Trods husdyrsektorens årlige forbrug af dobbelt så megen antibiotika som sundhedsvæsenet mente deltagerne i et debatmøde om svineproduktion og antibiotika ikke, at der er brug for en mere ”forsigtig anvendelse” af antibiotika på de danske svinefabrikker
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) arrangerede i foråret 2022 en debat om brugen af antibiotika i den danske svineproduktion med en gruppe af aktører på tværs af faggrupper. Debatten fandt sted på Aarhus Universitet, Foulum, og mødet var arrangeret i regi af Horizon-2020 projektet ROADMAP – Rethinking the use of antimicrobials in livestock production systems, hvor omdrejningspunktet er ansvarligt brug af antibiotika til husdyr med henblik på at mindske risikoen for resistens-relaterede problemer hos mennesker. Forsker Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab, AU, og projektkoordinator Merete Studnitz fra ICROFS stod for arrangementet.
Baggrunden for mødet var et ønske om at undersøge, hvordan en bred vifte af aktører med viden om og indflydelse på svineproduktion, resistensdannelse og markedsforhold vurderede brugen af antibiotika til danske grise nu og i fremtiden. Der var 24 deltagere, hvoraf tre var landmænd med kendskab til svin. Derimod deltog 5 dyrlæger og de to svinekonsulenter fra henholdsvis SEGES, Poul Bækbo, og Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl, begge med årelang erfaring om antibiotika i husdyrproduktionen samt en konsulent fra Danish Crown. Den humane sundheds interesser blev varetaget af overlæge Robert Skov fra Epidemiologisk Infektionsberedskab på Statens Seruminstitut samt en hygiejnesygeplejerske fra samme institut.
Mødet havde 4 temaer: ”Antibiotika og resistens”; ”Forbrugere, borgere og antibiotika”; ”Brug af antibiotika og alternativer” samt ”Avl for robuste grise- er det vejen frem?”. Mødets debatter er samlet i nærværende rapport, der tydeliggør hvilke problemstillinger, der var henholdsvis enighed og uenighed om i forhold til hvert af temaerne.
Vi bringer her rapportens diskussionsafsnit og arrangørernes efterskrift:
Det overordnede formål med ROADMAP©-projektet, som mødet var en del af, er at fremme forandringsprocesser mod ”prudent use” af antibiotika i husdyrproduktionen. Incitamentet til forandring er i visse lande en del lettere at få øje på end i Danmark, da vi jo generelt har et ganske lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med andre lande. Mødets afsluttende debat om, hvorvidt vi har brug for en forandring i tilgangen til brug af antibiotika til grise herhjemme, er derfor ganske interessant.
Der blev argumenteret for at undgå stramninger på området og for, at krav om yderligere stramninger, ville være uforholdsmæssigt omkostningstunge – såvel økonomisk som dyrevelfærdsmæssigt. Det dyrevelfærdsmæssige argument høres ofte i debatten om reduktion af antibiotika. Både landmænd og dyrlæger argumenterer for at det at bruge antibiotika, er at hjælpe dyrene. Hvis sygdom skyldes uhensigtsmæssige staldsystemer og rutiner er det imidlertid der, man bør sætte ind for at forebygge sygdom og dårlig dyrevelfærd.
Når svære problemstillinger som antibiotikaresistens, miljøforurening og klimapåvirkninger debatteres, ender man ofte i et hjørne, hvor det handler om at pege på, hvem der har den største ”skyld”. På mødet stod bl.a. udlandet, dårligt uddannede medarbejdere, dårlige ledere i besætningerne og uansvarlige dyrlæger for skud. I ROADMAP©-projektet har vi interesseret os for at kortlægge, hvilke aktører og strukturer, der har indflydelse på brugen af antibiotika i svineproduktionen i et forsøg på at undgå ukonstruktiv ”blaming”, som typisk tilfalder landmændene og de praktiserende dyrlæger. En del af debatmødet kom således også til at handle om strukturer og forhold, som ingen personligt kan stilles til ansvar for, men som har en effekt på, hvilke handlemuligheder der er.
“Ligegyldigt hvor forbruget ligger, vil forbrugerne formentlig blive ved med at synes, det er for højt. Derfor følte nogle, at det var en umulig og urimelig kamp at skulle opfylde forbrugernes ønsker om et ”prudent use”
MForebyggelse af sygdom stiller krav til staldsystemer, fodring og pasning, og disse krav er ikke omkostningsfrie. I løbet af mødet blev det gang på gang påpeget, at når vi i det danske landbrug arbejder på det globale marked for afsætning af bulk-kød, så er det udfordrende at blive ved med at forbedre indsatsen. Hjemmemarkeds-producerende lande som Sverige og Norge, det økologiske marked og til dels OUA-produktionen blev trukket frem som eksempler på, at under bedre markedsmæssige forhold, har man bedre muligheder for at opnå et lavt behov for antibiotika. Det er værd at bemærke, at der ikke på mødet blev henvist til højteknologiske, komplicerede tiltag, men at der derimod blev slået til lyd for simple forhold som at køre med længere tomgangstid og at have lavere belægning i staldene. En forandring af de systemiske økonomiske forhold, som vanskeliggør produktion med lavt forbrug af antibiotika i den konventionelle svineproduktion, ligger ikke lige for. Sådanne forandringer kræver en markant politisk indgriben, for at blive en realitet.
