Sprøjtegifte på afveje i kartoffelmarkerne

”Nogen” kommer sprøjtegifte på dine kartofler, men de fortæller det ikke. Så længe giftresterne holder sig under den politisk besluttede grænseværdi, får forureningen lov at passere upåtalt. Eller sagt med andre ord – hvis bare forureningen er passende lav, gribes der ikke ind. Den, der køber kartoflerne, får heller ikke at vide, at der er tale om en PFAS-sprøjtegift, og at den er vurderet af EU som hormonforstyrrende. Agerjorden, hvor kartoflerne dyrkes, kan også være forurenet med den samme gift

Det er svampemidlet Maxim 100 FS, vi taler om. Det bruges til at bejdse kartofler, og det er ikke sukkervand. Producenten Syngenta Nordic A/S er fuldt ud klar over giftigheden og ringer da også med den store alarmklokke på etiketten, hvor Syngenta advarer brugerne af sprøjtegiften med disse sætninger:

– Kartoflerne er farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

– Opbevares utilgængeligt for børn.

– Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Advarslen gælder svampegiften fludioxonil, som er det giftige aktivstof i Maxim 100 FS. Fludioxonil bruges til at beskytte læggekartofler mod svampeangreb, men giften kan også optræde på de rodknolde, som læggekartoflen frembringer, og som forbrugeren køber. Den risiko har producenten dog ingen pligt til at rapportere, så forbrugerne køber intetanende de ”rene” kartofler.

Både almindelige spisekartofler og nye kartofler fra danske marker kan være forurenede med fludioxonil, men Fødevarestyrelsens kontrollanter ser gennem fingrene med forureningen, så længe den er beskeden. Fødevarestyrelsen gradbøjer simpelthen både betegnelserne ”farlige” og ”må ikke anvendes til menneskeføde”, så forurenede kartofler alligevel kan sælges i danske supermarkeder. Tricket er en lille tilføjelse ”så længe giftresterne ikke overskrider grænseværdierne”, men den tilføjelse står kun i kontrollanternes håndbog. Forbrugeren på indkøb får intet at vide. Hun kan kun handle i den tro, at alle godkendte kartofler er af den rene vare.

Fødevarestyrelsen griber ikke ind

Forekomsten af fludioxonil på kartofler til konsum fremgår af den seneste rapport med ”Resultater fra den danske pesticidkontrol. Pesticidrester i fødevarer 2024”, som er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen og offentliggjort i december 2025.

Ifølge rapporten side 57 er der fundet fludioxonil i 1 ud af 18 analyser af ”danske kartofler”, og i 1 ud af 10 analyser af ”nye danske kartofler”. De to fund er på hhv. 0,019 mg/kg og 0,012 mg/kg. Maksimalgrænseværdien for fludioxonil på kartofler er 5 mg/kg, så der er altså ingen akut forgiftningsfare på spil, men Maxim-etikettens oplysninger er ikke retvisende. Sætningen ”Kartoflerne er farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder” er forkert, men det får forbrugeren intet at vide om. De farlige kartofler må godt sælges til menneskeføde, hvis bare forureningen holders under grænseværdien.

Hvem de kartoffelavlere er, der har brugt aktivstoffet, fremgår ikke af ”Resultater fra den danske pesticidkontrol. Pesticidrester i fødevarer 2024”. Som svar på en anmodning om aktindsigt har Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst, at prøven med fludioxonil af ”kartoffel” er udtaget hos: JGH Engros Aps, Litauen Alle 13, 2630 Taastrup, og prøven med fludioxonil af ”ny kartoffel” er udtaget hos: Ingwersen A/S, Hørskætten 30, 2630 Taastrup.

Begge udtagesteder er grossistvirksomheder, og her stopper sporet.

Ved henvendelse til JGH Engros Aps oplyste direktøren, at det pågældende parti, der er testet, kan rumme kartofler fra tre forskellige avlere. JGH Engros Aps ønsker dog ikke at bidrage til at opklare, hvem de forurenede kartofler stammer fra. I en mail 20. januar 2026 skriver direktør Bjørn M. Jensen: ”Jeg har snakket med dem, der kan have leveret dem, de ser ingen grund til at være med i en undersøgelse af Fødevarestyrelsen, fordi som det fremgår af analyseattesten, så har Fødevarestyrelsen ikke bemærkning til analyseresultatet.”

Styrelsen meddeler lakonisk i , at ”som tidligere nævnt, så har vi ikke oplysninger, om primærproducent. Da kartoflerne overholder lovgivningen på fødevareområdet, er der ikke lavet sagsopfølgning på pesticid fundet.”

Den anden grossist Ingwersen A/S, Hørskætten 30, 2630 Taastrup reagerede aldrig på vores henvendelse.

