Martin Merrilds oksekød-rapport er “sammenklasket mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke,” siger professor ved Syddansk Universitets Livscykluscenter. Dette billede har intet direkte at gøre med rapporten.

AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU

Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43

Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.

Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.

Det vurderer en række eksperter over for Information.

Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.

Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

“Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,” stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside. Det er helt ved siden af skiven, mener samtlige eksperter.

Han forklarer, at de data for klimabelastningen fra forskellige fødevarer, som rapporten benytter sig af, er “et stort sammenstykket kludetæppe” af tal fra 38 forskellige studier publiceret i perioden 1998-2016, der er baseret på “vidt forskellige” metoder.

“Man må ikke blande beregnede livscyklusanalyseresultater fra forskellige studier på den måde, for det er at sammenligne æbler og pærer. Så de tal, de når frem til, kan ikke sammenlignes og sammenstilles med påvirkningen fra oksekød,” siger Jannick Schmidt.

Også Morten Birkved, som er professor MSO på Syddansk Universitets Livscykluscenter, retter skarp kritik mod rapportens regnemetoder.

“De sammenklasker en rapport mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke,” siger han.

Martin Merrild spiller højt spil med de danske landmænds troværdighed, når han bestiller de manipulerende rapporter. Det er ikke første gang, han fifler med den slags: læs f.eks. om antibiotika-rapporten fra FAO.

Claus Felby, der indtil for nylig var professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og nu er chef for Novo Nordisk Fondens bevillinger for Life Science-forskning, er ligeledes skeptisk.

“Det er helt uden for skiven at gøre det på den måde,” siger han.

Den nye L&F-direktør Anne Ahrnung er også i søgelyset i forbindelse med skandale-rapporten om oksekødet.

Rapporten har i den seneste uge skabt heftig debat, fordi flere medier har brugt den til at sammenligne puljen af nydelsesmidler med ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød. “Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,” stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside.

Selv om sammenligningen ikke fylder meget i selve rapporten, blev den også fremhævet i pressemeddelelser fra både Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer.

Rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at “styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne”. Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Forskerne bag rapporten har afvist, at landbrugsorganisationen har haft indflydelse på deres konklusioner.

(forts)

Læs hele redegørelsen her.

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Pingback: Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt oksekødsrapport | Gylle.dk

  2. Pingback: Forskere klapper i om deres samarbejde med landbruget | Gylle.dk

Skriv en kommentar