ikke er gode nok. Og det, har de nu fået brev om, skal gøres bedre, siger Carl Frederik Bruun.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Gribskov Kommune langt fra gør nok for at kontrollere forholdene.

– Hvad med sorteringen bagudrettet? Det er konstateret gang på gang, at der er problemer, siger Jens Andersen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov.

Foreningen anfægter også, at jorddeponiet er til jordforbedring, sådan som ansøgningen og tilladelsen til ejeren lød i 2005.

– Det har ikke noget med jordforbedring at gøre, det er en vanvittig drejning af sagen. Dette er blevet et depot. Hvordan kan man jordforbedre i 14 år – det her er bare en fed forretning, ikke andet.

Absurd udpegning som formand

Godsejer Carl Bruun har været betragtet som en kontroversiel landmand siden han i 2002 satte en stopper for at genskabe den 600 hektar store Søborg Sø i Nordsjælland. Som lokalsamfundets dominerende svineproducent og tidligere landboforeningsformand blokerede Carl F. Bruun det første forsøg på naturgenopretning, da han nedlagde veto mod salg af jorden i sin egenskab af medlem af jordbrugskommissionen. Bruun begrundede sit veto med, at det drejede sig om »glimrende landbrugsjord«.

Derfor vakte det stor forbløffelse, da daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den 22. februar 2018 besluttede, at godsejeren skulle være formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Biolog Thor Hjarsen kalder udpegningen af godsejer Carl F. Bruun som formand for nationalparken for “absurd”.

Mange naturstemmer reagerede negativt. Biologen Rasmus Ejrnæs sagde, at Carl Bruun ”næppe har så meget viden om at forvalte natur”. Biolog Thor Hjarsen, der i dag er ansat hos WWF Verdensnaturfonden, kaldte udpegningen absurd, fordi en ”konventionel landmand og kritiker nu er formand for bestyrelsen”. Og han opfordrede til, at de grønne organisationer skulle trække sig fra bestyrelsen.

MF Christine Antorini (S).

Danmarks Naturfredningsforenings daværende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen undrede sig højlydt over valget, og Alternativets miljøordfører, Christian Poll, konstaterede blandt andet, at ”vi kan forvente meget lidt natur i Kongernes Nordsjælland”. Hos Socialdemokraterne indkaldte Christine Antorini fødevareministeren til et samråd for at få en forklaring på udpegningen: – Der er meget overraskende, at miljøministeren har udpeget en formand for Kongernes Nordsjælland, der har været aktiv i den offentlige debat som modstander af nationalparken og som kun ønsker et ganske lille areal af sin egen landbrugsjord med i nationalparken, udtalte Christine Antorini.

Daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var selv ganske tilfreds med sin udpegning af formanden for Nationalpark Kongernes Sjælland.

Den kontroversielle minister virkede derimod imponeret af sin egen beslutning om udpegningen.

”Jeg har noteret mig kritikken af formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland fra en række personer, som tilsyneladende mener, at landmænd overhovedet ingen forstand har på natur. Jeg har også̊ noteret mig, at nogle af kritikerne siger, at de intet kender til den nye formand, men at alene det, at han er landmand, giver dem ret til på̊ forhånd at dømme hans evner i forbindelse med nationalparken som elendige,” skrev ministeren ifølge Altinget.dk.

Ministeren påpegede, at landmænd bruger egne ressourcer på at lave natur rundt om i landet ”modsat mange af kritikerne, der har mening om den rette form for natur uden økonomiske omkostninger for dem selv.” Han forbigik dog i tavshed, at godsejeren ikke har tilbudt Esromgaard som en del af nationalparken.

Carl Bruun fandt selv kritikken urimelig, ifølge landbrugsavisen.dk. “Vi landmænd lever i, af og med naturen,” udtalte han.

Nationalparken Kongernes Nordsjælland er ca. 26.250 ha og landets næststørste. Mere end 80 % af parken er dækket af Naturstyrelsens skove, naturområder og søer. De tre store kerneområder er Tisvilde Hegn og Arresø, Gribskov og Esrum Sø samt Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn.

 

Hør Carl F. Bruun forsvare sin udnævnelse til formand for nationalparken i denne video, der er produceret af landbrugsavisen.dk.

5. november 2018: Redaktionen har modtaget denne kommentar fra godsejer Carl F. Bruun:

Som jeg udtaler i ovenstående artikel skyldes bødestraffen ikke et overforbrug af pesticider, men et manglende bevis for bortskaffelse af overskydende restmængde. Pga. af en fejl vedr. manglende dokumentation betaler jeg nu bøden.

Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken.

Med venlig hilsen

Carl Bruun

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.