Ifølge de lovpligtige indberetninger til Miljøstyrelsen fra den seneste planperiode 2021-22 bliver Lammefjordens kartofler sprøjtet med 18 forskellige gifte i løbet af en vækstsæson. Det fremgår af indberetningerne fra en af Lammefjordens største producenter, Ole Kolind Nielsen, Lovtholm. Mød ham i denne video, hvor han fortæller om at anvende Maxim 100 FS. Den er sponseret af kemikalieproducenten Syngenta– klik på billedet:

Sprøjtegiften spredes på dyrkningsjorden

Sandsynligvis er det den anvendte bejdsemetode, der er skyld i forureningen af rodknoldene, og dette ville kunne opklares, hvis de pågældende avlere stod frem og dokumenterede deres anvendte metoder.

Brugen af flydende svampemiddel på læggekartofler er den almindeligt anvendte og lovlige bejdsning i Danmark, men Maxim 100 FS er det eneste godkendte kartoffelbejdsemiddel med PFAS-giften fludioxonil.

To metoder er tilladt, når læggekartoflerne skal præpareres med det svampedræbende kemikalie. Bejdsningen kan ske indendørs i et særligt lukket anlæg på et rullebord, hvor kartoflerne oversprøjtes, før de transporteres ud i marken og derefter lægges i jorden.

Med den anden metode foregår bejdsningen under selve lægningen i marken med udstyr, der sprøjter bejdsemiddel direkte på læggekartoflerne med to modsat stillede dyser, når kartoflen falder fra læggemaskinen ned i såfuren. Det siger sig selv, at med denne metode oversprøjter kartoffelavleren selve såfuren, så markjorden forurenes i større eller mindre grad. Det er denne metode, der gør det sandsynligt, at rodknoldene udvikles i forurenet markjord i en sådan grad, at giften kan måles på overfladen af konsumkartoflerne.

Som en dråbe i havet

Rapportens 18 prøver af ”danske kartofler” og de 10 prøver af ”danske nye kartofler” udgør et statistisk beskedent materiale, der kun kan anvendes som grundlag for mere generelle konklusioner og med forsigtighed. De meget få prøver betyder også, at resultaterne aldrig vil være repræsentative, men at der konstateres giftrester i en prøve i begge serier er foruroligende. Det kan betyde, at helt op til 280.000 tons kartofler årligt kan være forurenede med fludioxonil. Produktionen af kartofler i Danmark ligger på omkring 2,6–2,8 millioner tons om året.

Det beskedne antal prøver bør også ses i forhold til antallet af landbrugsvirksomheder, der producerer de konventionelle kartofler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik (2024) er der omkring 1.538 landbrugsejendomme/bedrifter i Danmark, som dyrker kartofler (inkl. industrikartofler, læggekartofler og spisekartofler).

Kontrollen omfattede i 2024 i alt 2095 prøver, som blev analyseret for indhold af pesticidrester. Prøverne var fordelt på 205 forskellige typer af fødevarer. Der blev fundet pesticidrester i 86% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt, i 49% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 32% af kornprøverne.

Indholdet af sprøjtegifte var under maksimalgrænseværdien i 98% af alle undersøgte prøver. Alle overskridelser af maksimalgrænseværdien er blevet vurderet i forhold til den akutte referencedosis (ARfD) og det acceptable daglige indtag (ADI). På den baggrund er der blot fundet 18 prøver, hvor en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.

Forureningen følges blot

Årligt bruger Fødevarestyrelsen ganske betydelige beløb på at overvåge forureningen med sprøjtegifte på vores fødevarer, hvorimod indsatsen for at nedbringe forbruget af sprøjtegifte i det hele taget, ikke prioriteres på samme måde.

Det er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der udarbejder årsrapporten, men på baggrund af resultaterne fra den danske pesticidkontrol, hvor det i 2024 var ansatte i Fødevarestyrelsen, der indsamlede de 2095 prøver, som efterfølgende blev analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorium.

I rapporten konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i en fælleserklæring, at restindholdene af sprøjtegifte i fødevarer på det danske marked generelt overholder gældende regler. Ud fra den nuværende viden vurderer de, at de giftrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Alligevel mener man ikke, at producenterne skal pålægges at offentliggøre, hvilke sprøjtegifte de anvender på fødevarerne.

Vildledende Coop-markedsføring af Alexandra-kartoflen som kontrolleret for sprøjtegift

Prisen for overvågningen løb op i 6.294.173 mio. kroner i 2024, selvom Fødevarestyrelsen havde budgetteret med 3.9 mio. kroner. Det fremgår af regnskabet for ”Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026”, som er udleveret gennem en aktindsigt. Til formidling af resultaterne blev der brugt en mio. kroner, hvorimod udgifterne til målrettet information af de producenter, der anvender sprøjtegiftene, blot løb op i 100.000 kr. Hvad DTU har brugt af midler på bearbejdningen af de mange tal, står hen i det uvisse, fordi rapporten udarbejdes som led i myndighedsbetjeningen af Fødevareministeriet og uden en særskilt opgørelse af personale- og timeforbrug.

Bannerfoto: Dannebrogsflag på din kartoffelpose er ingen garanti for renhed. Kun økokvaliteten er uden rester af sprøjtegifte. Privatfoto