Risiko for kræft og diabetes øges af ultraforarbejdede fødevarer

Den danske befolkning lider under verdens største kræfthyppighed, og de to mest udbredte kræftformer kædes nu sammen med højt forbrug af industrifødevarer. Det viser to franske undersøgelser. Herhjemme siger Kræftens Bekæmpelse, at hver fjerde dansker gerne ville spise mindre ultraforarbejdet mad, men har opgivet at finde ud af, hvordan man gør, og i USA har Trump-administrationen vendt kostpyramiden på hovedet

To netop offentliggjorte epidemiologiske undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem visse kroniske sygdomme og ultraforarbejdede fødevarer som sodavand, chips, færdigretter, slik, morgenmadsprodukter med meget sukker og forskellige former for fastfood. Konserveringsmidler, såsom sorbater, sulfitter og nitritter, forlænger fødevarers holdbarhed, forhindrer fordærv og oxidation og hæmmer væksten af ​​mikrober. De anvendes i vid udstrækning i fremstilling af fødevarer, men en storstilet epidemiologisk undersøgelse offentliggjort i to artikler i begyndelsen af januar, påpeger, at høj eksponering for disse tilsætningsstoffer kan være forbundet med langsigtede sundhedsrisici.

Det skriver Le Monde 8. januar 2026.

Forskningen blev ledet af Nutritional Epidemiology Research Team (Cress-EREN), som er tilknyttet det franske nationale institut for sundheds- og medicinsk forskning (INSERM) og det franske nationale forskningsinstitut for landbrug, fødevarer og miljø (INRAE). Resultaterne er baseret på en landsdækkende undersøgelse af mere end 105.000 voksne personer kaldet NutriNet-Santé. Disse deltagere rapporterede regelmæssigt deres totale forbrug af fødevarer over 24-timers perioder, og deres sundhedsdata blev indsamlet gennem flere år.

Den første artikel, der blev offentliggjort i British Medical Journal 7. januar 2026, rapporterer en signifikant sammenhæng mellem indtagelse af konserveringsmidler og risikoen for flere kræftformer (især bryst- og prostatakræft, som er de hyppigste kræftformer i Danmark).

Den anden artikel, der blev offentliggjort i Nature Communications 7. januar 2026, fokuserer på forbindelsen mellem de samme konserveringsmidler og type 2-diabetes.

I denne nye serie af studier blev to hovedgrupper af tilsætningsstoffer undersøgt: konserveringsmidler i streng forstand (normalt mærket E200 til E299) og antioxidanter (E300 til E399). Ikke overraskende er disse tilsætningsstoffer allestedsnærværende. Næsten alle deltagere i studiet (99,7%) indtog dem i løbet af to år. Forarbejdet kød var de vigtigste kilder til nitritter og nitrater, alkoholholdige drikkevarer og vinaigrettedressinger havde et højt indhold af sulfitter, og forarbejdede frugter og grøntsager kunne indeholde alle typer konserveringsmidler.

I kræftanalysen blev ikke-antioxidante konserveringsmidler primært forbundet med en øget risiko. Efter at have taget højde for forskellige forbrugsprofiler inden for studiegruppen var høj eksponering for sorbater, især kaliumsorbat, forbundet med en stigning på 14 % i den samlede kræftrisiko og en stigning på 26 % i brystkræftrisiko. Sulfitter blev forbundet med en 12 % højere samlet kræftrisiko. For type 2-diabetes steg risikoen med 47 % blandt personer med den højeste eksponering for konserveringsmidler.

Forskningen styrker de officielle anbefalinger om at reducere forbruget af ultraforarbejdede fødevarer og begrænse produkter, der indeholder unødvendige tilsætningsstoffer. Disse retningslinjer er inkluderet i en fransk national køreplan for fødevarer, ernæring og klima, der var planlagt til offentliggørelse i begyndelsen af ​​december 2025, men blev suspenderet af premierministeren i sidste øjeblik.

Franske landmænd kæmper for kødet

Ifølge franske medier blev offentliggørelsen af den ny strategi for fødevarer aflyst kort før den planlagte lancering, fordi premierministerens kontor hverken var blevet informeret om eller havde formelt godkendt den endelige version af dokumentet, selvom planen var blevet præsenteret af flere ministerier. Derfor traf premierministerens kontor beslutningen om at undlade at udgive strategien på det planlagte tidspunkt.

Der har været betydelige uoverensstemmelser mellem ministerierne (landbrug, sundhed og økologi) og premierministerens kontor med hensyn til formuleringen af centrale mål, især omkring følsomme emner som:

Formulering om kødforbrug – fx om man skulle ”reducere” eller bare ”balancere” eller ”begrænse” forbruget af kød. Dette blev opfattet som en politisk og økonomisk sensitiv formulering, der kunne skabe modstand fra landbrugssektoren.

Andre mål som regulering af ultraforarbejdede fødevarer var også blevet fjernet eller svækket i den seneste version af strategien, hvilket førte til kritik af, at dokumentet ikke levede op til de oprindelige ambitioner.