Med et overordnet ønske om at minimere risiko for overforbrug af antibiotika i landbruget og udvikling af resistens er det også værd at overveje muligheder for at påvirke forbruget i udlandet. Ud over at være et foregangsland til inspiration for andre, blev det foreslået, at vi måske kunne gøre en mere aktiv indsats i forhold til de 15 mio. grise, der årligt eksporteres til udlandet. Grise, der eksporteres, kommer til lande som fx Tyskland, Polen og Italien, der har en anden holdning til brug af antibiotika, end vi har herhjemme. Måske kunne der arbejdes mere målrettet på at hjælpe besætninger i udlandet med at forbedre management og dermed plukke nogle ”lavthængende frugter ” her, som, i det globale perspektiv, vil kunne flytte mere end vi kan herhjemme.
Forbrugernes opfattelse af landbrugets anvendelse af antibiotika og hvorvidt det er ”prudent” udgjorde et væsentligt omdrejningspunkt for mødet. Der var i dette forum, der især bestod af folk med relation til det konventionelle svineerhverv, ringe forståelse for, at budskabet fra 1978 ”Danske svin er sunde – de strutter af penicillin” stadig har et liv i befolkningen. Et synspunkt om, at et årligt forbrug af 72 tons aktivt antibiotisk stof til grise er for højt, er, objektivt set, fair. Det siger meget om afstanden mellem landbrugets aktører og forbrugerne, hvis der ikke er forståelse for dette forbrugersynspunkt i landbruget. Denne afstand er formentlig nødvendig at mindske, hvis erhvervet også i fremtiden skal være accepteret i det danske samfund. Det danske svineerhvervs selvforståelse ift. antibiotika, der i høj grad er formet af en sammenligning med udlandets højere forbrug har, at dømme efter forbrugernes bekymringer, brug for en revision.
Arrangørernes efterskrift
Hvorvidt brug af antibiotika i den danske svineproduktion vedblivende bør reduceres eller, om danske svineproducenter for så vidt har nået det niveau, der kan forventes af dem, blev der ikke nået konsensus om på mødet. Det lykkedes imidlertid at samle meget forskelligartede aktører, til en nuanceret debat om antibiotikaforbrug i den danske svineproduktion. Netop nuancerne i de uenigheder, der er om emnet, mener vi er essentielle at få frem, når vi diskuterer brugen af antibiotika i husdyrproduktionen i fremtiden.
Evalueringerne efter mødet viste, at deltagerne oplevede, at de havde fået nye indsigter under mødet og, at de i stort omfang efterfølgende havde delt oplevelserne på mødet med kolleger og andre. De havde derimod ikke oplevet, at deres holdninger til emnet var blevet påvirket. ROADMAP©-projektet handler, med sit mål om at fremme forandringsprocesser, om at udfordre og prikke til holdninger. Det er udfordrende i en situation, hvor mange føler, det går ganske godt allerede. I forhold til opdraget om at fremme forandringsprocesser, er det positivt, at mødet skabte efterfølgende samtaler i deltagernes baglande, som kan være med til at skærpe opmærksomheden omkring antibiotikaforbrug. Ikke mindst fordi forbrugerne har forventninger til lavt forbrug af antibiotika, som svineerhvervet ikke indfrier, bør der fortsat blive sat spørgsmålstegn ved, om det kan og bør gøres endnu bedre.
I modsætning til sydeuropæiske lande, hvis ekstremt høje antibiotikaforbrug gør det oplagt at skulle reducere, har vi et velreguleret, veldokumenteret og lavt forbrug af antibiotika til grise i Danmark. Derfor er det ikke lige så oplagt at skulle reducere. Det faktum, at debatterne på mødet blev bredt ud til mere systemiske niveauer frem for at handle om mudderkastning mellem faggrupper, ser vi som et rigtigt godt udgangspunkt i forhold til, hvordan antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion kommer til at udvikle sig.
Først var der snakken om, at et valle-extrakt ville være godt for maven :
https://videnskab.dk/naturvidenskab/osteaffald-i-grisefoder-kan-erstatte-antibiotika/
Mere søgning peger på en up-to-date/moderne tilgang ved at kigge på diæt og mikrobiomet:
https://sund.ku.dk/nyheder/2022/05/forskere-gaar-til-kamp-mod-truende-antibiotikaudvikling/
Det virker på menesker og på dyr, så hvorfor ikke? Nåå ja. Det er meget lettere og billigere med antibiotika
Hvis jeg får en infektion, så køber jeg bare en bakke med koteletter fra den industrielle svineproduktion, for så får jeg en billig penicillinkur.
Der er gået 45 år, men Mikael Witte’s plakat fra 1978 er stadig aktuel.
– Danske svin er sunde, de strutter af penicillin.
https://da.wikipedia.org/wiki/Mikael_Witte
Tak Kjeld for at gøre opmærksom på rapporten her, over et møde i april 22, mellem forskellige landbrugsaktører i dansk Svinebrug
Det er besynderligt at nogen tror at vi kan bildes hvad som helst ind. Er konventionelle svinefabrikkers ejere og fortalere ikke bevidste om at det er sidste udkald, hvis troværdigheden skal bevares.
Rapporten er helt sober samtidig med at den afslører at give udtryk for at det er de uuddannede medarbejderes skyld – Rapporten har 4 overordnede temaer, i det sidste diskuteres det gravalvorligt at man i fremtiden måske skal avle sig frem til mere robuste grise, jeg har godt nok ikke hørt om at man kan avle et socialt dyr til at være mere robust.
Læs rapporten, den er virkelig tankevækkende