Skarven går tilbage i Danmark

Skarven går tilbage – men hvorfor? Foto: John Larsen/DOF.

1600 færre skarvpar har i år ynglet i den danske natur sammenlignet med sidste år. Facit for 2018 siger 31.605 reder. Det svarer til en tilbagegang på næsten 5 procent.

Danmarks bestand af skarver er fordelt på 76 kolonier. I Sydøstdanmark har skarven haft en nedtur. Måske fordi et stigende antal havørne jager og forstyrrer.

DOF mener, det er på tide at skære ned i den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 14. september 2018.

2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, DCE.

”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der årligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring.

Fra Sydøstdanmark har vi desuden mange observationer, der tyder på, at den øgede bestand af havørne i stigende grad påvirker skarverne. Her har skarverne ellers de senere år nydt godt af en enorm fremgang i bestanden af den lille invasive fiskeart sortmundet kutling,” siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Jacob Sterup samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2018.”

Skarvkolonien på Mågeøerne ved Svendborg. Foto: Thomas Bregnballe, DCE.

Store kolonier er fortid 
Tiderne med få, men store kolonier af ynglende skarver, der kunne tælle op imod 7.000 reder, er forbi i Danmark.

I disse år yngler skarven i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden, og ynglepladserne ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Den gennemsnitlige kolonistørrelse hos de danske skarver var i 2018 på 416 reder. Siden 2010 har den gennemsnitlige størrelse på skarvkolonierne ligget på rundt regnet 400 par.

Til sammenligning var der i 1990’erne i gennemsnit over 1.000 reder i de danske kolonier.Danmarks største koloni i 2018 lå i Stavns Fjord på Samsø, hvor 2.422 par blev talt. Kun otte af landets 76 kolonier havde flere end 1.000 par.

En del af bekæmpelsen af skarv sker ved at ødelægge deres æg ved at dyppe dem i olie. Foto: Jan Skriver.

13 procent af rederne ødelægges
I år er der talt 31.605 ynglepar af skarver fordelt på 76 kolonier, hvilket er 1.581 færre end sidste år. Der er tale om en tilbagegang på 4,8 procent i forhold til skarvbestanden i 2017.

”I perioden 2014-2018 har ynglebestanden af skarver i Danmark i gennemsnit talt 31.700 ynglepar. I årene 1993-2006 lå bestanden på i gennemsnit cirka 39.000 par. Ynglebestanden er i disse år cirka 20 procent lavere, end den var i den årrække, da bestanden kulminerede,” siger Thomas Bregnballe.I alt er 4.249 skarvreder fordelt på 18 kolonier i år blevet reguleret. Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, prikket hul i, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder. Summa summarum er 13 procent af alle danske skarvreder i denne ynglesæson blevet “reguleret”, så der ikke er fløjet unger fra rederne.

Se video – klik på billedet.

DOF vil have mindre bekæmpelse
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er kritisk over for den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark.

”Myndighederne bør skære ned i sin dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til en total udryddelse af nye kolonier, som det ofte sker i dag,” siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljø- og Fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.