Politisk følsomme emner og pres fra interessegrupper – Der har været stærk debat og pres fra både landbrugsinteresser og fødevareindustriens lobbyer om nogle af de politiske mål. Dette kan have bidraget til, at premierministerens kontor valgte at stoppe offentliggørelsen for at undgå politisk konflikt eller kritik, fordi formuleringerne om kostændringer (fx mindre kød) og sundhedsmæssige anbefalinger i forbindelse med klimaet er meget kontroversielle i Frankrig.

Svært at gennemskue de ultraforarbejdede

Herhjemme er flere mennesker blevet opmærksomme på, at et højt indtag af ultraforarbejdet mad kan skade sundheden, men alligevel fylder disse fødevarer mere og mere i danskernes kost. Mange oplever, at det er svært at gennemskue, hvilke fødevarer de egentlig bør vælge fra.

Det fremgår af en ny spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der blev offentliggjort 19. januar 2026.

Resultaterne viser, at 28 pct. af danskerne gerne vil spise mindre ultraforarbejdet mad, men samtidig har opgivet at finde ud af, hvilke fødevarer de skal undgå.

– I mange tilfælde kan det være kompliceret at gennemskue, om en fødevare er ultraforarbejdet eller ej. Hvis man som forbruger skal have en chance for at vælge, kræver det mere viden, siger seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Næsten alle klassiske usunde produkter som fastfood, snacks, slik, kager og søde drikkevarer, der købes færdiglavede, kan klassificeres som ultraforarbejdede fødevarer.

Et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med sundhedsrisici, og det afspejler sig også i befolkningens bekymringer. Halvdelen af de adspurgte svarer, at de er bekymrede for at spise eller drikke ultraforarbejdede fødevarer.

Ultraforarbejdede fødevarer er blandt andet forbundet med overvægt, vægtstigning, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme, som senest demonstreret i de to netop offentliggjorte franske undersøgelser. Der er også stigende evidens for en sammenhæng med kræft, særligt i tyktarmen og endetarmen.

– Forskningen er usædvanlig klar, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de ultraforarbejdede fødevarer er et problem for folkesundheden. Samtidigt er indtaget af disse fødevarer i stigning. Det kedelige scenarie er altså, at endnu flere bliver syge, hvis vi bare fortsætter udviklingen, siger seniorforsker Anja Olsen.

Gode råd til hverdagen

Undersøgelsen viser, at mange savner viden på området. 61 pct. af de adspurgte ønsker mere information om ultraforarbejdede fødevarer og om, hvordan de kan undgå dem i hverdagen.

Derfor har seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse en række råd til, hvordan man kan skære ned på ultraforarbejdet mad i kosten.

– De hele råvarer som grøntsager, havregryn, fisk, mælk og æg skal fylde mest i indkøbskurven. Det er også helt fint med fødevarer, hvor producenten blot har haft gang i ingredienser og metoder, der også kunne have foregået i et almindeligt køkken. Men styr uden om varer med lange ingredienslister, hvor der står ord, du ikke genkender. Og overvej, om fødevaren ligner noget, du kunne have lavet selv, siger Anja Olsen.

Resultaterne fra undersøgelsen bygger på data fra en online spørgeskemaundersøgelse gennemført af analysebureauet Norstat foretaget for Kræftens Bekæmpelse i perioden 9. september til 16. september 2025. I undersøgelsen indgår svar fra 1265 voksne danskere på 18 år eller derover. Fordelingen af respondenter er repræsentativ for den danske befolkning i forhold til køn, alder, region og uddannelseslængde.

USA vender kostpyramiden på hovedet

Herhjemme lyder de officielle kostråd, at vi skal spise masser af fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager, mens sådan noget som kød og fedtstoffer ikke må fylde for meget på tallerkenen. I USA har Trump-administrationen nu vendt kostpyramiden på hovedet.

Ifølge den amerikanske sundhedsministers nye officielle kostråd skal amerikanerne til at spise mere kød, flere udvalgte mejeriprodukter (også de fede) foruden grøntsager. Fuldkorn bør amerikanerne spise mindre af fremover, skriver USA’s landbrugsministerium, USDA, der står bag de nye kostråd.

I det store felt i madpyramiden – altså de fødevarer, amerikanerne skal spises mest af – finder vi nu røde bøffer, hakket kød, ost, mælk, vegetabilsk olie foruden friske og frosne grøntsager. Det fremgår af forordet til kostrådene, hvor sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og landbrugsminister Brooke L. Rollins skriver, at de nye retningslinjer skal “Make America Healthy Again”:

– Vi sætter rigtig mad tilbage i centrum af den amerikanske kost. Rigtig mad, der nærer kroppen. Rigtig mad, der genopretter sundheden. Rigtig mad, der giver energi og opfordrer til bevægelse og motion. Rigtig mad, der opbygger styrke.

Derudover skal de nye kostråd, der gælder frem til 2030, mindske antallet af kroniske sygdomme men også mindske amerikanernes indtag af ultraforarbejdede fødevarer, står der i forordet.

Bannerfoto: Ultraforarbejdet mad. Foto: Shaafi Ali/Unsplash